Rhinen – Verdun 1992

Rejseperiode: 19. – 29. juni 1992 med bil og telt sammen med familien Lade.

Rejsemål: Boppard – Rhinen – Bernkastel Kues – Luxembourg – Verdun.

 Campingtur med telt sammen med familien Lade.

Fredag, den 19. juni 1992

Vi startede fra Hadsten kl. 14.00 og mødtes med familien Lade på en parkeringsplads syd for Kolding kl. ca. 15.30. Efter indkøb ved grænsen gik turen videre sydover på motorvej nr. 7. Vi holdt hvil et stykke efter Hamborg.

Lørdag, den 20. juni 1992

Mellem Hannover og Kassel tog vi en lur på ca. 4 timer. Kl. 03.30 kørte vi videre over Kassel til Bad Hersfeld, hvor vi drejede af mod Giesen og videre over Limburg, Diez, Nassau, Lahnstein. Her blev vi sejlet over Rhinen. Der var (er) en meget stærk strøm på Rhinen. Vi kørte til Boppard, hvor vi købte rundstykker og kørte videre mod nord til Campingpladsen Sonneneck. Her spiste vi rundstykkerne og fik teltene rejst til kl. 10. Campingpladsen ligger lige op af Rhinen, så vi kunne følge med i den store trafik af pramme og turbåde, som hele tiden sejlede forbi. Pladsen var pæn med koldt og varmt vand. Børnene var en tur i svømmebadet, som havde rutsjebane, men efter at vi næste dag så ænderne ”bade” i poolen, blev den ikke brugt mere. Vi havde mad med til de første par dage – frikadeller, sammenkogt ret, kage og Irenes boller. Vi varmede ris på vor Trangia. Om aftenen blev der et gevaldigt tordenvejr med en masse regn.

Søndag, den 21. juni 1992

Vi kørte en tur langs Rhinen mod Wiesbaden. Vi var inde og se Burg Rheinfels, som er en gammel fæstning. Vi kørte videre forbi Lorelei klippen til Wiesbaden. Her gjorde vi holdt en times tid, hvor vi gik en tur på gågaden. For enden af gågaden var der nogle varme kilder. Herfra gik turen tilbage på den anden side af Rhinen til Rüdesheim. Her holdt vi også en pause. Vi gik en tur i byen og i Drosselgasse fik vi et glas vin og børnene fik en is. De fleste restauranter havde levende musik.

Mandag, den 22. juni 1992

Elin’s fødselsdag blev fejret med flag m.v. Herefter forlod vi campingpladsen Sonneneck. Pris for to dage ca. 310 kr. Vi kørte via St. Goar over et højdedrag til Emmelshan og videre af vej nr. 327 og nr. 421 og nr. 41 til Idar Oberstein – inden byen var vi inde et stormagasin (meget billigt) og herefter fik vi frokost på en parkeringsplads. I Idar Oberstein var vi inde at se et stensliberi. Henning gik dog imens op til kirken – Felsenkirchen, som er indhugget i klippen over byen. Så gik turen videre via Morbach til Bernkastel, hvor vi bestemte os til at blive på campingpladswen Kueser Werth. Her hører vi Danmark vinde over Holland i semifinalen i EM-fodbold. Vi hører kampen over den tyske radio, mens vi rejser teltene. Pladsen ligger på en tange på Mosel. Der var dog kun koldt vand. Varmt vand skulle købes (1 DM.)

Tirsdag, den 23. juni 1992

Om dagen var vi dels på campingpladsen og dels inde i Bernkastel Kues. Om aftenen var vi inde i byen og spise på Zum Sandsknecht. Mens vi spiste gik lyset ud flere gange. Det viste sig at være et voldsomt tordenvejr, der var i gang. Så da vi skulle hjem måtte Arne og Henning hente bilerne og køre alle tilbage til campingpladsen. Den nat var børnenes telt for våde, så de måtte sove inde hos os.

Onsdag, den 24. juni 1992

Vi forlader campingpladsen Kueser Werth. Pris for to dage var 67,20 DM. ( ca. 260 kr. + gebyrer for varmt vand). Nu vil vi til Frankrig!

Vi kører til Trier, hvor vi kører en tur ind i gennem byen før vi kører videre til Luxembourg. Vi kører gennem byen, hvor vi blandt andet ser EF-bygningen, Den Røde Bro m.v. Uden for byen holdt vi frokostpause på en græsmark. Men lige pludselig øste regnen ned i stride strømme, så vi måtte sidde i bilerne et stykke tid inden vi kunne få borde og mad pakket sammen. Vi kørte nu via Longwy til Verdun. Sikke en forandring fra Tysklands jævne og store veje og flotte velholdte huse til ujævne og simple veje og faldefærdige huse og byer. I Verdun havde vi problemer med at finde campingpladsen, men med lidt hjælp fra en medarbejder i stormagasinet CORA fandt vi campingpladsen Les Breuils. En gammel men velholdt plads med gratis varmt vand og svømmepøl.

Torsdag, den 25. juni 1992

Svømmepøl og legeplads.

Fredag, den 26. juni 1992

I dag så vi Danmarks fodboldkamp mod Tyskland i campingpladsens TV-stue. I starten af kampen var der også en del tyskere, men da danskerne scorede det andet mål, forsvandt de lige så stille.

Lørdag, den 27. juni 1992

Vi var inde at se krigsmuseet i Verdun – Citadelle Souterraine.

Søndag, den 28. juni 1992

I dag pakker vi teltene sammen og forlader Camping Les Breuils. Prisen for 4 dage blev til 398,01 kr.

Overnatning på en campingplads – antagelig i Tyskland.

Mandag, den 29. juni 1992

I dag går turen det sidste stykke til Danmark.

Vi havde i alt kørt 2.388 km.

Skriv et svar