Slovenien-Kroatien – 2019

Rejseperiode: 22. august – 12. september 2019

Rejsemål: Dresden – Tjekkiet – Slovenien – Kroatien – Italien – Østrig

Torsdag, den 22. august 2019

Stod op kl. 5.30. Elin fik lavet madpakker til dagens kørsel. Jeg fik problemer med køleboksen til bilen, da jeg skulle sætte kablet på. Stikket til kablet var forsvundet ind i boksen, så gode råd var dyre. Jeg var nødt til at bruge lidt vold med en skævbider, således at jeg kunne få fat i stikket. Det lykkedes til sidst at få strøm på.

Vi kørte hjemmefra kl. 7.15 og kørte lige omkring pengeautomaten efter 300 Euro og et par rundstykker hos bageren. Første stop var på Hüttener Berge, hvor vi fik rundstykkerne og kaffe.

Det gik fint gennem Hamburg uden kø, men et stykke inden Hannover kom vi til at hænge i en langsom kø i en times tid. Vi kom til Oschatz og hotellet kl. 17.10.  Gasthaus Zum Schwan 64 €. Vi parkerede inde i hotellets gård, hvor vi kørte ind af en meget smal port. Hotellet havde åbenbart tilkøbt en yderligere hotelbygning og i den forbindelse havde de bygget en gangbro hen over P-pladsen. Vi boede i denne bygning med fin udsigt ud over et torv.

Hotellet havde et tilbud på en drink på 2 €, så den tog vi på den udendørs terrasse. Temperaturen i Danmark var 17-18 grader, men lige efter Hamburg steg den til 28-29 grader og sådan var temperaturen også i Oschatz .

Vi gik herefter en tur i byen, hvor vi bl.a. kom forbi kirken. Her skulle der være en orgelkoncert kl. 18.30, så det skulle vi da høre. Men efter fem minutter gik vi igen – det var ikke værd at spilde tid på.

Vi spiste aftensmand på hotellet på terrassen udenfor.

Tidligt i seng.

Fredag, den 23. august 2019

Fik morgenmad ved 8-tiden. Vi tog maden med ud på den udendørs terrasse. Morgenmaden var udmærket med æg og det hele + et fint glassæt med yoghurt og frugt.

På turen til Dresden stoppede vi i Meissen, hvor der er en stor porcelænsfabrik. Vi kørte forbi fabrikken, men tog os ikke tid til at kigge nærmere på den. Landskabet vi kørte i havde store landbrugsmarker og vi kunne se langt omkring. Ikke voldsom trafik og med et sommervejr på 32-34 grader.

I Dresden fandt vi et P-hus i den indre by Alkmarkt. Fra P-pladsen kom vi op på et stort torv eller plads. Her var bl.a. Krenzkirken, hvor man kunne komme op i tårnet, men det gjorde vi så ikke. Vi gik videre til Frauenkirche, men den åbnede først kl. 13.00, så vi gik videre til Brühlsche Terrasse, hvor der var en flot udsigt ud over Elben. Videre forbi Hofkirche til Semperoperaen. Vi var ikke inde i nogen af dem. Herefter videre over til Zwinger, som var flotte bygninger med en plads inde mellem bygningerne. På pladsen var der en stor kuppel, hvor de viste en 3D-film om hvordan man forestillede sig pladsen blev brugt til i gamle dage. En meget flot film, som varede ca. et kvarter.

Vi fandt et sted at spise frokost – Minestronesuppe og et par mørke øl.

Herefter så vi Frauenkirche, som var nybygget med fine farvenuancer i kirkerummet. Så var der ca. en times kørsel til Sebnitz og hotellet Steiger Sebnitzer. Her fik vi et meget flot stort og specielt værelse fyldt med Afrika-dekorationer. Bl.a. et zebraskind på væggen. Hotellet gav en velkomstdrink.

Vi gik herefter en tur i den lille by, men fandt ikke en bedre restaurant end hotellets, så der spiste vi aftensmad.

Lørdag, den 24. august 2019

Fik et godt morgenmåltid ved 8-tiden. Her fik vi bl.a en æggekage med champignon og formet som små pandekager.

Kørte ved 9.30-tiden. Efter et kvarters kørsel var vi ved det sted, hvor vi via bøger og GPS, mente der var en slags indgang til Sachsiske Schweiz. Der var dog ikke noget, kun nogle enkle vandrere. Vi kørte så den anden vej mod Bad Scandia og så kan det nok være at vi kom forbi fyldte P-pladser og en masse der var på ud på de forskellige vandrestier. Der var også et tog – et slags nærbanetog – som havde et spor at køre på, på et spor i vejen på en flere kilometer lang strækning.

