Rejseperiode: 5. – 19. september 2023 med Ryanair og Elin´s Rejsebureau.

Rejsemål: Porto – Castelo – Santiago de Compostello – Finisterra – Muxia – Braga – Guiramaes – Quinta do Pego

Tirsdag, den 5. september 2023

Afgang Billund kl. 10.55 med Ryanair FR991

Satte bilen hos Irene og Arne kl. 8.00, men da de var i deres sommerhus, havde vil bestilt en Taxa, som hentede os kl. 8.30. 152 kr. fattigere fik indchecket vore kufferter.  Da vi kom ind i afgangshallen mødte vi Birgitte Andreasen med mand og fætre. De skulle også til Porto til en Quinta, men kun til lørdag. Vi fik en kop kaffe med brød. Afgangen blev en halv time forsinket. I Porto fandt vi hen til Metroen og fik købt en billet. 2,75 € pr. stk.

Ankom til hotellet kl. 15.15 lokal tid.

Gammel og snævert hotel, men meget centralt placeret. Fik et lille værelse på 4. sal, men med en fin stor balkon ud mod gaden.

Gik en tur, bl.a. hen forbi det berømte bibliotek Livraria Lello, men her var der lang kø og billetter skulle købes i forvejen på nettet. Tæt herpå fik vi lidt at spise. E: Crepes med kylling. H: Pasta med champignons. Hertil et glas hvidvin. Servitricen var lidt speciel – blå og gult hår og meget kort for hovedet og bestemt ingen smil. Herefter gik vi tur i Porto. Så på de flotte kakler på banegården. Nogle havde fået overklistret noget gaze, vel sagtens for at beskytte dem. Vi gik tilbage til vores hotel, men ville finde et sted at købe en flaske portvin.  På hjemturen kom vi forbi en drinks bar og her fik vi en Capririnha og herefter hjem. Sad lidt ude på balkonen og smagte på portvinen. Herefter en lille lur. Så var det blevet regnvejr. Gik ud ved 19-tiden med paraplyer og på en restaurant, hvor vi fik brasilianske friterede dejposer med rejer og andre med oksekød. Det var ikke særlig smagsfuldt, men en hyggelig restaurant. Vi fik også et glas rødvin og vand. Hjemme ved 23-tiden.

Hotel Porto Rico, Rua do Almada 237, Porto.

Onsdag, den 6. september 2023

Morgenmaden var enkelt, men ganske udmærket. Der var også plads til at man kunne sidde ude i et lille aflukke. En tjenstvillig tjener.

Elin havde i går bestilt billetter til kl. 9.30 til det berømte bibliotek Livraria Lello. Så det var dagens første oplevelse – et specielt rum med en finurlig trappe op til første sal. Det var måske mere en boghandel end et bibliotek nu – men flot var det og en masse mennesker. Vi blev lukket ind i hold.

Mange turister i byen.

Dejligt fint vejr i dag 25-28 grader og vi slentrede rundt og nød livet.

Frokost nede ved floden. Vi fik Bruchetta og et glas vinho verde vin.

Gik langs floden og over broen til portvinskvarteret. Her fik vi 5 glas forskellige 20 års portvin. Tilbage gik vi op på den øverste del af broen.

Kl. 19.00 havde vi bestilt bord på en Koreansk BBQ restaurant lige ved siden af hotellet. Her fik vi selv lov til at stege kødet til maden. Vi fik en kande sangria til (ca. 43€ i alt). Gik herefter en lille rundtur, hvor vi havnede i en lille ølbar, hvor Elin fik en meget mørk og fyldig øl på 12,2 % og H. Fik et glas IPA.

Torsdag, den 7. september 2023

I dag skulle vi hente vores bil, som vi havde bestilt hjemmefra via FDM-Travel. Efter morgenmaden fik vi den tjenstvillige tjener til at sørge for en Taxa til os. Han kunne dog først bestille den et kvarter før, vi skulle bruge den. Taxa var nødt til at holde på den ensrettede kørebane, så vi skulle stå klar med kufferterne, når han kom. Det gik fint og han fandt Avis biludlejning. 10€ til Taxa. Avis-damen forsøgte at sælge noget mere forsikring og få os til at leje en større bil, men vi holdt fast i det vi havde bestilt hos FDM. Bilen var fin – Citroën C3, som havde kørt 26.107 km.

