PROGRAM:
| DAG 1–2 | Danmark – Rio de Janeiro |
| DAG 3 | Rio de Janeiro |
| DAG 4 | Rio de Janeiro |
| DAG 5 | Rio de Janeiro – Foz do Iguaçu |
| DAG 6 | Foz do Iguaçu |
| DAG 7 | Foz do Iguaçu |
| DAG 8 | Foz do Iguaçu – Manaus – Amazonas |
| DAG 9 | Amazonas |
| DAG 10 | Amazonas |
| DAG 11 | Amazonas – Manaus – Salvador da Bahía |
| DAG 12 | Salvador da Bahía |
| DAG 13 | Salvador da Bahía |
| DAG 14 | Salvador da Bahía – Praia do Forte |
| DAG 15 | Praia do Forte |
| DAG 16 | Praia do Forte |
| DAG 17 | Praia do Forte |
| DAG 18-19 | Praia do Forte – Danmark |
Den Føderative Republik Brasilien (República Federativa do Brasil på portugisisk) er det største og folkerigeste land i Sydamerika, et land næsten på størrelse med USA. Landet dækker et stort område mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og deler grænser med Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guiana. Brasilien er navngivet efter det lokale brasiltræ, og er et land rigt på naturressourcer. Der er store landbrugsområder og enorme regnskove.
15. oktober 2008 – dag 1
Jeg vågnede ved at høre Elin bruge symaskinen. Hun syede lommer, som vi kunne hæfte på under tøjet til at gemme penge i.
Klar til at spise morgenmad kl. 7. Lavede de sidste arbejdsopgaver i banken. Fam. Nikolajsen stod op og fik morgenmad. Kufferterne blev barberet lidt for vægt inden de blev lukket. Vi kørte kl. 8.40 og ankom ved Jonas kl. 11.15. Jonas var klar med en stor frokost til os med kryddersild, røget makrel, stegt torskerogn m.m. Han kørte os til lufthavnen kl. 13.00. Vi checkede ind og tog afsked med Jonas. Vi havde fået et par billetter af Kuoni til en lounge. Her kunne vi gratis lave en sandwich og få forskellige drikke. Klokken 15.40 lettede flyet. Det ventede lidt på noget cartering – mad som vi ikke fik noget af på turen. Vi ankom til Paris kl. 17.15. Da vi ikke kunne checke kufferterne direkte til Rio fra København. Så måtte vi hente kufferterne og finde hen til Terminal 2 og derefter 2A. For at komme dertil måtte vi tage et tog, så det tog lidt tid. Men tid havde vi nu også rigeligt af da flyet først afgik kl. 22.00. Vi købte et par stykker sandwich. På flyet kom vi til at sidde på ca. femte bagerste midterrække. Det var helt fint men foran os sat et ungt par som under hele turen havde lagt deres sædee tilbage – også når vi skulle spise – og det var irriterende. Efter ca. 1.5 times flyvning fik mad – som ikke var noget særligt. Det fik vi ligeledes ca. to timer inden landingen. Længden på turen var ca. 10.000 km. Hastigheden ca. 875 km./timen og en flyvehøjde på 12 km. Flyveturen varede fra kl. 22.35 fra Paris til kl. 04.45 i Rio. Kun en enkelt gang og meget kort var der lidt turbulent luft.
Mødetid i Kastrup kl. 13.20.
Afgang med SAS – Flynr. SK559 kl. 15.20 Terminal T3 mod Paris.
Ankomst til Paris kl. 17.15.
Afgang med TAM – flynr. JJ8055 kl. 22.00 Terminal T2A mod Rio.
Ankomst til Rio kl. 5.00.
Hotel:
South American Copacabana
Rua Francisco Sa. 90 – Copacabana
Brasilien
Tel.: +55-21 22279161, Fax: +55-21 22670748
16. oktober 2008 – dag 2
Landingen i Rio var perfekt. Flyet fløj i lav højde hen over dele af byen og bugten. Paskontrollen i lufthavnen gik nemt. I flyet havde vi fået to formularer, som skulle udfyldes med navn, pasnr., formål med rejsen m.m. De blev afleveret sammen med pas og et af dem fik vi med igen. Det skal vi vise når vi skal ud af landet igen. Vi blev taget imod af vor rejseleder på turen – Niels – en venlig ældre herre midt i tredserne, som havde boet i Rio i 48 år. Vi måtte vente et stykke p.gr. af et par, som havde fået deres kufferthjul ødelagt under rejsen. Men kl. 6.00 kørte vi til hotellet. På hotellet var vores værelser ikke klar, så vi startede med at kaffe, the, saftevand og småkager, mens rejselederen småsnakkede med os. Senere gik vi op på tagterrassen, hvor han holdt et langt informationsmøde.
