Lørdag, den 19. september 2009
Kørte hjemmefra kl. 6.30.
Efter et kvarters kørsel virkede aircon i bilen ikke mere. Første stop ved Neumunster kl. 9.30. Frokostpause i Harzen kl. 12.30. Eftermiddagskaffe kl. 15.15 efter Kasselbakkerne. Fantastisk 3-sporet motorvej mellem Nurnberg og Munchen – fartpilot på 170 næsten hele vejen, endda noget af tiden i højre spor !
Ved 19-tiden – lige efter Munchen kørte vi til Irschenberg, hvor vi fandt et landhotel Kramerwirt Gasthof hos Sepp og Annemarie – her spiste vi knødel og kalvesteg og lokal mørkt øl. Vi sluttede med en is med valdnødder til Elin og is, flødeskum og frugter til mig.
Søndag, den 20. september 2009
Spiste morgenmad kl. 7.30 og kørte videre lidt over kl. 8. Kom straks over grænsen til Østrig. I starten var det overskyet og tåge visse steder, men op gennem Østrig kom solen og gjorde bjergene rigtig flotte. Vi hold en pause ved en Shellstation inden Brenner. Pludselig var vi Italien uden rigtig at lægge mærke til at vi havde kørt over Brennerpasset.
Det første lange stykke i Italien gik vejen bare nedad og nedad med bjerge til begge sider og langs en krystalklar flod. Vi drejede fra motorvej og kørte til Garda-søen til byen Lazise, hvor vi gik lidt rundt sluttede med en frokost. Herefter tilbage til betalingsmotorvejen forbi Bologna og mod syn til Firenze. På denne strækning kom vi igennem ufattelig mange tuneller og mange broer bygget mellem bjergene og på bjergsiderne – en stor oplevelse. Det sidste stykke regnede det.
I Montecatini Terme drejede vi fra motorvejen. Efter lidt besvær fandt vi vort hotel – Villa Maria Hotel, Via Maona 21. Da var klokken ca. 17.30. Vi havde kørt 1.831 km. Efter indkvarteringen fik vi et glas gratis juice på terassen. Herefter gik vi for at finde en restaurant. Nu var det blevet regnvejr, men vi gik alligevel. Den første vi kom til var tom – så vi gik videre, men fandt ingen og vendte om og gik ind i den første. Vi fik god mad og en lokal rødvin – La Fortezza. Da vi var færdige med maden blev der sat en Il Santo Della Fortezza vino liquokoso – portvin og de tørre italienske småkager til fri afbenyttelse. Vi fik herefter kaffe.
Mandag, den 21. september 2009
Spiste morgenmad ved 9-tiden. Kørte en tur ned i byen og besluttede at få bilen på værksted. Navigationen viste vej til det nærmeste Audi-værksted. Her havde de først tid kl. 15.00 – efter siestaen. Så vi kørte i stedet en tur i omegnen og fandt ved 13-tiden en lille restaurant og fik lidt frokost. Kl. 15.00 var vi ved Audiværkstedet igen. Det ville tage en time så vi besluttede at vente. Da timen var gået viste det sig at de ikke kunne lave det. Hele køledelen skulle udskiftes og det ville tage to dage og koste 905 Euro. Så kørte vi tilbage til hotellet og gik herefter ned i byen – bl.a. til stationen for se hvornår toget afgik til Firense.
På en fortovscafe fik vi en halv fl. vin og lidt snask. Herefter kikkede vi lidt forretninger. Vi kikkede også efter en aftensmadrestaurant – men fandt ingen. Så vi måtte tage den samme som i aftes og det var også helt fint.
Tirsdag, den 22. september 2009
Oppe for at spise morgenmad kl. 7.30 – men der blev først lukket op kl. 8.00 på trods af der i hotellets papirer står kl. 7.30. Vi nåede dog alligevel toget kl. 8:57 til Firenze. Vi startede med at se kirken tæt på stationen – Santa Maria Novella. Herefter var vi kød-frugt og fiskemarkedet – Mercato Centrale. Herefter San Lorenzo-kirken og Santa Maria del Fiore kirken og flere kirker. Flere af dem tog 3 Euro i entre. Vi gik over broen – Ponte Vecchio og spiste frokost på den anden side af Arno.
Herefter igen flere kirker og markeder. Vi var oppe i et kirketårn, hvor der var en flot udsigt ud over byen. Vi tog tilbage med toget kl. 18:38 – var I Montecatini en time senere.