Vi kørte først til udmundingen af Douro floden. Der var gode bølger og skumsprøjt. Herefter fulgte vi vejen ved stranden nordpå. Der var mange Camino-vandrere, der må have haft det varmt i solen. Ved Bairro Da Louca fandt vi en lille restaurant ved stranden, hvor vi spiste frokost.

På restaurant Ruben Dunas fik vi en steak med den specielle sovs og frites, som her er udskåret i skiver, som chips.

Vi kørte videre ad småveje til vi til sidst nåede Viana do Castelo. Så først torvet og den smukke kirke, hvor der var smukke kakler og guldbelagte tavler som udsmykning. Herefter kørte vi til den højtbeliggende valfartskirke, Basilica de Santa Lucia. Forholdsvis ny kirke med flotte udsmykninger og fantastisk udsigt over byen. Byen har også en bro tegnet af Eiffel.

Nu skulle vi af sted til vores overnatning de næste to dage og vi tog motorvejen det næste stykke. Herefter igennem små byer og frem til Paraiso do Gabriel.

Vi skulle ringe til værten, når vi var fremme og hun kom hurtigt og lukkede os ind på den flotte nybyggede pension med kun 6 værelser.

Langt ude på landet og med fantastisk udsigt til bjerge og landsby.

Vi havde købt ind til vores favorit feriemad – flutes, skinke, tomat og ost og en flaske vin. Vi nød maden på vores skønne terrasse.

Vi har kørt 125 km. i dag.

Paraiso Do Gabriel, Estrada dos Borros 1014, Sopo

Fredag, den 8. september 2023

Fik dejlig morgenmad i solen udenfor huset. Værten kom forbi og snakkede lidt. De kommer fra Frankrig og har haft stedet i 4 år, men kun som pensionat de sidste to år. De nød at pusle om stedet og gæsterne.

Vi kørte ind til byen, Vila Noa de Cerveira ved Minho floden. Ca. 5 km herfra. En virkelig hyggelig lille by. Der må vist være hæklefestival, for der var virkelig mange store hæklede kunstværker overalt i byen.  De var også  ved at gøre klar til religiøs byfest i weekenden. Med flot høstportal, fyrværkeri og klargøre religiøse figurer i kirken til procession søndag.

Vi delte en øl, mens vi så på sceneriet og mange camino-vandrere kom forbi.

Vi spiste frokost på en lille café. Der var helt fyldt, og værten var noget forvirret og stresset. Men til sidst fik vi vores mad. Grøntsagssuppe, Bachalau, som er stegt torsk med løg og frites. En lille kande vinho verde.

Vi kørte nu hen til et lille supermarked, hvor vi købte ind til aftensmaden. Igen skinke, ost, tomat og brød. En ny flaske portvin og en Vinho Verte, som senere viste sig at være en rødvin – øv – og lidt for frisk og syrlig. Ved 17-tiden gik vi en tur over til kirken – ca. 800 meter. Skønt vejr og stor forskel på de huse vi kom forbi. I udkanten af byen flotte store nybyggede villaer og i landsbyen gamle og nedslidte huse. Selv kirken så ikke ud til at blive vedligeholdt. Der var en lille købmandhandel, hvor vi købte to kolde øl. Herefter stille og rolig tilbage til vores terrasse og for at nyde de kolde øl. Stille og lunt hele aftenen, hvor vi nød maden udenfor og i dag havde vi også husket at købe dessert.

Vi har kørt 13 km. i dag.

Lørdag, den 9. september 2023

En varm nat og til morgen viste det sig at strømmen var gået, så aircondition havde ikke virket. Det havde været tordenvejr, måske det havde skylden. Da vi kom ned til morgenmaden og fortalte at vi ingen strøm havde, fik fruen travlt med at finde ud af det og fik sendt bud efter sin mand. Det havde også regnet i løbet af natten, men nu var det tørt. Vi tog nu afsked med det søde værtspar og kørte mod Santiago de Compostello. Vi undgik betalingsveje, så Google guidede os ad motorveje, mindre veje og helt små veje, hvor vi lige kunne komme igennem med bilen. Vi parkerede i et P-hus og gik hen mod kirken. H. købte et par sko i en skoforretning. Vi fandt en restaurant, hvor vi fik en 3-rettes menu. Vi gik nu videre hen til kirkeområdet, hvor vi kikkede ind i museet. Herefter gik vi over på den store plads foran kirken. Her var der en masse mennesker. Hovedparten var Camino-vandrere, som nu havde nået deres mål og kunne slappe af. Flere havde sikkert gået sammen eller havde mødtes på turen. Der var flere små grupper, hvor snakken gik, hvilede sig på fliserne, drak vand og enkelte lå og hvilede sig på fliserne med rygsækken under hovedet. Et meget alsidigt og spændende skue. Der kommer ca. en halv million Camino-vandrere her til kirken om året.