Kl. 10 fik vi vore værelser. Rejselederen gik med os hen for at veksle penge. Henholdsvis ved pengeautomat og et vekselkontor. Pengeautomaten stod i et lobby ved bank. Sikkerheden for komme ind i banken er i top. Man skal igennem en karruseldør, hvor der er elektronisk kontrol for metalgenstande. Så ure, penge, mobil. m.v. skal afleveres i en skuffe inden døren til banken åbner. Inde i banken stod et par velvoksne vagter.
Vi fik vekslet 300 USD til 550 Real og 500 Real i pengeautomaten. Ved 11-tiden spiste vi frokost i en restaurant som hedder KiloGrama. Fra en buffet tager man det mad man ønsker. Maden bliver vejet og man betaler efter vægten. Pris ca. 40 Real – 120 kr. Vi gik ned på Copacabana stranden og fik dyppet tæerne. Flot strand, hvor dresscoden for damerne er G-streng uanset foderstand! Vi gik langs strandkanten. Bølgerne er større her end i Elsegårde ! Elin fik våde bukseben. Vi gik videre over til Ipanema stranden. Her var en helt anden befolkningsgruppe der badede her – mere menigmand og ikke så mange turister. Vi satte os under et skyggefuldt træ og fik en skål frugt med vanilje is – pragtfuldt og herefter en af de grønne drinks som rejselederen havde anbefalet os at smage. Pris for is ca. 20 og drinks 24 i alt 44 Real. Det var dejligt at sidde og nyde udsigten og det gode vejr – sol og vel 28 grader. Vi fik også skrevet 7 kort. Vi gik tilbage til hotellet og hvilede os – sov ca. en halv time. Herefter på apoteket for at købe Complexo B-vitaminer, som rejselederen anbefalede mod myg og en myggespray. Kl. 19.00 blev vi afhentet i bus og kørt hen til en restaurant, hvor vi spiste aftensmad. Det var dyrt ca. 70 Real for menuen og 95 Real for vin. I alt ca. 240 Real – 700 kr. Vi var på hotellet igen ved 22-tiden og gik i seng.
Rio de Janeiro
Rio de Janeiro “Januar floden” er både en delstat og en by I det sydøstlige Brasilien. Byen var hovedstad i Brasilien (1763–1960) og kaldes ofte bare Rio. Af de lokale omtales byen om A Cidade Maravilhosa – “Den vidunderlige by”.
Rio de Janeiro er kendt for sin spektakulære placering i bjergene langs Atlanterhavskysten, for sit karneval, samba, musik og fodbold. Rio er kendt for sine strande så som Copacabana, Ipanema, og Leblon.
Blandt de meste kendte landemærker er den gigantiske statue af Jesus på toppen af Corcovade-bjerget, Sukkertoppen med sin svævebane, Sambódromo, en gigantisk paradeplads til brug under Karnevallet og Maracanã stadium, en af verdens største fodbold stadiums. Rio har også verdens største skov beliggende inde midt i en by, Floresta da Tijuca, ’Tijuca skoven’.
Byen Rio har en befolkning på omkring 6 millioner mens der i hele oplandet bor omkring 11-12 millioner mennesker. Rio de Janeiro har et areal på omkring 1,182.3 kvadratkilomter. Befolkningen I Rio kaldes Cariocas.
17. oktober 2008 – dag 3
I dag skal vi lære Brasiliens smukkeste by at kende. Alle i Rio, inklusiv brasilianerne selv, tager op på bjerget Corcovado. Her står den imponerende Kristus-statue, som med sine udstrakte arme beskytter byen, 800 m over havet. Herfra er udsigten utrolig smuk. Turen fortsætter til verdens største fodboldstadion, Maracaná. Dagen afsluttes med en tur i svævebane op til den verdensberømte Sukkertop, der i 396 meters højde lokker med en storslået udsigt over hele Copacabana-stranden.
Vi vågnede ved 5-tiden – kl. 10 dansk tid – desværre med overskyet vejr. Vi spiste morgenmad fra kl. 7.30 og kl. 8.30 steg vi på bussen. På vejen hen til tandhjulstoget kunne vi se et glimt af kristusfiguren gennem skyerne. Togturen tog 22 min. og var meget flot op gennem et subtropisk vegetation. På det sidste stykke begyndte det at blive tåget og da vi kom helt op til toppen var helt toget. Vi fik kristus-figuren at se men vi kunne slet ikke se ned – alt var hvidt – indhyllet i en sky. En enkelt gang kunne vi skimte huse og det store stadion. Det var surt ! Efter en times tid tog vi toget ned igen. Nu gik turen til verdens anden største stadion – Barcelonas er større. Ved indgangen er der et område med fodaftryk af de største spillere bl.a. Pele. Vi startede med at se omklædningsrum med badekar, brusere og et opvarmningsrum med kunstig græs. Herefter gik vi gennem spillertunnellen og op på banen. Vi kunne stå i et afgrænset område. Flot stadium med fint græstæppe. En fodboldspiller kom og viste hvad han kunne med en fodbold – fantastisk. Så tog vi elevatoren op på tribunen, hvor der var læder på stolene til præsident m.fl. Imponerende betontag, som dækker en stor del af siddepladserne.
