Rejseperiode: 18. – 25. juni 2019 med RyanAir og Elin’s Hotelbooking.

Rejsemål: Girona – Figueres – Perpignan – Carcassonne – Andorra – Olot

Den seneste månedstid havde vi kikket på afbudsrejser til bl.a. Kreta uden at kunne bestemme os. Så kom Elin med forslag om at flyve med Ryanair til Girona og køre rundt i en lejet bil. God ide ! – så det gjorde vi. Bestilte fly – Ryanair retur pris 631,68 kr. + 20 kg. kuffert kr. 520,00 + 2 stk. 10 kg. kufferter indtjekket + sædeflytning kr. 80,00 + sæder til hjemturen kr. 112,00. I alt kr. 1,694,00.

Tirsdag den 18. juni 2019

Vi havde i løbet af dagen fået bestilt overnatning til dag 3 til 7, hvor vi havde fokus på, at vi ikke ville bo i de store byer, men gerne på B+B i landsbyer.

Merete kom lige forbi og ønskede os god tur. Hun havde lige været til samtale på sygehuset og de besluttede, at hun skulle have fjernet sin galdeblære på onsdag, hvor vi kommer hjem sent tirsdag aften.

Vi havde bestilt P-plads i Billund til kl. 18.00. Vi kørte hjemmefra kl. 16.40, men der var en del kø på motorvejen og så kom vi til at køre bage nogle lastvogne på genvejen over Østbirk. Men trods de så var vi i lufthavnen præcis kl. 18.00.

Efter indcheckningen havde vi et par timer inden den planlagte flyafgang kl. 20.40, så vi købte en halvflaske Rosé, som vi drak til Elin´s dejlige kyllingesandwich. Flyet kom af sted 5-10 min. tidligere end planlagt. Det betød at vi landede kl. 23.00 i Girona og det var fint da vi skulle afhente bilen inden kl. 24.00. Elin blev tilbage ved bagagebåndet for at taget vore kufferter, mens jeg gik ud for at finde Avis-kontoret. Det lå ca. 300 meter fra lufthavnen. Bilen var bestilt vi FDM og var betalt, så det gik hurtigt med at få udleveret bilen – en Seat Arona, som havde kørt ca. 13.000 km. Hentede Elin og kufferterne og kørte det korte stykke vej hen til hotel Eden. Fint hotel. Vinduet i værelset var i stykker og kunne ikke lukkes, så vi fik et andet værelse. Vi gik straks i baren og fik en øl hver (5€), Der var en fin temperatur – mindst 20 grader, så vi fortrød, at vi ikke gik udenfor og drak øllen. Var i seng ved 1-tiden.

Onsdag den 19. juni 2019

Efter en dejlig luksus morgenmad på hotellet tog vi hovedvejen til Figueres. Her fandt vi et P-hus tæt på Teatre-Museum-Dali, som vi gerne ville se igen. Pensionistbilletten kostede 11€. Det er fantastisk at se, hvor alsidig Dali havde været i sit kunstnerliv. Et stort hus og derudover var vi inde at se smykkemuseet i en bygning ved siden af.

Herefter kørte vi ud til Middelhavet ved Llanca og videre op langs kysten, som er meget bjergrig med mange hårdnålesving. I en lille strandby fik vi en lokal frokost med sardiner og store rejer stegt i hvidløg og et glad hvidvin. Vejret var fint 22-25 grader og let overskyet. Vi kørte videre til Collioure, men her kunne vi ikke finde en P-plads, så vi kørte videre nordpå til Canet-Plaga, hvor vi drejede ind mod Perpignan. Vi var inde i et supermarked for handle ind inden vi kørte hen til vort overnatningsted i byen Cases-de-Péne. Det hed Eco Family Gîtes & Rooms, Chemin des Oliviers 7, Cases-de-Péne og kostede 50,96€.

Det var langt ude på landet og det sidste stykke ad en hullet markvej. Der var flere lejligheder. Vores lejlighed hed Chambre Coquelicot og nøglen sad i døren. Lejligheden var lige ved siden af svømmepoolen, hvor ejerens børn badede og fruen lå og tog solbad. Men hun reagerede ikke på at vi ankom, så vi gik i gang med aftensmaden ude på terrassen. Først et glas Muscat de Riversaltes og derefter skinke, ost, tomater, brød og en flaske rødvin. Herefter gik vi en tur rundt om ejendommen og lidt op af en bakke med oliventræer. Det hele så ussel og rodet ud – ikke særlig vedligeholdt. Vi gik i seng ved 23-tiden.