Herefter var vi inde at se kirken, hvor især det guldbelagte alter lyste op. Vi sad derinde et stykke tid og så på de mange mennesker, som kom og gik.

Ved 17-tiden kørte vi hjemad mod O. Pindo. I O pindo gik vi en tur ud på den flade strand og soppede lidt i vandkanten. Om aftenen spiste vi på Morada da Moa.

I dag har vi kørt 222 km.

Pension Areas, Carretera general Cee Carnota 308,  O Pindo, Spanien

Søndag,den 10. september 2023

Morgenmaden bestod af et glas tykmælk med frugt og ristet brød med marmelade og en kop kaffe/the. Den mest spartanske morgenmad, vi endnu har fået. Vi var de eneste. Vi klagede lidt til manden om at wifi ikke virkede. Han prøvede at finde ud af det uden at det hjalp. Da vi gik kom et andet par, som boede på hotellet. Ved 10-tiden kørte vi af sted mod Finisterra. Det var skyet med sorte skyer i dag. Det varede heller ikke længe før det begyndte at regne. Heldigvis holdt det op da vi ankom til Finisterra. Finisterra – også kaldet ”Verdens Ende” af Camino-vandrerne. Fra middelalderen har det været skik at brænde sit tøj her ved verdens ende og symbolsk blive født på ny. Indtil Columbus beviste det modsatte, var Finisterre den vestlige ende af den kendte verden. Deraf navnet, Finisterre, ‘enden af verden’, som romerne kaldte det. I århundreder har stedet været en symbolsk ende for mange pilgrimme efter deres rejse til Santiago de Compostela. Fra P-pladsen gik vi ned forbi en gammel bygning med et fyrtårn og lidt ned af klipperne til et lille korsmonument og nød den flotte udsigt ud over havet.

Nu gik turen videre til Muxia, som også er en populær pilgrimsby. Søndagen efter den 8. september afholder Muxia en af kystens mest populære pilgrimsfærder for jomfruen Virxe da Barca, hvis kirke ligger fantastisk på nogle klipper på kanten af det brølende hav. Allerede da vi nærmede os byen holdt der biler overalt og de der havde et jordstykke tjente lidt ekstra ved at lave yderligere P-pladser. Vi parkerede på en sådan og gik ind til byen. Ved havnen var det opstillet festtelte og en masse kræmmere. Ligesom mange andre gik vi videre og ude ved havet lå der Virxe da Barca kirken. Her sad der mange mennesker op ad skrænten bag kirken. Ved kirken var der lavet en udendørs scene, hvor der blev talt og spillet musik. Vi gik lidt rundt og kom om på den anden side af kirken og her var de ved at samle et optog af et lille miltærorkester og herefter et orkester bestående af sækkepiber og trommer. I optoget kom først en figur fra kirken, som blev båret af 8-10 mænd og herefter præster og musikkerne og herefter alle menneskerne. Hele optoget vandrede ind mod byen. Vi blev lidt ved kirken og var inde at se den. Den var ikke ret stor. Inde i byen var der fyrværkeri – selv her midt på dagen. Vi fandt en restaurant, hvor vi fik en sen frokost. Ved havnen var der nu en masse mennesker og et orkester spillede på den stor åbne scene og hele pladsen foran var et stort dansende menneskemængde. Det så flot ud. Ved et af teltene kunne man få en stor tallerken med kogt blæksprutte og der var stor søgning efter dette.

På vejen hjemad så vi nogle gamle forrådshuse bygget af sten og stående på stensøjler, således at mus og rotter ikke kunne komme op i husene. Vi holdt også en lille pause ved et vandfald. Om aftenen spiste vi igen på Morada da Moa

I dag kørte vi 108 km.