På vejen hen til frokostrestauranten var vi først inde i en kirke, som næsten havde pyramideform og herefter var inde på karnevalområder, som består af en lang gade med tribune på den ene side. Der var en lille butik som solgte og udlejede de flotteste kostumer. I butikken var der ung flot pige som bare havde rytme i kroppen.
Til frokost fik vi mad fra en stor buffet og tjenerne kom rundt med spyd og skar kødskiver til os.
Nu skulle så op på Sukkertoppen, hvor vi skulle med svævebane af to gange. Op til det første bjerg var udsigt OK, med over til Sukkertoppen lukkede en sig om os, så heller ikke her kunne vi se noget som helst.
Aftensmaden spiste vi på restaurant Eclipse – Elin fik pizza og jeg fik fisk og en øl – rigtig godt.
18. oktober 2008 – dag 4
Om formiddagen opdager vi den gamle del af Rio de Janeiro. Vi ser smukke eksempler på koloniarkitekturen, når vi går gennem de historiske monumenter på torvet, Praça XV. Vi kører videre med jeep i gaderne fra Candeláriatorvet og ser bl.a. Benediktinerklostret. Turen går via mange smukke arkitektoniske mesterværker til Santa Teresa, et distrikt i Rio de Janeiro hvor kunstnere og forfattere mødes. Her findes også mange interessante kunstgallerier. Eftermiddagen er til fri disposition. Om aftenen er det mulighed for at opleve et af Rios enestående samba-show (ikke inkl.).
Ved ni-tiden blev vi afhentet af to åbne jeeps med plads til ti personer. To lokale guider fulgte med. Vi kørte rundt i byen som efter rejseplanen indtil ved 12-tiden hvor vi sluttede af ved en smykkeforretning – sten. Vi gik derefter hen og fik frokost og en god brasiliansk rødvin. På hjemturen købte vi et 1MB SD-kort til Elins kamera. 5 meter fra hotellet blev Elin overfaldet og frarøvet sit kamera. De næste par timer brugte vi på politistationen.
19. oktober 2008 – dag 5
Afgang med TAM – Flynr. JJ3187 kl. 17.05 Terminal T2 mod Ignuassu Falls.
Ankomst kl. 19.10.
Hotel:
Continental Inn Hotel
Av. Parana 1089, Foz de Iguacu, Brasilien
Tel: +55-45 35744122
Vi flyver til ét af Brasiliens naturvidundere, Foz do Iguacu, som er Sydamerikas største og måske mest spektakulære vandfald. Senere på dagen vil der være tid til afslapning. Overnatning 3 nætter i Iguacu.
Regnvejrsdag – gik en tur ned til stranden og herefter op på søndagsmarkedet. Vi købte sandaler og et maleri til 35 real. Vi spiste frokost – suppe – på en lille hjørnerestaurant tSŴ på markedet. Tog fra hotellet kl. 14. til lufthavnen. Bent viste sikkerhedspersonalet sin lommekniv så Niels kom på arbejde.
Flyet var en halv time forsinket. Ingen mad ombord. Kun to gange drikkevarer. Ingen skyer da vi kom til Iguasu. Fik Kuonimiddag på hotellet.
Iguaçu vandfaldene er er et helt system af vandfald langs en 2,7 kilometer lang strækning på Iguaçu floden. Nogle af vandfaldene har et fald på op til 85 meter, selvom størstedelen er omkring 65 meter høje. The Devil’s Throat (Garganta do Diabo på Portugesisk) er det mest imponerende af dem alle – det er en u-formet klippe, 150 meter bred og 700 meter lang, og markerer grænsen mellem Brasilien og Argentina. De fleste af vandfaldene ligger på den Argentinske side af grænsen, men det er på den Brasilianske side at man opnår den bedste udsigt over f. eks The Devil’s Throat.
Til sammenligning med et andet berømt vandfald, Niagara, I Nordamerika, er Foz do Iguaçu både langt større og mere imponerende. Niagara har en årlig top gennemstrømning på 2,8 millioner liter vand pr. sekund. Foz do Iguaçu’s er på 6.5 million liter vand.
Ved synet af Iguaçu skulle den Amerikanske førstedame Eleanor Roosevelt angiveligt have udbrudt: ”Stakkels Niagara”.
Foz do Iguaçu er kendt fra filmen The Mission med Robert De Niro og Jeremy Irons i hovedrollerne.
Byen Foz do Iguaçu ligger ca. 15 km fra vandfaldene. Det er en typisk grænseby, med masser af hoteller, restauranterog en hel del barer. Selve byen er ikke noget specielt, men et godt udgangspunkt til besøg ved faldene.