Onsdag, den 23. september 2009
I dag ville vi til Lucca og Pisa. Vi startede med at få fyldt benzintanken op og kom til Lucca ved 10.30- tiden. Vi fandt hurtigt en P-plads lige udenfor den høje bymur. Vi prøvede at følge en byrundtur, som var angivet på nogle skilte. Overalt er byen flot vedligeholdt og ren. Ved 11.30-tiden satte vi os og fik et glas hvidvin og nogle forskellige oste på en ostetallerken – lige syd for Piazza Napoleone.
Herefter gik vi videre gennem byen. Vi sluttede med at gå op i tårnet, hvor der gror træer på toppen – Guinigi-tårnet. Der var 236 trin derop og der var en flot udsigt ud over byen.
Ved 15.30-tiden kørte vi videre til Pisa. Der var nu 30-31 graders varme og uden aircondition i bilen var det en varm køretur. I Pisa fandt vi en betalings-P-plads tæt på det skæve tårn. På den ene side af vejen/gaden ned til kirken og tårnet var der boder. Der var bare mange mennesker. Vi besluttede os ret hurtigt for at vi ville op i tårnet. Det kostede 15 Euro pr. stk. og vi kunne komme med et hold derop kl. 17.40. Det var en god og speciel oplevelse at gå op gennem tårnet. Alle trappetrin var slidt runde skiftevis i venstre og højre side alt efter tårnets hældning. Vi gik langs boderne tilbage til bilen. P-billetten kostede 5.25 og så gik det hjemad igen.
På vejen hjem var vi inde på en restaurent og fik en pizza og vand. Vi var hjemme ved 22-tiden. Elin følte sig dårlig og måtte op om natten for at kaste op.
Torsdag, den 24. september 2009
Vi forlod Montecatini Terme ved 10-tiden og kørte mod Greve in Chianti. Her fik vi parkeret bilen ved et torv, hvor der var en masse restauranter og et turistkontor. Her fandt den flinke unge dame et Bed & Breakfast til 75 Euro pr. nat. Vingården La Masse lå kun ca. 500 m. fra byens centrum. Vi kørte derop og den venlige udlejer viste os rundt. Efter at vi havde accepteret værelset og flyttet ind kørte vi ned i byen og lidt at spise. Pici til mig og salat til Elin.
Vi lagde os lidt ved svømmepoolen og ved 18-tiden kørte vi i Coop og købte brød, skinke, oliven, tomater, pesto og mayonaise. På vingården var der et overdkket havebord, hvor vi lavede vores mad. Vor udlejer kom og gav os en af vingårdens rødvin, som vi så kunne drikke til maden – super. Vejret var så fint at vi kunne sidde der til kl. 22 i shorts og T-shirt. Vi ringede til Jonas da vi fik lyst til at fortlle nogen om de gode forhold vi havde.
Fredag, den 25. september 2009
Kl. 8.30 gik vi ind for at få morgenmad. Der var dækket op med flot dug, brød , ost, skinke, pølse og kager samt frugt, yoghurter, forskellige slags juice og andre drikke, hjemmelavet marmelade, så der manglede ikke noget. Kaffen var også god og stærk.
Lige efter morgenmaden bestemte vi os for at gå en lille tur op i vinmarken. Oppe på bakken kom vi ud på vejen. Vi gik lidt ad den forbi andre vingårde. Et skilt viste at vejen førte hen til en resturant. Vi havde svært ved at tyde hvor langt der var derhen – vi antog at der ca. var 4,5 km..Så vi gik videre – vejen blev til grusvej og det gik hele tiden opad. Da vi havde gået et par timer mødte vi et par italienske vandrerer. Vi spurgte hvor langt der var til restauranten – der var 5 km.! Da vi allerede havde gået ca. 4 km. Nøjedes vi med at gå hen til en gammel ruin, hvor der var et stort kors, som vi havde haft øje på næsten hele turen op. Vi havde kun haft en lille smule vand med, så vi måtte spare på vandet til hjemturen. Det var en fantastisk vejr – sol og 27-30 grader og en lille brise en gang i mellem.
Det tog ca. 2 timer at gå tilbage helt ned på torvet i byen.
Her trængte vi kolosal meget til vand og et koldt glas hvidvin. Og det fik sammen med par lokale retter. Herefter gik vi hjem for at hvile benene. Noget af tiden lå vi og solede os ved poolen – Elin var også ude at bade. Ved 18-tiden kørte vi ned til Coop og købte igen lidt mad som vi kunne nyde sammen med en flaske rødvin. Efter at have spist skrev vi 9 brevkort.