Pension Areas, Carretera general Cee Carnota 308,  O Pindo, Spanien

Mandag, den 11. september 2023

Vi pakkede kufferterne og satte dem ned i bilen kl. 8.45. Der var intet liv på morgenrestauranten. Vi så at hotelmutteren stak hoved ud af døren i huset overfor og hun for så over til hotellet og begyndte at tænde for lys og kaffemaskine. Vi satte os ind og efter et stykke tid fik vi serveret et glas tykmælk med frugt og senere kaffe og ristet brød. Da vi skulle afregne havde hun problemer med kortterminalen. Hendes mand var kommet og han kunne se, at vi bare manglede at indtaste Pinkoden. Hun var vist ikke rigtig vågen eller måske ikke for mange brikker at flytte med.

Så gik turen mod Braga. Vi undgik betalingsmotorveje igen, så vi kom igennem mange små byer og fik set så meget som muligt af Spanien/Portugal. Vi fik også fyldt tanken op – ca. 1,70 € pr. liter, hvilket er 0,25€ billigere end i Portugal. Vejret skiftede lidt undervejs fra gråvejr til fuld sol og en lille byge fik vi også. I Braga fandt vi et P-hus til bilen tæt på hotellet. Vi lod kufferterne blive i bilen og tog kun det nødvendigstes med til hotellet. En lille reception i et smalt hus. Vi skulle bo på 3. sal og fik et værelse ud mod pladsen foran huset. Værelset var flot og hel nyrenoveret. Vi fandt ud af at vi boede meget centralt, så vi skulle ikke gå ret langt før vi stod ved katedralen. Inden vi gik derind skulle vi dog lige have en drink og måske lidt at spise. Vi var så lidt uheldige med at vælge en restaurant som var meget langsom til tage imod vor bestilling. Og efter at vi havde afgivet vor bestilling tog det lang tid og så kom de og sagde at de kun havde et glas vin tilbage – OK så kunne H. da fint nøjes med et glas øl. Så gik der lidt tid igen. Nå, men fik vi det dog til sidst. Så var klokken blevet så mange, at museet var lukket, så vi så kun katedralen. Vi gik herefter lidt omkring og så bl.a. de fire gamle buer bag nogle gamle bygninger. Kl. 18.00 satte vi os på en pæn italiensk restaurant og startede med at få en lille flaske hvidvin. Ved 19-tiden flyttede vi ind i restauranten og fik H: oksefilet med salat og E: Risotto. Hertil en lille flaske rødvin EA. Dessert H: Creme jordbær og E: butterdejsruller, som vist var en skuffelse. Hertil et glas portvin. Og så sluttede vi af med en kop kaffe.

Vi har kørt 234 km i dag.

Hotel Residencial Dora, Largo Senhora a Branca 92-94, S. Victor, Braga

Tirsdag, den 12. september 2023

Vores hotel var som nævnt nyrenoveret og flot, men det overraskede os at se morgenmadsrummet som havde udsyn til meget flot have. En ganske udmærket morgenmad.

Det var en lidt dyr P-kælder til bilen – 17€ for under et døgn. Vi kørte først hen til Bom Jesus for at genset og gå op af trappeafsatserne til kirken. Flotte blomsterbede oppe ved kirken. Så gik turen til Guiramaes, hvor vi i centrum parkerede i en P-kælder. Vi fandt tilfældigt det hotel vi havde boet på sidst og herefter fandt vi torvet, hvor vi også sidst havde spist flere gange. Vi satte os og fik dagens menu med suppe og en sammenkogt ret med oksekød m.v. og ris. Hertil et glas hvidvin/øl og til sidst en kop kaffe.

Nu gik turen mod næste opholdssted. Det tog 3 timer ad små og store veje. Vi var inde i et større supermarked for at købe vin, vand og noget til morgenmaden, som vi selv skulle stå for de næste par dage.

Også her kom vi til helt nybyggede lejligheder. Vores var perfekt med stor balkon mod vest med flot view over floden Douro. Der var et lille køleskab i lejligheden og derudover var det et stort opholdsrum med køkken. Vi satte os på den varme balkon og fik smagt lidt portvin m.v. før vi ved 19-tiden gik op på en lille lokal restaurant. Her fik vi kartoffelsuppe og herefter en rigtig god brødsuppe og hertil ristede sardiner og skiver af en anden fisk samt en rigtig god tomatsalat og en kande hvidvin. H. syntes at vi skulle have en kande rødvin, men det var da godt nok noget sur stads. 40€ inklusiv drikkepenge. Super god oplevelse.