20. oktober 2008 – dag 6
Iguacu vandfaldene strækker sig over et område på 3 km og grænser op til Argentina. I alt findes der 275 store og små vandfald, hvoraf det største er 80 m højt. Bussen stopper ca. 800 m fra de største vandfald og vi fortsætter til fods via stier og broer langs med floden. Efter en kort vandring ses højdepunktet, Djævlens Gab, som formes af i alt 14 vandfald. 13.000 kubikmeter vand vælter ned mod os hvert sekund og bunden ses aldrig på grund af tætte skyer. Vi nyder en frokost, og herefter begiver vi os til den argentinske side. Vi går på en gangbro til udsigtspunktet, hvor du på nært hold kan se direkte ned i Djævlens Gab, og mærke suget fra de kæmpe vandmasser.
Kl. 9.00 tog vi vandkraftværket og herefter omkring et supermarked inden turen gik til Argentina. Guiden samlede passene ind og vi kom over grænsen. Det tog et kvarters tid. Så med tog ud til vandfaldene, hvor vi havde et par timer til rådighed. Det tog et kvarter at gå derud. Herefter lidt tilbage med toget og ad en sti ned til floden. Sej sejltur på floden og ind under vandfaldene. Blev våde. Turen gik så ned af floden, hvor vi så en stor krokodille ligge og sole sig på bredden og herefter gik vi op til lastbil, som kørte os gennem den subtropiske jungle med lokalguide. Det tog en halv time. Så skiftede vi til tørt tøj og tog tilbage til hotellet. Kl. 19.30 blev vi hentet af bussen til middag og show. Hjem igen kl. 23. Fik en lille grøn ved pølen inden vi gik i seng kl. 24.
21. oktober 2008 – dag 7
Området byder på mere end naturfænomener. Vi skal denne formiddag besøge et menneskeskabt vidunder, nemlig Itaipu dæmningen, som ligger på grænsen mellem Brasilien og Paraguay. Med en længde på 8 km og en højde på 196 m er den verdens næststørste vandkraftværk, som forsyner hele Paraguay samt en fjerdedel af Brasilien med el. Eftermiddagen er til fri disposition. Om aftenen er der mulighed for at spise middag på en “Churrascaria” – en lokal restaurant, som serverer grillet kød på spyd. Under middagen er der optræden med traditionel sydamerikansk musik og dans (middag og show er ikke inkl.).
Vi startede i dag med en købt udflugt til Paraguai. Vi kørte i en mindre bus, idet en større bus ville udløse et mindre beløb til en betjent for at komme hurtigere gennem grænsekontrollen. Guiden – Dietmar – klarede formaliteterne. Det var en speciel grænsekontrol. Man kører uhindret over grænsen, men en hundrede meter op ad gaden står mand som Dietmar viser en seddel og give ham nogle penge, så kan vi køre videre. Vi kørte en lille tur hen ad en gade med bl.a. national stadion, som er et par fodboldbaner bygget på den gamle lufthavn. Der var ingen tilskuerpladser. Så vendte bussen om og kørte tilbage til grænsegader, hvor der er en masse boder og forretninger. Da Paraguai er toldfrit kommer der dagligt en masse mennesker fra Brasilien for at gøre en god handel. Der var enkelte forretninger, hvor vi kunne være sikre på at det ikke var kopivarer. Bl.a. Monalisa og China. Vi fandt ud af at Monalisa var for dyr. Det var en meget flot forretning. China var speciel på den måde, at ekspedienterne – smarte unger i meget korte nederdele. Vi købte et Sony fotoapp. til 149 $ og 12$ for et 1 GB duo cart.
– indgang til nationalparken – frokost – stenbutik – gåtur langs vandfaldene – på nettet – aftensmad – pakke kuffert
22. oktober 2008 – dag 8
Afgang med TAM – flynr. JJ3556 kl. 06.25 mod Sao Paulo Guarulhos Intl.
Ankomst kl. 08.00.
Afgang med TAM – flynr. JJ3748 kl. 9.30 Terminal T1 mod Manaus.
Ankomst kl. 11.20.
Hotel:
Amazon Eco Park Lodge
Igarapé do Tarumá-Acu 20 km, Brasilien
Tel.: +55-92 91177700
Vi flyver til Amazonas hovedstad, Manaus, som ligger i hjertet af Brasilien. Derefter fortsætter vi med båd langs Rio Negro til Amazon Ecopark Lodge, dog foregår denne tur til fods hvis vandstanden i floden er for lav til at man kan sejle. Turen er ca. 1½ km. lang. Lodgen ligger ved floden omgivet af regnskov og en rolig stemning. De næste 3 dage lader vi os forføre af naturens skønhed og de utallige dyrelyde. Vi besøger lokalbefolkningen, Cablocos, og får et indblik i deres skikke og traditioner. Efter middagen, når mørket falder på, skal vi ud og se på alligatorer. Vi stiger om bord i kanoer for 10-12 personer, og sammen med de lokale, frygtløse guider begiver vi os ud i mørket med lommelygter for at spotte de orangelysende alligatorøjne. 3 overnatninger i Amazonas.
