Bruxelles 1977

Rejseperiode: 9. – 10. oktober 1977

Rejsemål: Bruxelles og EU-hovedbygningen Le Berlaymont

Efter 7 år i sparekassen kunne jeg godt tænke at prøve noget nyt. Selv om jeg ikke havde de nødvendige uddannelser, så søgte jeg alligevel, da Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber søgte efter Assistenter. Den 16. september 1977 fik jeg et brev om, at jeg havde fået adgang til optagelsesprøven i Berlaymont-bygningen i Bruxelles den 10. oktober 1977. Rejseudgifterne ville blive refunderet.

Fredag, den 9. juli 1982

Afgang fra Aalborg Lufthavn kl. 13.10 med et lille 5-personers fly til København. Vi fløj over Djursland til Holbæk, hvor vi cirklede rundt i 20 minutter inden vi fik landingstilladelse. Første landing mislykkedes, men efter 15 minutter landede vi. På grund af forsinkelsen nåede jeg ikke det planlagte fly kl. 14.45. Jeg kom derimod med et fly kl. 15.30 mod Bruxelles. Her landede jeg kl. 17.00. Jeg kunne ikke finde en bus, så i stedet tog jeg toget kl. 18.00 mod centrum. Jeg fandt Rue de Luxembourg og det hotel jeg ønskede af bo på, men det var optaget. De viste mig hen til et andet, ”men føj for den lede” skrev jeg i mit dagbogsnotat, så det har sikkert været et dårligt hotelforslag. Via en Taxi fandt jeg et andet hotel med et godt værelse. Nu var klokken blevet 19.30, så jeg gik ud og fandt en restaurant, hvor jeg fik min aftensmad. Derefter gik jeg en tur omkring EU-hovedbygningen – Le Berlaymont – og herefter tilbage til hotelværelset og i seng kl. 10.30.

Lørdag, den 10. juli 1982

Mødte frem ved EU-hovedbygningen ved 9-tiden. Den første prøve startede kl. 9.30. En prøve til bedømmelse af ansøgerens kundskaber inden for det valgte område – max. 2 timer. Områderne var:

  1. Anvendelse af administrative forvaltningsregler.
  2. Regnskab, offentlige finanser.
  3. Anvendelse af beregninger navnlig med henblik på statistik.
  4. Dokumentation, bibliotek.

Det var ikke tilladt at benytte regnestok og lommeregnemaskine under prøven.

Jeg mindes ikke hvilket område jeg havde valgt. Men med en lille sparekasseuddannelse lyder alle områderne fremmedartede, hvilket også resultatet af prøven viste.

Herefter en pause til at spise frokost i kantinen i Berlaymontbygningens 1. kælderetage.

Kl. 15.00 en prøve i forståelse og evne til at ræsonnere logisk (1.30 timer).

Med fly fra Bruxelles til København kl. 20.00 og med ankomst kl. 21.25.

Med fly fra København til Aalborg kl. 22.55 og med ankomst kl. 23.35.

Jeg bestod desværre ingen af prøverne, så eventyret om et arbejde i EU sluttede dermed.

Skriv et svar