Vi kørte 201 km. i dag.

Douro Visit House, R. Nossa Senhora da Guia 83, Torre de Moncorvo

Onsdag, den 13. september 2023

I køkkenet kogte vi en kande vand til kaffen og tog tallerkner m.v. med ned på værelset. Endnu en dag med flot vejr på balkonen og der var helt stille. På et tidspunkt larmede naboen med sin traktor, da han kørte rundt og sprøjtede sine oliventræer med et eller andet. Vi havde lige talt om, at der ikke var spor trafik på Douro, men så dukkede det første krydstogtsskib op og i løbet dagen kom der måske ti. Et af dem vendte om lige ud for os og lagde til ved en Kaj, som åbenbart var bygget til det formål. Vi gik derned for at se området. Der var også en café og en lystbådehavn. Der var flere, som badede i floden. Turistskibet havde nu ikke mange passagerer. Efter et par timers ophold vendte skibet om igen og sejlede mod Porto. Vi brugte en times tid på at køre hen til en nærliggende by for at købe lidt ind til frokost, aftensmad og morgenmad. Da vi kom tilbage til lejligheden var der så varmt at vi rullede lidt ned for gardinerne og tændte aircondition.

Vi kørte i dag 19 km.

Douro Visit House

Torsdag, den 14. september 2023

Vi tog os god tid til at forlade vor dejlige udsigtslejlighed, så vi kørte først videre efter kl. 11. Da vi kørte havde der lige sejlet et krydstogtsskib forbi mod øst, så da vi lidt senere holdt ved dæmningen – Eclusa da Barragem do Pocinho – kom skibet og skulle gennem slusen. Slusen var så smal at der kun var få centimeter luft ved hver side af skibe. Det tog ca. 20 minutter for skibet at komme gennem slusen. På vejen mod Quinta do Pego kom vi gennem fantastiske landskabsudsigter og bjergkørsel ad fine veje – på nær gennem de små byer, hvor vejen var meget smal. Men flotte kuppelformede bakker/bjerge, som var fyldt med terrasse, hvor der groede vinstokke eller oliventræer. Da vi ofte kørte på toppen var der hele tiden en fantastisk udsigt langt væk. Da vi trængte til lidt frokost var vi inde et par steder, men der var helt fyldt med spisende gæster – sikkert lokale håndværkere, diverse arbejdere, men også ægtepar. Det tredje sted så ligesådan ud, men her var vi tålmodige og blev. Efter 20 minutter blev et bord ledig til os. Vi fik en suppe hver og brød og salat samt en halv liter hvidvin. Til slut en stærk lille kop kaffe. I alt 12 € ! Det var en oplevelse at se travlheden hos tjenerne samt de mange lokale gæster.

Opkørslen til Quinta do Pego blev vi igen overrasket over. Vejen er meget smal op til quintaet, hvor man ikke kan komme forbi en evt. modkørende. Vi mødte heldigvis ikke nogen biler for så skulle en af os bakke helt tilbage. Dejlige Quinta do Pego lignede det vi forlod for 5 år siden. Efter at vi havde fået nøglen til værelset læssede vi kufferterne ind på værelset, hvorefter jeg kørte bilen endnu længere op, hvor der var et parkeringshus. Denne gang fik vi værelse nr. 3 – sidste gang var det nr. 1 uden udsigt. I nr. 3 var der fin udsigt til bjergsiden på den anden side af Douro. Der stod en lille karaffel med portvin og to glas. Så vi satte os ud i skyggen nedenfor poolen. Poolen var fyldt godt op med gæster. Temperaturen var i dag lige omkring de 30 grader.