Torsdag den 20. juni 2019

Elin frøs lidt i nat og var oppe at lukke vinduet. Oppe kl. 7.45 og gik over i privatboligen – The Green Canteen for at spise morgenmad. En anderledes morgenmad – ingen brød, kun pandekager. Ingen æg og kødpålæg, kun marmelade. Ingen juice, kun gullerodssaft – men kaffe, the, banaer, melon og honningmelon. Faktisk en rigtig fod morgenmad!

Vi forlod stedet kl. 10.00 og kørte til Perpignan centrum og parkerede i Parking Arago. Der var flotte blomster langs kanalen/floden. Vi gik først hen til Le Castinet – et gammelt torn. Vi var ikke inde at se det, men satte os på restauranten lige ved siden af og fik en kop cappuccino og kom på toilet (7€). Igen en dag med fint vejr 25-28 grader. Perpignan er en flot gammel by med smalle gader. Vi var inde i Notre Dame kirken. Herefter videre til Palais des Rois de Majorque. Uden om borgen var der en meget høj mur, som vi gik langs med i lang inden vi kom til indgangen.

Entré 7€ pr. stk. En meget stor og flot borg, som var meget flot renoveret. Meget flot, stort og bred trappe indgang. Vi gik rundt i borgen i mere end en time.

På vejen hen til bilen fik vi frokost på en lille fortovsrestaurant Creperie Foch. Her fik vi Galette du Mome – en crepinet med pølseskiver m.v. og en halv liter Rose og en vand – 27,50€. P-pladsen kostede 7€!

Så kørte vi ud af Perpignan mod katharborgen Peyrepertuse. På vejen dertil kom vi igennem den by vi havde boet i sidste nat – Cases de Péne. Der blev en del bjergkørsel – især op til borgen. Her købte vi entrébillet – 7€ pr. stk. og vandrede ad en smal natursti op over bjergkammen og videre op til borgen, som kun var en ruin. Her var der en flot udsigt ud over landskabet. Det var muligt, at gå videre op til en anden del af borgen højere oppe. Men vi blev enige om, at mit brok nok ikke havde behov for den gåtur ;-), så vi kørte videre mod vor næste overnatningssted tæt ved Carcassonne.

I byen Cubieres – S. Cinoble valgte vi at dreje sydpå for at komme på en større vej – og sikken en oplevelse. Vi kørte ned gennem en meget smal bjergslugt – Gorges de Galamus. Vejen var hugget ind i klippesiden og flere steder var de kun plads til én bil. Og ingen høje biler og campingvogne kunne køre her, da klippen mange steder hængte ud over vejbanen.

Så gik turen videre gennem St. Paul-de-Fenauiller, Quillon og næsten til Carcassonne, hvor vi skulle lidt øst på til byen Monze.

På Les Chambres d’Hôtes du Domaine Marselon blev vi modtaget af fruen Martine Serre. Hun forklarede og viste os rundt i huset – på fransk. Et meget flot sted med en fin udsigt fra den overdækkede terrasse. Det var blevet regnvejr, så vi kunne sidde inde i en tilbygning til deres køkken, hvor vi kunne spise vor mad. Vi fik et glas rose-vin fra deres egen produktion. Martine og Jacques’ søn havde overtaget vinproduktionen. Jacques var pensionist, men fruen arbejdede endnu.

På vejen dertil havde vi købt ind til aftensmaden, som vi så sad og fik lige udenfor deres køkken og med en flot udsigt ud over vinmarker og landskabet. I seng kl. 22.30. Pris kr. 1.030,- for to overnatninger incl. morgenmad.

Fredag, den 21. juni 2019

Fin seng og stort flot badeværelse. Manden – Jacques – stod for morgenmaden. Da der ikke var andre gæster, sad vi alene ved bordet med flot udsigt ud over haven og vinmarkerne. Der var groft brød, en stump flûtes og to store croissant og hertil forskellige marmelader, kaffe og the – og så var der jo også en flaske med vindruesaft – en meget god erstatning for juice. Jacques kom også med en skål til hver, fyldt med frugt.