Lørdag, den 26. september 2009
Igen samme lækre morgenmad og denne gang med nykogt æg. Vi spiste sammen med et ungt italiensk par fra Rimini. De foreslog at vi kørte en meget smuk strækning fra Siena til Asciano, når vi kom længere mod syd. Efter morgenmaden gik vi ned i byen for at se et marked på torvet. Det var forskellige ting – mest tøj. Markedet var for de lokale og ikke specielt for turister. Ved 11.30-tiden satte vi os og jeg fik glas hvidvin og Elin et glas med abrikos i champagne.
Vi gik herefter hjem. Resten af eftermiddagen kørte vi en tur til San Gimignano – en middelalderby omgivet af en 2 km. lang bymur. Byen er kendt for 14 velbevarede tårne, som i middelalderen var et statussymbol, der viste familiens rigdom. En rigtig flot tur. Vi var tilbage igen ved 19-tiden. Om aftenen gik vi ned i byen og spiste Ossobuko.
Søndag den 27. september 2009
Sidste dag med den fantastiske morgenmad. I dag sad der et ungt tysk par. De kom fra egnen omkring Frankfurt. Ved 10-tiden forlod vi Le Masse. Vi kørte ned over Radda og videre gennem mange småbyer og var inde og smage på rødvin i Castello di Bolio.
Vi kørte til Siena og fik benzin på. Herefter mod sydøst. Lige da vi var kommet udenfor Siena fik vi et chok – landskabet ændrede sig fra fine vinmarker og olivenlunde til et landskab som var nypløjet overalt – store lerknolde efter pløjningen – og jorden var næsten hvid. Sådan blev det ved med at se ud uanset hvor vi kørte hen – jordfarven skiftede lidt.
Hen mod aften skulle vi finde et sted at bo og vi havde ikke fået noget at spise siden den gode morgenmad. Det var søndag og alt var lukket. Vi fandt et værelse på en gård, men ville lige køre til Siena for at få noget mad. Vi fandt en gylden måge og fik sulten stillet.. Herefter kørte vi lidt nordpå og fandt et andet sted at bo – Villa Veronica og et værelse med en fantastisk udsigt. (75 Euro incl. morgenmad)
Mandag, den 28. september 2009
Vi spiste en morgenmaden ude ved siden af swimmingpoolen og herefter forlod vi stedet og kørte de 4 km. ind til Siena. Siena er en flot by, som vi nødt at gå rundt i. Den flotte plads hvor hestevæddeløbene forgår – Il Campo og ikke mindst domkirken – Duomo. Det må være det flotteste kirke vi nogen sinde har set. Den har en fantastisk flot udsmykning overalt – selv gulvene. Vi sluttede af med lidt frokost.
Herefter kørte vi lidt nordpå for at se en by på en bakke omkranset af en høj bymur – Monteriggioni. Vi gik en tur derinde. En flot lille lansby med gamle velholdte huse, et par restauranter og en købmand. Herefter kørte vi nordpå. Vi var inde og proviantere i et supermarked – ellers gik det mod Monterosso i Cinque Terre bjergene. Vi nåede op til byen kl. 20.30 – og det var mørkt. Efter en halv times tid fandt vi et værelse som lå 50 m. inde i byen. Turister kunne kun parkere uden for byen, så det meste af vejen ned til byen holdt der parkerede biler i den ene side af vejen. Vi parkerede bilen i et P-hus lige op af byen. Efter at vi havde fået vores værelse gik vi ned i byen og spiste aftensmad og kl. 23 var vi klar til at gå i seng.
Tirsdag, den 29. september 2009
Stod op ved 8-tiden, fik morgenmad på nærliggende restaurant (8 Euro).Vi besluttede at leje værelset for endnu en nat. Så købte vi billet til vandretur og togturen hjem igen (17 Euro).Vi startede afsted på vandreturen til Vernazza kl. 10.45 og efter en hård tur op og ned i 25-28 graders varme var vi der kl. 12.40. Her spiste vi en dejlig frokost og ca. kl. 13.45 gik vi videre.
Næste by var Corniglia som vi nåede kl. 15.20. Købte vand og gik videre kl. 15.40 mod Manarola. Den sidste by – Riomaggiore nåede vi kl. 17.15 – en pragtfuld og hård gåtur med et fantastisk dejligt vejr – så der blev svedt i hele spande!
Vi toget tilbage kl. 18.15 – det tog under 10 min. – og vi havde brugt næsten en hel dag !. Togbanen er hele vejen boret ind i bjerget, kun ved byerne kommer det frem i dagslys. Til aftensmad fik vi Ravioli med pesto og en liter vin. På hjemturen fik jeg en Irish coffee og Elin en cappuccino.