Vi havde aftalt at vi skulle spise kl. 19.00. Der kom to damer samtidig – måske tyskere. Vi skulle sidde udenfor. Der var dækket op med et 8-mands bord til et dansk selskab bestående af 4 par og derudover 3 stk. borde til to par og en enkelt. Vi startede med at få en lille starter – reje omviklet med ristet kartoffelkage og et halvt vagtelæg og en drink bestående af lidt hvid portvin, tonic, lime og is. Vi valgte at få deres vinmenu til middagen. Forret: suppe, måske af græskar, ristede nødder og ærteskud. Hovedret: kødgryde og kartoffelmos m.m. Dessert: kage med en iskugle. Mens vi spiste begyndte der at komme sorte skyer frem og da vi skulle til desserten begyndte det at tordne og dryppe, så vi blev flyttet ind. Det danske selskab, som først kom kl. 20.00 blev flyttet ind, således at de startede inde i restauranten.

Vi kørte I dag 82 km.

Hotel Rural Quinta do Pego, Valenca do Duoro 222, Tabuaca

Fredag, den 15. september 2023

Der var et flot morgenmadsbuffet at starte dagen med. Vi kunne blive til kl. 12.00, så vi havde ikke så travlt med at pakke sammen. Vi så at den lille gruppe af danskere skulle på guidet udflugt op i vinmarkerne her i formiddag. Efterfølgende så vi at der kørte en bus op af en stejl vej op til en P-plads på den anden side af bygningerne. Det var sikkert til den lille gruppe danskere. Vi gik en tur rundt om quintaen og tog nogle flere billeder. Sidst på formiddagen tjekkede vi ud og forlod det skønne Quinta.

Vi kørte mod næste overnatningssted – Casa da Quinta da Calcada, Cinfaes – langs med Douro. Ved dæmningen Eclusa da Barragem da Régua gjorde vi holdt og gik en tur over dæmningen, som omfatter en sluse med en længde på omkring 90 m og en bredde på 12,1 m, som udligner en maksimal niveauforskel på 28,5 m. I dæmningen er der tre turbineanlæg, som årligt laver 738 GWh. strøm. Der kom desværre ingen skibe, som skulle igennem slusen, så vi kørte videre. Vi kørte over broen ved Régua og fortsatte gennem byen og kørte lidt op i bjergene for at se lidt andet en Douro. Vi kom forbi flere steder, hvor vinhøsten var i fuld gang. I byen Resenda var vi inde i et stort supermarked for at handle ind til de næste dage. Lige som i andre supermarkeder var der også her en stor hylde med store saltede og tørrede torsk, som bruges til Portugals nationalspise – Bacalhou. Overraskende var det at opdage de tørrede fisk kom fra Norge og Island, når man i Portugal er tæt på havet og kan fange en masse fisk. Vores næste overnatningssted – Casa da Quinta da Calcada, Cinfaes – viste sig at være i en meget stor bygning og der var slet ingen der da vi ankom. Elin ringede til udlejeren og kort tid efter kom en mand og viste os vores værelse, som var stort og lå ud mod gaden. Vi fandt et lille havebord udenfor køkkenet og fik flütes, pålæg og tomater samt en rødvin. Da vi næste var færdige kom en dame, som viste sig at være udlejeren. Hun undskyldte, at hun var forsinket og at hun måtte sende sin mand i stedet. Hun fortalte at de havde købt ejendommen for nogle år siden og at kirken ved siden af, hørte med. Her skulle der være messe kl. 18.00 og hun syntes at vi skulle kikke med. Så vi gjorde os klar og gik derover kl. 18.00. Det var en meget lille kirke – måske plads til 30 personer. Vi blev stående ved indgangen. Præsten var en ung fyr og hans hjælper havde Downs Syndrom. Et specielt par og præsten drak selv nadver-vinen, så dem der gik til alters fik kun brødet. Til aftensmad havde vi købt en pizza, som i øvrigt var glutenfri. Vi døjede lidt med at få ovnen i køkkenet til at virke. Det hjalp da vi koblede den til en anden stikkontakt. Vi spiste i den store stue foran fjernsynet.

Vi kørte i dag 63 km.

Casa da Quinta da Calcada, Oliveira do Douro. Cinfaes

Lørdag, den 16. september 2023

Da vi kom hen for at få morgenmad sad der to par ved de to borde, så vi måtte lige vente lidt. Morgenmaden bestod af et fad med skinke og ost, en bolle og en croissant samt friskpresset appelsinsaft og kaffe/the. Det blev serveret af en ældre venlig dame, som også stod for rengøringen. Det var en grå dag med spredte regnbyger. Vi bestemte os for at gå ned til Douro floden.   