Kl. 9.30 var vi klar til at køre til Carcassonne. Udenfor Carcassonne kørte vi ind på P 0 – en parkeringsplads lige op ad indgangen til byen. Der var flere skoleklasser på vej gennem indgangsporten ind i byen. Efter vores mening er Carcassonne flottest udefra. Inde i byen er de gamle huse fyldt med souvenirsbutikker og restauranter. Vi var rundt at se det hele på nær borgen. Det kostede 9€ at besøge den, men vi syntes, at vi har set nok borge, så vi valgte i stedet at køre ind til det nye Carcassonne. Vi betalte de 6€ i P-afgift og kørte ind til byen, hvor P-pladserne var gratis. Vi fandt en P-plads tæt ved udflugtsbådene på Kanal Midi. Her gik vi over og købte en bådbillet til kl. 14.30.

Vi gik nu ind i byen og på en stor plads med mange restauranter satte vi os og fik Cassoullet, et glas rødvin og is/creme caramel til dessert – 2×17€. Cassoullet er hvide bønner bagt sammen med andelår og medisterpølse. Det smagte godt og mættede også godt.

Kl. 14.30 sejlede vi af sted med turbåden. Vi var kun 8 passagerer, en guide og skipperen. Vi sejlede i 1,5 time og det kostede 8,50€ pr. mand. På turen så vi ikke så meget andet end græskanter langs kanalen, men vi kom igennem to sluser – og det var da meget spændende at opleve.

Herefter gik turen hjemad. Vi besøgte et supermarked, hvor vi købte ind til aftensmaden. Kyllingelår, som vi varmede i microen og salat. Igen i dag kom Jacques med et glas rose til at starte på. Vi købte en flaske rødvin af dem til 4,50€, som vi drak til maden. Da vi var færdige med at spise kom Jacques og konen med et glas dessertvin årgang 2013 – Den var god. De snakkede fransk med os, som Elin heldigvis forstod en hel del af. Det havde været gråvejr hele dagen, men ikke regnet. Vi gik i seng kl. 22.30.

Lørdag den 22. juni 2019 – Elin’s fødselsdag!

Vi fik den samme hyggelige morgenmad, som i går – selv stofservietterne var de samme brugte! Elin fik et flag ved bordet og en lille gave – Jacques gratulerede med de 25 år!

Vi skulle i dag forlade stedet, så vi lavede lige en lille vinhandel med Jacques. Vi købte 4 flasker vin – 2 røde – 1 rose og så den gode dessertvin, som vi smagte i aftes – i alt 28€

Så gik turen mod Andorra. Omkring Carcassonne kørte vi på betalingsmotorvej og ellers på alm. landevej for at se mest muligt. Vi kørte omkring katharborgen Mont Segur. Ad en fin og rimelig bred bjergvej, kom vi op i nærheden af borgen. Som andre katharborge, ligger den også her helt oppe på toppen af en spids bjergryg. Man kunne gå derop – ca. 700 meter – men det gjorde vi ikke! Vi kørte derimod hen til den næste katharborg: Rochefixade. I byen af samme navn var der én restaurant, hvor vi fik en dejlig frokostplatte og et dejligt koldt glas rosé. Frokostplatten bestod af tørret skinke, pølseskiver, oste, salt og nogle smagsfulde varme kartofler + brød til. En rigtig god oplevelse og i dejlig sommervejr.

Nu gik turen videre og vi kunne nu se de højere bjerge forude med lidt sne på. På vejen – en motorvej – kom vi til at sidde i kø en halvtimes tid. Vi tror vejen havde været spærret på grund af en demonstration for et eller andet. Så gik det opad mod Andorra og vejen blev bredere og flottere jo tættere vi kom på det lille land. Vi fik tanket op til ca. 1€ pr. liter diesel og kørte videre gennem Andorra la Villa. Jeg kom til at tage en forkert vej ud af en rundkørsel, så vi måtte gennem byens kringlede veje. Men takket være en god navigatør – fødselsdagsbarnet – fandt vi til sidst hen til vort hotel, som lå i udkanten af byen. Værelset var ikke så stort, men varmt og uden aircondition. Klokken var nu ca. 17.00.