Vi stod op kl. 03.30. Kl. 4.15 skulle kufferterne stå udenfor værelset. Der var lavet morgenmad til os. Niels havde lavet pjat med Elin om at vi ingen morgenmad kunne få på denne tid af døgnet. Vi kørte fra hotellet kl. 04.45. Kl. 6.25 fløj vi til Sau Paulo. Det tog ca. 1,5 time. Vi fik et par kiks og lidt frugtsalat. I Sau Paulo ventede vi en times tid og holdt og ventede på starttilladelse i mindst en halv time. Da vi steg af flyet i Manaus var det som at gå ind i en sauna. Vi blev kørt ned floden og steg på et to etagers skib et kvarters tid op af flode tik Eco Lodgen hvor vi skulle bo de næste tre nætter. Vejret var fint med en tynd skyhinde, som skærmede lidt for solen. Vi startede med at spise frokost – et dejligt og varierende tag-selv-bord – hvorefter vi fik vore værelsesnøgler. Værelserne bestod af et rum med seng tøjskab og aircondition og fint badeværelse. Vi kunne så hvile et par timer til kl. 15.30 hvor vi sejlede over floden til lille abekoloni. Vi hørte lidt om deres arbejde med at tilvende tilfangetagne til at leve i naturen igen. Et rehabilitetscenter for tilfangetagne aber. Vi så aberne blive fodret. Vi sejlede op ad en anden lille biflod og herefter tilbage til lodgen, hvor Niels gav en grøn drink. Herefter fortalte hver deltager lidt om sig selv. Niels’ far havde været direktør for Siemens i Brasilien i mange år og hans farfar havde været borgmester i Tønder, hvor han havde boet de første år indtil han som 17-årig var flyttet over til forældrene i Brasilien. Middag kl. 19.30 – og i seng kl. 21.30. Da vi gik til vor hytte så vi rød slange ved en af lamperne langs stien. Jeg sagde, der er en slange, men troede, at det var en ledning til lampen. Da jeg kikkede igen var den væk! Sengen var lidt hård, men vi fik en god nats søvn, selv om der var mange lyde og hen på morgenen lød det som der var et eller der faldt ned på taget – måske en slange!
Amazonas er verdens største og mest komplicerede økosystem. Amazonas er både verdens største tropiske regnskovsområde og verdens længste flodsystem. Amazon-junglen repræsenterer over halvdelen af klodens tilbageværende tropiske regnskov. 60% af Amazon-junglen ligger i Brasilien, men junglen strækker sig over flere Sydamerikanske lande – Colombia, Peru, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Surinam og Fransk Guyana.
Biodiversiteten i Amazonas er enorm; området er hjemsted for mindst 2.5 millioner insekt arter, hundredtusindvis af plantearter og omkring 2000 forskellige arter af fugle og pattedyr. En femtedel af hele jordens fuglearter findes i Amazone-jungle.
Selve Amazon-floden har det meste af sit udspring i Andes-bjergene. Amazon-floden er, målt på vandmængde, verdens største. Mængden af ferskvand der strømmer fra Amazon-floden ud i Atlanterhavet er enorm: helt op til 300.000 kubikmeter i sekundet i regnsæsonen. Amazon-floden er ansvarlig for en femtedel af alt ferskvand der tilføres havene på verdensplan. Fra Atlanterhavet kan man selv med større oceangående fartøjer sejle helt til Manaus.
Manaus opstod i 1669 som et lille Portugisisk fort til beskyttelse med spansk indtrængen i Brasilien via Amazon-floden. I 1850 opnåede Manuas status af by og i 1856 fik den sit navn Cidade de Manaus efter en lokal indianerstamme.
I dag er Manuas en storby med omkring 2 millioner indbyggere. Med sin placering midt i Amazon-junglen tiltrækker Manuas et stort antal turister der bruger byen som base for udflugter ind i junglen. Selve byen er kendt for sit ekstravagante operahus bygget omkring starten af forrige århundrede da et gummi-boom gjorde plantageejere og byen særdeles velhavende. Manus har Zoologiske have, mange interessante parker med lokal vegetation, en strand, et blomstrende natteliv og flere spændende markeder hvoraf det mest kendte er Mercado Adolpho Lisboa.