Overfor hotellet, hvor Café/bageri Flor de Oliveira ligger, går en gammel sti ned mod Douro. En sti brolagt med natursten, som måske en gang har været en smal vej, men i dag et åløb, når det regner meget. Næsten i bunden støttede stien mod en asfalteret vej, som vi gik videre ad. Vi var helt nede og røre ved vandet, som i øvrigt med meget varmt – måske 30 grader. På tilbagevejen fulgte vi den asfalterede vej. Her kom vi forbi en lille vingård, hvor de var i gang med tømme fyldte beholdere med druer ned i en knusemaskine, som sendte vin og skaller ind i et stort kar. Her skulle de om eftermiddagen op i karret og knuse druerne endnu mere med de bare fødder. Kvinderne vaskede de tomme beholdere i et lille vandbassin.

Hjemme på vores hotel lavede vi frokost, som vi fik i morgenmadsstuen. Vejret var lidt ustabilt så vi blev på stedet indtil vi ved 19-tiden gik hen til Restaurante Recanto D’ Oliveira, hvor vi fik en god aftensmad.

Casa da Quinta da Calcada, Cinfaes

Søndag, den 17. september 2023

Der var regnvejr hele dagen, så det var afslapning i det store hus, hvor vi var helt alene. Om formiddagen kørte vi til den nærmeste større by, hvor vi købte ind til frokosten i et supermarked. Herefter hjem igen for at spise frokost. Eftermiddagen gik med film og afslapning i det store hus på grund af regnen. Sidst på eftermiddagen fandt vi ud af, at den lokale restaurant lukkede kl. 17.00. Heldigvis havde vi lidt rester fra frokosten og et par øl, så vi klarede også en god aftensmad.

Casa da Quinta da Calcada, Cinfaes

Mandag, den 18. september 2023

Vi var de eneste som skulle have morgenmad i dag. Vi fik pakket sammen og kørte af sted ved 10-tiden. Vi kørte først langs Dourofloden og derefter nord om Porto til lufthavnen, hvor vi klokken 13 kunne få vores værelse på Park Hotel Porto Aerporto. Efter en times tid kørte vi hen til Avis og afleverede bilen. Vi havde kørt 1.196 km og vi havde slet ikke kørt på betalingsveje. Vi gik nu hen til den nærmeste Metrostation Ramalde og døjede lidt med at finde ud af, hvor vi skulle stå på det rigtige tog. Efter en del motion op og ned af trapper fandt vi ud af at vi stod det rigtige sted – vi skulle blot vente på det rigtige tog. Vi stod af i Trindade, som ligger lige nord for det hotel vi boede på i starten af turen. Vi gik ned i det kendte område og satte os og fik lidt frokost. Herefter gik vi ned til den berømte børsbygning – Palácio da Bolsa. Da vi var her først på turen var alt optaget, men nu skulle vi blot vente en halv times tid. Sammen med ca. 50 mennesker fik vi en guidet tur rundt i den flotte bygning. Der er i sin tid postet mange penge i denne bygning. Herefter gik vi over til genboen – Den gamle markedshal – Mercado – hvor sad udenfor og nød de sidste solstråler med et glas hvidvin.

Herefter fandt vi en Metro ud til lufthavnen og her ville vi gerne finde ud af hvor indtjekningsskranken er. Vi gik fra den ene ende til den anden, inden vi finder ud af at den er på 3. sal. Så ved vi det til i morgen tidlig. Vi gik herefter hen til vort hotel og så nu kender vi vejen, vi skal gå i morgen tidlig kl. 4.00.

Park Hotel Porto Aerporto, Avenida do Aerporto 241, Porto

Tirsdag, den 19. september 2023

Oppe ved 3-tiden og gik over til lufthavnen ved 4-tiden. Her får vi checket os ind og efter sikkerhedskontrollen fik vi kop kaffe og en croissant – efter at Elin måtte stå i kø i en halv time.

Afgang med Ryanair kl. 06.20.

Fordeling af udgifter:
Hotel	10.829
Fly/Bil	6.014
Restaurant	4.951
Indkøb	803
Benzin	1.015
Vejafgift/P-afgift	141
Diverse	3.670
I alt	27.423
Pr. dag	1.828