Vi kikkede os lidt rundt i kvarteret efter en passende restaurant til aftenens fødselsdagsmiddag, men fandt ingen. Så ved 18.30-tiden gik vi ind mod hovedstaden. Der var ca. 3 km! Men mange restauranter lukkede først op kl. 20.30 og klokken var kun 19.30. Så det endte med at vi tog den første, der havde åbent. Vi startede med et glas champagne og fik så ellers en dejlig grillet bøf med salat og ovnkartofler + en god rødvin. Vi sluttede af med en Tiramisu og kaffe – i alt 63€. Vi gik nu lidt længere ind i byen og så var der pludselig mange restauranter og en del forretninger havde også stadig åbent. Vi var tilbage ved hotellet ved 22-tiden.

Søndag, den 23. juni 2019

Efter en udmærket morgenmad på hotellet, fik vi afregnet og pakket bilen på den lukkede P-Plads. Vi havde i aftes overvejet om vi skulle køre ind til en P-plads i La Villa for at kikke på forretninger, men vi stak i stedet snuden sydpå mod Spanien. Den spanske grænse kom hurtigt og i den første by La Sea d’Urgello parkerede vi bilen og gik lidt rundt i den gamle del af byen. Vi var lige inde i kirken – Catedral Santa Maria d’Urgell – her var gudstjeneste og præsten fortalte en hel masse, som vi ikke kunne forstå, så vi gik ud igen og videre ned gennem byens smalle gader. Nogle af gaderne var fra gammel tid delvis overdækkede. Nede ved floden El Segre var der i den brusende flod lavet en forhindringsbane, hvor de øvede rafting med små kajakker. Det hed Olympic Rafting Park, så det havde nok engang været brugt til en Olympiade.

Så gik turen videre mod Vic. På vejen til Vic kom vi på en betalingsmotorvej, hvor vi skulle igennem en 5 km. lang tunnel – 12€. En flot og bred vej og tunnel. Alligevel føltes det som en lang tur. I Vic parkerede vi i en P-kælder og kunne gå lige op på byens Rampla. På en stor åben plads, hvor der var lagt sand på, var der gjort klar med et stort bål midt på pladsen. Omkring pladsen var der restauranter, hvoraf flere var middagslukkede – klokken var nu 14.30. Vi satte os ved en af de åbne og E. fik en tunsalat og H. en anden salat med en iskugle i + et glas rosé. Det smagte fint. Vi gik videre gennem byen og så en gammel bro over et ildelugtende stillestående vandløb. Herefter tog det en lille times kørsel til vort overnatningssted i Olot. MAS GARGANTA – Casa Rural, Ctra. la Pinya, s/n, 17800 Olot. En meget ujævn vej førte op til huset – et gammelt stort ikke vedligeholdt hus. Vi fandt konen, som kun kunne tale spansk. Hun viste os op på værelset. Først op af en gammel trætrappe til et loft af brede gamle gulvbrædder, som man kunne se ned gennem. Så længere op og ind af en halvdør til et nyt rum med gamle og beskidte lænestole og en brændeovn – og så et trin længere op til vort værelse med bad. Der var fint rent og højt til loftet – men gammelt. Vi kunne herfra gå ind i et andet og nyere opholdsrum med udgang til en stor terrasse. Lidt senere kom der en gæst, som kunne engelsk og hun fungerede så som tolk for os.

Ved 18.30-tiden kørte vi til Olot for at finde noget at spise. De første par steder vi søgte var enten lukkede eller så skulle de til at lukke. Så fandt vi et cafeteria, hvor vi fik en god burger med salat og et glas rødvin. Mens vi sad og spiste kom der i rundkørslen ved restauranten flere danske lastbiler med firmanavnet Kaj Madsen, Kolding.

Da vi kom tilbage til vort Mas Marganta, havde de lavet Skt.Hans bål midt på gårdspladsen. Vor ”tolk” fortalte, at der ville blive afholdt fest og bål kl. 22.00 med cava og kage og alle var velkomne. Vi tog lige en lur og ved 21.30-tiden gik vi ned i gården. Der var åbenbart mange logerende med børn, som vi ikke havde set før. Senere fik vi at vide at hovedparten var én familie, som hvert år kom her for at holde deres Sankt Hans Aften med fyrværkeri og raketter, som vi kender nytårsaften. De prøvede at få papirslanterne til at flyve med lys i, men de ville ikke lette eller flyve, som de endte i stedet i bålet. De fyrede en masse krudt af og en del små snurrebasser på pladsen og forholdsvis store raketter. Bragene gav genlyd i mellem bjergene. En enkelt raket røg ned i marken ved side af dog uden at der skete nogen skade. Gæsterne var lidt vovede med deres fyrværkeri – især når der var så mange små børn i mellem dem. Vi talte med ”tolken” , som var fra Catalonien og hun omtalte Spanien som et helt andet land. Her havde børnene næsten 3 mdrs. sommerferie, hvorimod kun to måneder i Spanien.