23. oktober 2008 – dag 9
Regnskoven omkring lodgen indbyder til spændende vandreture, og vi skal ud og se nærmere på den eksotiske flora, der omgiver os. Vores rejseleder vil føre os ad små stier forbi lianer samt fremmedartede træer og buske. Vi lærer alt om teknikkerne til overlevelse i regnskoven: hvordan man skaffer vand, fanger dyr, finder medicin og laver hytter – nøjagtig som indianerne langt inde i Amazonas stadig gør det. Eftermiddagen er på egen hånd og kan f.eks. tilbringes ved lodgens pool.
Vi spiste morgenmad kl. 7.30 og var klar til en heldagssejltur. Men vores båd var der ikke, så kom den lokale guide lidt slukøret og måtte indrømme, at han ikke havde været opmærksom på at dagens program var blevet ændret. Vi skulle i stedet på en gåtur ind i junglen. Det blev en meget spændende tur på to timer. Den lokale guide Paulo og hans hjælper – skelettet. Paulo var født herude og havde en utrolig viden om træer og dyr i regnskoven. Han viste hvordan man kunne overleve i skoven. Lavede ild ved hjælp af to batterier. Drikkevand fra et bestemt træ. Byggede et shelter af palmegrene. Palmeblade bliver også flettet til legetøj. 20% af al frugt i regnskoven er spiselig. Sød og sur smag er Ok, mens bitter smag tyder på, at den er giftig. Vi røg rødder fra Bromelia planter. Blomsten bliver til ananas. Indianerne ryger den og laver kurve og møbler af bladene. Så en orange frugt, hvor vi blev malet i ansigtet af saften. Frugten indeholder cashew nød. Én stor frugt, giver een nød. Ikke så sært, at de er dyre. Vi så 4 typer lianer. Lian saft er bedøvelsesmiddel. Små dyr sover ca. 1 time af det.
Vi så en slange kravle ned af et træ. Det blæste pludselig op mens vi gik derinde og det kan være farligt fordi der kan falde grene ned oppe fra 20-30 meters højde. Lidt efter kom der en kraftig regnbyge. Det varer lidt inden regnen når ned til skovbunden, idet trætoppene skærmer for den første regn. Inden vi nåede ud af skoven var regnen holdt op og solen kommet frem igen. Efter frokosten slappede vi af i et par timer inden vi ved 15.30-tiden besøgte en indianerfamilie. 10 min. gang fra lodgen havde en indianerfamilie lavet boder med forskellige håndlavede ting. Først spillede og dansede de egne danse, hvor de til sidst plukkede tilskuere ud, som skulle deltage i dansen. Elin blev inviteret med af høvdingen. De havde en 5-6 små børn med som legede og lavede sjov med os. Niels havde slikkepinde med til dem. Indianerfamilien boede to timers sejlads væk.
Bagefter gik vi ned til bådene og sejlede ud på floden for at fange fisk i en times tid. Det var kun en af de lokale der fangede en enkelt piratfisk. Så gik vi op i baren og fik en lille grøn. Efter aftensmaden kl. 20.30 sejlede vi ud for at finde krokodiller. Efter lidt søgen med projektører hoppede Petro i vandet og dukkede op med en lille krokodille på en halv meter. Han lavede lidt sjov med den bl.a hold han den i munden. Vi sejlede tilbage til bådpladsen, hvor vi kunne prøve at holde den. Pedro lokkede Louise til at holde den for munden.
Vi gik i seng ved 22-tiden.
24. oktober 2008 – dag 10
Vi starter dagen med at sejle i båd til stedet hvor Rio Negro og Rio Solimões sammen danner Amazonfloden. Det er et syn ud over det sædvanlige at se de to floder løbe side om side 18 km uden at de løber sammen. Grunden er at floderne løber med forskellige hastigheder og har forskellig temperatur. Hvis vi er heldige, ser vi floddelfiner. Siden besøger vi en gummiplantage, hvor vi skal lære om hvordan man tapper træerne fra gummi og producerer latex. Senere findes der også mulighed for at prøve lykken med en fiskestang, måske får vi en piratfisk på krogen!