Vi bestemte os for ikke at bruge tid til en vandretur. Vi fandt en benzinstation og fyldt diesel på og en Vignet til de tjekkiske motorveje – 14 Euro. Så gik turen mod Chesky Krumlov. Meget af vejen var der fin ny motorvej, et enkelt sted tæt på Prag var det en gammel motorvej, som var noget ujævn. Ved 12-tiden fik vi lidt Mc. Donalds mad og toiletbesøg på en rasteplads.

I Chesky Krumlov var der tæt trafik, og vi kunne ikke finde vejen til det sted, vi skulle bo. Så vi parkerede på en P-plads tæt derved og gik dérhen.

Vi boede på Penzion Kapr, Rybarska 28, Chesky Krumlov – pris 663,- kr. Vi fik et værelse på 1. sal. Det var lille og smalt, men med en flot udsigt ud over floden, som gennemløb byen. Der var en masse gummibåde ala raftingbåde og enkelte kajakker. Dem, der sad i bådene, var alle i godt humør og lidt længere henne, skulle de ned af et strømfald. Her var der en del tilskuere, som nok håbede på, at det skulle gå galt, men det vi så, så gik det alle fint. Vi satte os på værelset og fik et glas æggesnaps.

Om aftenen gik vi en tur ind i byen – eller det område, som ligger mellem flodens kringlede løb.

Fin gammel belægning og gamle huse – primært med turistforretninger og restauranter. Vi satte os ind i en restaurant, som så hyggelig ud og spiste.

Søndag, den 25. august 2019

Vi fik fin morgenmad i nabohuset. Scrambled eggs og bacon m.v. og en kage med æbler i. en kraftig dreng tømte fadet lige så hurtigt som det blev fyldt – jeg nåede dog at snuppe et enkelt stykke. Igen en dag med fint vejr 22-25 grader. Turen gik nu mod Graz i Østrig. Vi havde købt et Vignet 9€, men måtte derudover betale 5,50 + 9,00 € i vejafgifter. men det var også nogle flotte motorveje med masser af tunneller. Det føltes næste, at vi kørte i tunneller havldelen af turen til Graz.

I Graz parkerede vi et P-hus ved Oper. Vi spiste frokost på en restaurant, som lå lige nedenfor et klokkespil. Det opdagede vi da en hel masse stillede sig op for at høre klokkespillet kl. 13.00.

Herefter gik vi lidt rundt i byen og så en kirke og dobbelttrappen. I Østrig sliber de ikke uden vand – P-billetten lød på 16 Euro.

Herefter gik turen til den sydlige del af byen, hvor vi skulle overnatte på Pension Arkaden Hof. Det var et ældre ægtepar, som havde det. Der var en del værelser og de var ved lave nye værelser ovenpå en af bygningerne. Det lignede lidt en ombygget gård, men havde nu ikke været et landbrug. Vi skulle parkere omme bag bygningerne -en lidt smal indkørsel. På gårdspladsen var der fyldt med blomster, blanke kugler og glaspynt.

Efter indtjekningen kørte vi hen til en Spar ved en tank og købte lidt ind heriblandt et Vignet til motorvejen i Slovenien (15,00Euro).

Vi havde købt en flaske kold hvidvin og lidt snaks, som vi nu fik på en bænk ude i gården. Til aftensmad fik vi brød, skinke og tomater og spiste det udenfor på bænken.

Mandag, den 26. august 2019

Ved 8-tiden gik vi hen og fik morgenmad. Et rigtig hyggeligt lille lokale som var fyldt med nips og flotte vægmalerier. Nogle steder var der malet meget naturtro fliser på væggene. Manden stod åbenbart for morgenmaden. Han lavede et blødkogt æg og ryddede af efterhånden, som vi blev færdige.

Vi sneg os til at lave en lille madpakke af et brød, skinke og ost.

Herefter forlod vi stedet og kørte over grænsen til Slovenien. Der var ingen kø ind i landet, men dem der ville ud af Slovenien måtte holde i en lang, lang kø – lastbilkøen var længst.

Vi startede med at besøge Sloveniens næststørste by – Maribor. Her parkerede vi i et P-hus tæt på floden Drava. Her var vi henne at se Verdens ældste vinstok. Den skulle være mere end 400 år gammel. Der var masser af blå druer på den. Vinrankerne dannede en lang række på muren og så groede to vinstokke ved hver ende af ranken. Om det var druer fra disse to vides ikke.

Herefter gik turen ad en mindre vej til Ptui. Her fik vi en P-billet af en dame, så der parkerede vi. De var igang med at renovere en stor plads op til kirken, men vi kunne gå ad en sti udenom. Vi kunne kikke ind i kirken, men kirkerummet var lukket af et metalgitter. Vi kom forbi et par flotte torve og besluttede at købe lidt ekstra P-tid for lige at sidde og nyde et lille glas hvidvin. Selv om glasset ikke var fyldt så meget med vin, så koster et glas alligevel 3 Euro.