I dag havde det været op til 33 graders varme.

Mandag, den 24. juni 2019

Vi var lidt spændte på morgenmaden – men den var fantastisk og vi sad og spiste i spisestuen med åbne, buede, store vinduer, hvor der var en fantastisk udsigt ud over dalen.

Ved 10-tiden kørte vi til Olot for at se vulkanen med kirken på toppen – Museo de los Volcanes. Vi fandt en P-plads ved stien op til vulkanen. En sort sti med vulkanens sorte aske som bund. Opstigningen var stejl og uden trappetrin. Oppe på toppen var der en lille kirke, som vi ikke kunne komme ind i samt en nyere restaurant, som var lavet fint i et hjørne med udsigt ud over byen. Vi gik rundt om toppen. Der var ikke så langt ned til vulkanens bund, men overalt en flot udsigt ud over byen og landskabet.

Jeg fandt ud af, at jeg havde glemt min pung med kørekort på vores værelse, så vi kørte lige tilbage for at hente den. Værelset var nu allerede gjort fint rent og sengen redt. Turen gik igen til Olot og videre mod Santa Pau, som vores ”tolk” havde anbefalet os at besøge. På vejen kom vi til en P-plads, hvor vi kunne gå op til vulkanen Volka de Santa Margarida. Det kostede 4€ at parkere og så kunne vi blot gå opad. Det var lidt hårdt i 30 gr. varme, selv om det kun skulle tage et kvarter at komme til toppen. I denne vulkan var bunden af krateret noget dybere – det tog et kvarter at gå rundt om krateret og derned. I bunden var der en sød lille stenkirke og ellers en stor bund af græs.

Så gik turen videre til Santa Pau, hvor vi fandt en P-plads. Herfra var der et flot view over den gamle bydel. Klokken var nu over 14, så vi trængte til lidt frokost. Vi gik gennem byen og hen til den gamle bydel, hvor vi fandt en indendørsrestaurant, hvor der var dejligt køligt. Vi fik H: grillet lam og E: tunsalat og så fik vi også en portion ristede franskbrød, et helt hvidløg og en tomat, som kunne lave bruschetta af + øl og vand (30€). Herefter gik vi lidt rundt og var også inde at se kirken. På vej hen til bilen fik vi en Magnum is og sad og nød den lidt – vi havde ikke så travlt.

Så gik turen tilbage til vores lejlighed. Nu var kl. 16.30 og Elin tog sin badedragt på og solede sig på terrassen, men jeg tog et kvarters powernap.Vi fik tømt de sjatter af vin, som vi havde til at stå og gjorde derefter kufferterne klar til morgendagens hjemtur.

Kl. 20 gik vi omklædte ned for at spise. De var ikke helt klare med maden, så vi satte os udenfor. Kl. 20.15 blev vi kaldt ind til bordet. Der var en flaske vand og en flaske vin uden etikette, som stod og ventede på os og der var ikke andre gæster. 1. ret: Kold melonsuppe (med hvidløg og citronmelise) 2. ret: Oksebøf fra naboens dyr med salat til. 3. ret: is. 4. ret: et glas lokal kold likør, som Jægermeister.

Da vi var i gang med hovedretten kom de andre gæster og satte sig. Det var en familie med to børn og en bedstemor med sine 5 halvstore børnebørn.

Vi tog os god tid, så vi var de sidste der gik ved 21.30-tiden. I det spiselokale kunne man føle sig henført til et gammelt spansk herresæde, med en hygge og fantastisk udsigt gennem de store hvælvede vinduesåbninger.

Tirsdag den 25. juni 2019

Efter endnu en fantastisk morgenmad i spisestuen med åbne, buede, store vinduer, hvor der er en fantastisk udsigt ud over dalen – pakkede vi bilen og sagde farvel for denne gang.