I nat var jeg oppe på toilettet flere gange med tynd mave. Jeg tog stoppille. Efter lidt morgenmad mødtes vi ved båden kl. 8.30. Båden var med et overdækket 1. Sal hvor vil kunne sidde på nogle billige plastikstole. Vi sejlede ud i 3,5 time og hjem i 3,5 time, så det blev en lang tur med en dårlig mave. Vi sejlede først forbi Manaus og lidt senere kom vi til dagens højdepunkt – nemlig at se de to floder Negro og Solimoes flyde ved siden af hinanden de næste 18 km. Herefter gik vi land på en ø i de sammenflettede floder. I modsætning til Amazonas er undergrunden på denne ø ler. Det vil sige, at vegationen er lidt anderledes. Vi gik op til en lille landsby. Her solgte de forskellig slags kunsthåndværk. En af deltagerne havde nogle bøger til børnene, som de blev jublende glade for. I landsbyen var der også gummitræer. Vi så hvorledes man lavede en ridse i træet og hængte et kar under ridsen. Så løb den hvide vædske ned i karret. Det ville tage 2-3 timer for at fylde karret, som vel var på en deciliter. Vædsken bliver opvarmet og lidt efter lidt en gummibold af massivt gummi. Det var den måde man gjorde på i gamle dage. Produktionen i dag er meget begrænset. Også ved dette hus solgtes kunsthåndværk. Herefter sejlede vi lidt længere (10 min.) og gik i land igen for at spise frokost. Lige inden vi lagde til ved stranden kom Paulo med grøn drink til os alle. Han havde nemlig fødselsdag. Her var et stort tag selv bord, som jeg ikke fik så meget af – kun noget frugt en cola og en kop the, som Niels havde bestilt til mig. Herefter var det 3,5 times sejlads hjem igen. Det var nogle lange timer på de elendige plaststole. Enkelte havde tilkøbt en anden hjemtur, hvor man kom hen og så slanger, specielle planter m.m. Og herefter med en hurtig speedbåd hjem. Min syntes mave syntes ikke, at vi skulle tage på den tur.
Niels er ved blive en træls rejseleder. Bliver sur, når man spørger for meget. Taler dårligt om andre deltagere i gruppen.
Vi pakkede kuffert før vi gik i seng.
25. oktober 2008 – dag 11
Afgang med TAM – flynr. JJ3541 kl. 15.10 mod Brasilia.
Ankomst kl. 20.00.
Afgang med TAM – flynr. JJ3564 kl. 22.15 mod Salvador.
Ankomst kl. 22.59.
Hotel:
Vila Gale Bahia Hotel Salvador
Rua Morro Escravo Miguel 320
Ondina Salvador 41700-000, Brasilien
Tel: +55-71 32638888
Efter morgenmad besøger vi et rehabiliteringscenter for aber. Desværre er der en stor illegal handel med aber i Manaus, og projektet går ud på at få disse aber tilbage til regnskoven. De aber, som kommer ind på centeret, skal igennem et ugelangt program, hvor de gradvist vænner sig til hinanden og naturen igen. Når de er parate, kan de frit forlade området og søge tilbage til regnskoven. Vi checker ud fra lodgen og fortsætter vores rejse med fly til Salvador. 3 overnatninger i Salvador.
Vi vågnede ved 6-tiden og satte kufferterne udenfor døren kl. 7.30 og spiste derefter morgenmad. Vi fik vekslet logde-pengene om til rigtige penge. De lokale hjælpere bar de tunge kufferter ned over stranden til skibet. Forlod lodgen kl. 8.30 og sejlede til Manaus. Det var gråvejr, men selvfølgelig dejligt varmt. På grund af den store forskel i vandstanden i floden har Manaus ikke en almindelig havn. Den har en lang flodbred som går skråt ned til vandet. Mange steder er der en asfalteret vej næsten ned til floden og på vandet er der en flydende gangbro eller en lille kaj. Vi blev sat i land et sådant sted med et løst bræt fra gangbroen over til strandbredden. Her ventede en bus på os. Vi tog afsked med een de lokale hjælpere – skelettet – han fik en kuvert med penge af Niels. Vejene i Manaus er ikke gode, store huller i asfalten og inde i byen et meget ujævn asfalt. Vi kørte af krogede gader ind til grønt- og fiskemarkedet. Vi gik gennem markedet. Der var især en utrolig stor mængde bananer. Der var også et sted med lægeurter og kunsthåndværk. Vi købte lidt af begge dele. Vi kørte derefter hen til operabygningen. En meget flot bygning både udvendig og indvendig. Vi startede med at forhallen med store marmorsøjler. Det havde i starten været lagerplads for gummikuglerne inden de blev fragtet til Europa. Selve operasalen var meget flot og havde en harmonisk størrelse. Der var tre balkoner hele vejen rundt. Søjlerne herinde var af støbejern, fragtet fra England. Det de udvendige skulpturer også. Alt til byggeriet var blevet fragtet Europa, dels Italien og England.
På vejen mod lufthavnen fik vi frokost på en god restaurant, hvor der var der spillede og sang. Pedro tog mikrofonen og fortalte de andre gæster hvor vi kom fra og at man kunne købe musikerens CD for 15 real. Tjenerne kom rundt og skar kød til os fra spyd.
Herefter videre til lufthavnen. Flyet gik plan mæssigt. Det tog reelt ca. 3 timer til Brasil, men her skulle vi skrue uret 2 timer tilbage. Ved landingen bremsede flyet meget hårdt op. Bagefter fandt vi ud af at Elins telefon ved den lejlighed røg ud at tasken og væk var den! Indflyvningen til Brasil var flot. Der var mørkt så vi kunne se alle de snorlige gader. Også her foretog piloten en voldsom kraftig opbremsning ved landingen. I Brasil lufthavn skulle vi vente i to timer. Niels startede med at vise de tre rygere, hvor de skulle gå og ryge og hvordan de skulle finde os igen. Jeg sagde så, at ville gå hen til en pengeautomat og hæve lidt penge. Det måtte jeg ikke, så skulle hele gruppen med, og at jeg ikke havde behov for penge lige nu !! Han sagde, at vi var for selvstændige til at være i sådan rejsegruppe. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Fra hans side var det meget negativt.