Så blev navigationen sat på Plitvice, hvor vi skulle være de næste par dage. Vi kørte ad betalingsmotorveje til omkring Zagreb, hvorefter de blev på almindelige veje. Kroaterne er dog ikke gode til at skilte med hastigheden, så det var godt at bilens navigation kunne komme med lidt hastighedsinformation. Det meste af tiden var hastighedsgrænsen 50 – 60 og enkelte gange 90 km/t. Så det tog lang tid. Kroaterne kørte meget stærkere, men det turde jeg ikke.

Vi fandt rimelig let hvor vi skulle bo – House Antonia i Grabovac. Vi fik et værelse på 1. Sal med en lille altan mod syd, så den var god om aftenen.

Vi havde købt ind på vejen, bl.a. en dejlig kold mørk øl, som vi startede med på altanen. Vi fandt på nettet en restaurant tæt derved som hedder 16 Lakes. Her gik vi hen. Det var et nyt hotel, hvor der holdt masser af bilen og tre busser, men i restauranten var næsten tom. Vi fik en hel fisk hver med stuvede kartofler og en god flaske hvidvin. Til slut fik vi en god kop Irish Coffee. Så gik turen hjem på gåben ca. en km. Hjemme fik vi en budding til dessert.

Tirsdag, den 27. august 2019

Vi var begge lidt vågne i nat, men stod først op kl. 7.00. Vi havde måske ligget og tænkt på, at vi ikke havde bestilt nogen plads til i morgen. Så det første vi gjorde, var at finde en lejlighed i nærheden af Zadar, så den bestilte Elin. Morgenmaden skulle vi jo nu selv stå for, så det blev franksbrødsskiver med ost og marmelade og nescafé. Ved 9.30-tiden kørte vi mod Plitvice’s vandreområde. Her parkerede vi på P1. Der var bare fyldt med biler, så vi måtte parkere inde i skoven.

Da vi ville købe billetter, fik vi at vide, at det kunne vi ikke før kl. 11.30 og så derefter først komme ind i parken kl. 12.00. Så vi måtte pænt vente i 1,5 time og det meste af tiden i en kø.

Billetprisen var 250 kr. pr. stk.! Men så havde vi også betalt for en sejltur og en lille togtur. Det første stykke var vel en 80-100 meter over søen og vandfaldene. Stien gik så ned til vandet, hvor der var lavet træstier ud over vandet. Der var mange besøgende, så det alm. højre venstre trafik på de smalle gangstier uden gelænder, så det var direkte i vandet, hvis man kom til at skubbe til hinanden. Temperaturen var høj, men en del af dagen var der letskyet. Sidst på dagen var der direkte sol og vel nok 30-31 grader i skyggen. Da vi skulle med båden tværs over søen, var der en lang kø. Vi kom med båd nr. 2. Hver båd kunne have 100 passagerer og bådene var eldrevne, så det var stille og rolig overfart. Vi skulle lige sejle en gang til med en lidt mindre båd inden vi kom hen til P2, hvor vi kunne komme med en lille Futte tilbage til udgangspunktet.

P-afgiften var 10 kuno pr. time, så det blev til 60 kr.

På hjemturen købte vi lidt brød og et par kolde øl og en flaske hvidvin til aften og morgenmaden.

Elin havde fået lidt feber, hvilket måske skyldes solstik, så hun havde ikke den store appetit til aftensmaden, som var en pizza hentet fra en restaurant i nærheden.

Onsdag, den 28. august 2019

Morgenmaden bestod igen af franskbrød, marmelade og ost. Vi tog afsked med Antonia og forlod byen Grabovac og kørte mod Zadar. Vi kørte ad den almindelige vej og der var mange uopdyrkede marker og områder. Vi undlod at tage motorvejen, som var lavet det sidste stykke. Det gjorde, at vi kom ud på en bjergvej med meget golde hvide bjerge og klipper. Vi kom også over en høj stålbro – Maslenicki Most – hvor der var mulighed for at lave et elastikspring. Der var dog ikke gang i springene. Vi gik en tur på begge sider af broen.

Lige inden Zadar var der et kæmpe indkøbscenter – Supernova Zadar. Her gik vi lidt rundt og til sidst handlede vi ind i den store Spar-supermarked i centret. Da vi kørte igen viste temperaturen 34 grader.