Onsdag, den 30. september 2009
Vi betalte 150 euro og forlod vores værelse kl. 9 og gik ned til pladsen ved jernbanen og vandet og fik lidt morgenmad. Det blev en kop kaffe americano og cappuccino og et par crossaner. Inden vi kørte købte vi vand og et par bananer. Bilparkeringen kostede 30 euro for to dage.
Vi kørte op af den stejle opkørsel – nu ved fuld dagslys og kunne nyde den flotte udsigt. Vi kørte til Carrara lige syd for La Spezia. Vi kørte op til Cave di Marmo, hvor vi kunne se hvordan marmorbrydningen foregår. Lastbilerne kørte med de store marmorblokke ned af stejle siksakveje ned af bjerget. Vi skulle have fyldt tanken op, men shell-stationen holdt siesta til kl. 15.00 så vi brugte den halve time til at spise en sandvich og en cola og så nåede jeg også at få 5 min. på øjet. Vi tog nu motorvejen fra La Spezia og lidt til venstre ved Parma og videre til Brescia. Afgift = 15.50 euro. Herefter videre til Gardone ved Gardasøen.
Vi fandt et hotel – Hotel Meandro, Via Repubblica 40, Gargnano – hvor vi fik et alletiders værelse med terrasse lige ud til Gadasøen. (100 Euro incl. morgenmad) Vi sad og nød en flaske rødvin og lidt saltstænger på terassen inden vi skulle have aftensmad. Vejret var dejligt – 20-25 grader. Vi blev dog hæmmet lidt af at der boede et par fra København ved siden af os. Manden havde en vældig diskussion med konen om deres forbrug af tobak – og om de nu havde nok til hele ferien. De måtte jo ikke ryge mere end de gjorde derhjemme.
Ved 20-tiden gik vi ned mod vandet og fandt hurtigt en restaurant, hvor vi kunne sidde 5 meter fra vandet. Elin fik en pizza og jeg fik en dejlig mør kalvebøf med pomes frites. Hertil en halv liter rødvin og til sidst en kop kaffe. Da vi kom op på hotellet sad vi lidt og nød det gode vejr og udsigten på terassen.
Torsdag, den 1. oktober 2009
Vi havde håbet på at kunne se en flot solopgang over Gardasøen om morgenen, men der lå en dis hen over søen. Der kom dog nogle spinkle solstråler igennem. Efter at vi havde pakket ud i bilen spiste vi morgenmad. Ved 10-tiden betalte vi for værelset og gik en tur ned i byen som havde en lille havn med nogle lystbåde. En ung dame, som også havde spist morgenmad på hotellet var ved at blive filmet dernede omkring havnen. Efter en times tid kørte vi videre nordpå.
I Lione parkerede vi i et P-hus. Vi handlede lidt inden vi gik en tur nede langs stranden. Det var meget flot med vandet med de høje stejle bjerge mod nord. Der var flere restauranter dernede. Et par guitarister underholdt og der var en hel del turister – især tyskere. Vi købte et pizzastykker og sad og nød dem på molen.
Herefter kørte vi op langs resten af Gardasøen og videre over til motorvejen til Brenner. Inden Brennerpasset var inde at købe et dagskort for kørsel i østrig. Det kostede 7,70 Euro. Vi fortsatte lige gennem Østrig og videre forbi München. Lige nord for Ingolstadt fandt Elin et Gasthaus i byen Kinding. Gasthof Krone, Marktplatz 14, Kinding. Her fik vi et fint værelse til 74 Euro incl. morgenmad. Her spiste vi også og fik Kohlrabisuppe og Putensteak samt et par halvliters Oktoberfest mäzenbier ( 35 Euro).
Fredag, den 2. oktober 2009
Efter en god morgenmadsbuffet var vi klar til at køre videre kl. 9.00. I byen var den et getrinksmarket, hvor de kun solgte øl og vand. Her købte vi 18 fl. god tysk øl til ca. 14 Euro. Vi ville prøve at tage motorvejen op omkring Berlin denne gang, så fra Nürnberg tog vi motorvejen op forbi Leipzig og motorvejen udenom Berlin. Her var der et vejarbejde og vist også et udheld, som var skyld i at trafikken holdt stille i 45 minutter. Inden vi kom hertil var vi inde i byen Linthe og få henholdsvis kartoffelsuppe og løgsuppe og en dunkel bier på Linther Hof – 12,90 Euro. Linthe ligger ca. 10 km. syd for det første autobahnkryds omkring Berlin. Herefter gik turen videre over Neumünster til Hadsten. Vi var hjemme kl. 20.45 og havde i alt kørt ca. 4.600 km. Herhjemme var det regnvejr og 8-9 grader – uuhh koldt !!