Da vi skulle finde gaten var Niels så sikker på sin egen viden, at han ikke ville kikke på skiltene med det resultat, at han jo gik den forkerte vej. Vi holdt os lidt tilbage, indtil lufthavnskontrollen viste ham tilbage – og så var det jo ikke hans fejl, men lufthaven som hele tiden ændrede på tingene!
26. oktober 2008 – dag 12
Byen er den tredje største by i Brasilien, og betegnes som Brasiliens kulturelle centrum. Dens afrikanske sjæl, koloniale bygninger og brostensbelagte gader udgør en spændende cocktail for de besøgende. I Itapagipe råder en rolig stemning og her skal vi bl.a. se Bonfim Kirken, som beskytter byen og som er en vigtig kirke for pilgrimsvandringer og Candomblé religionen. Vi har en strålende udsigt over byen fra Monserat og afslutter turen med markedet Mercado Modelo. Her sælges souvenirs og håndværk til gode priser – husk at forhandle! Eftermiddagen er på egen hånd.
Vi blev afhentet med bus kl. 9.30. Der var valgdag i dag. Det afsluttende valg mellem to personer, så det viste at mange biler i gaderne. Vi holdt i kø det meste af formiddagen. Her i Brasilien er der stemmepligt, hvilket vi sige, at alle skal stemme ellers mister man sociale rettigheder som f.eks. Kan ikke få et pas og dermed ikke rejse ud af landet. Vi nåede dog til sidst til Bonfim Kirken, som vi i aftes havde set flot oplyst under indflyvningen. Der var en del sælgere omkring kirke, som ligger på en bakke med god udsigt. Vi hold også ved en af de mange små fæstninger ud mod havet. Her købte vi en stort brasilienskort af en handicappet mand. En del drenge løb rundt med hjemmelavede drager. På vejen hjem blev vi som de eneste læsset af, idet vi ville spise vor frokost inde i byen, de tog tilbage til hotellet. Af sikkerhedsmæssige grunde skulle vi tage en Taxa hjem. Vi fandt en restaurant og fik en god frokost mens vi sad blandt nogle meget snakkende brasilianere. Inden vi tog en Taxa hjem var vi inde i et supermarked, hvor vi blandt andet købte en flaske sukkerrørssnaps til 4,13 Real – 965 ml. Pirassununga 51, 39% acl.
27. oktober 2008 – dag 13
Vi skal i dag opleve de tydelige kontraster i Salvador by. Vi starter vores rundtur i den gamle, smukke bydel Pelourrinho, hvor vi finder den bedst bevarede koloniale arkitektur i Sydamerika. Pelourinho har fået tildelt en plads på Unescos verdensarvliste. Til fods skal vi se nærmere på de fascinerende detaljer på bygningerne og indsnuse duften af friskbrygget kaffe, som sniger sig ud fra de små caféer. Et af højdepunkterne i centrum er San Francisco-kirken, som med sin overdådige barokke dekorationer i guld er en ganske speciel oplevelse. Eftermiddagen er på egen hånd. Om aftenen er der mulighed for at opleve den kultur og afrikanske traditioner som findes i Bahia.
28. oktober 2008 – dag 14
Hotel:
Iberostar Praia do Forte
Rodovia BA 099
Praia do Forte, Brasilien
Tel: +55-71 36764200
Vi kører ca. 40 km langs kysten og vores mål er det dejlige 5-stjernede All Inclusive resort, Iberostar Praia do Forte. Hotellet er beliggende ved den 2 km lange sandstrand og har store, luksuriøse værelser. Her bydes på mange faciliteter, bl.a. sportsmuligheder.
29. oktober 2008 – dag 15
Bade- og afslapningsdag
30. oktober 2008 – dag 16
Bade- og afslapningsdag
31. oktober 2008 – dag 17
Bade- og afslapningsdag
1. november 2008 – dag 18
Afgang med TAM – Flynr. JJ3603 kl. 18.30 mod Sao Paulo Guarulhos Intl.
Ankomst kl. 21.55.
Afgang med TAM – Flynr. JJ8070 kl. 23.10 Termina T1 mod Frankfurt
Vi forlader vores hotel og kører til Salvador da Bahia, hvor vi skal med flyet hjem.
2. november 2008 – dag 19
Ankomst til Frankfurt kr. 14.00.
Afgang med SAS – flynr. SK 676 kl. 17.40.
Ankomst til København kl. 19.15