Da vi ikke kunne få lejligheden – Apartments Rede, Put Špetica, 423000 Zadar,Croatia – før ved 15-tiden kørte vi lidt rundt langs vandet. Kl. 15.00 ringede vi på og straks blev vi lukket ind. Det var et ældre ægtepar, som havde huset og der var to lejligheder, der blev lejet ud. Konen havde plukket en tallerkenfuld figner, som var lige til at spise. Manden viste os lejligheden. De var begge meget gæstfrie og behagelige. Lejligheden var bare skøn med en stor stue med køkken og en fantastisk terrasse med en flot udsigt ud over havet- og så var der et godt airconditionanlæg. Vi startede med et glas koldt hvidvin på terrassen.

Ved 17-tiden kørte vi igen hen til det store indkøbscenter for at købe lidt aftensmad. Det blev til kyllingelår fra delikatessen + salat. Super dejlig terrasse at sidde og spise på. Det blev en varm nat for det var kun aircondition i stuen.

Torsdag, den 29. august 2019

Fik dejlig morgenmad på terrassen – ristet franskbrød, marmelade og ost + et glas Slivovitz.

Ved 11-tiden kørte vi ind til byen og gik en tur i den gamle bydel på halvøen. Vi så og hørte havorglet og så cirklen med solceller, som om aftenen laver lysshow. Var inde at se en gammel kirke og satte os herefter på en restaurant, hvor vi fik en bruschetta, vin og vand til 160 kr.

Vi havde parkeret i et stort center, så da vi skulle hente bilen var vi inde i Spar-butikken og købe lidt ind til aftensmaden. Endnu en dejlig aften på terrassen. Det eneste problem var nogle små myg, som gav en masse mygstik.

Fredag, den 30. august 2019

Elin have døjet meget med maven i nat, så hun skulle kun have the og et ristet franskbrød til morgenmad. Hun tog en tablet, som skulle hjælpe mod tynd mave. Det var en tablet fra 2011 fra en af vore udlandsrejser. Nu må vi håbe, at den hjælper.

I dag er der ligeså varmt igen – 32-33 grader – og med lidt fugtig luft, så føles det meget varmt og lummert.

Elin blev hjemme hele dagen. H. kørte i Bauhaus for at købe en ny køleboks. Den gamle er nu gået helt i stykker – en loddet ledning er gået fra. Bauhaus havde ingen køleboks til bil, så jeg måtte køre igen. Bauhaus forretningen var nok næsten dobbelt så stor som i Randers.

Jeg skulle også købe lidt ind i et supermarked. Da jeg havde betalt ved kassen, så jeg et par køletaske på tilbud. Så måtte jeg ind i forretningen igen købe den ene. Den så fin ud og var knap så stor som den gamle.

Lørdag, den 31. august 2019

Det gik lidt bedre med Elin i dag, så ved 11-tiden kørte vi ud i området. Vi kørte til Nin og videre til til Vir, som ligger på en lille ø. Her var der en lille lagune, hvor der var mange, som badede. Her var det heller ikke en sandstrand, men stenstrand. Vi satte os på en restaurant med udsigt over lagunen og fik en kop kaffe. Her var nogle affaldscontainere, hvor vi kom af med nogle tomme flasker og den gamle køleboks.

Herefter kørte vi videre mod øen Pag. Pag er en meget gold ø med sten og klipper. Næsten kun, hvor der bor nogen, er der grønt. Temperaturen var i dag oppe at røre ved 36 grader, så der var lunt. Vi satte os på en restaurant i byen Pag og fik frokost. Elin fik tomatsuppe og jeg fik en salat med lidt ost og tørret skinke + et meget lille glas hvidvin.

Herefter igen hjemad, hvor vi købte tre flasker vin og en likør ved en vinhandler ved vejen. Vi var også lige omkring et supermarked.

Manden i huset kom med fire stykker nybagt kage med æble, rosiner m.m. Den smagte vældig godt, men var meget varm.

Senere gik vi en tur og så solnedgangen ved vandet. Til aftensmad havde Elin lavet en lækker franskbrød med skinke, tomat og champignon varmet i ovnen.

Søndag, den 1. september 2019

Vi fik taget en fin afsked med værtsparret. I dag skulle vi til Krk. Det første lange stykke tog vi betalingsmotorvejen. Faktisk en meget flot motorvej som snoede sig fint med store hårnålesving i bjergene og flere tunneller.

Ved afkørslen til Senj kørte vi fra motorvejen. Her var det også bjergveje. I Senj parkerede vi ved et supermarked og gik ned i byen. På vejen ned kom vi til et lille torv, hvor der var en lille byfest med et tremands orkester. Der var en hel række bålfade, hvor der hængte gryder med en kødret. Da vi senere kom forbi var de ved at uddele præmier til de bedste kødretter.

Helt nede var der en fin lystbådehavn og en lille mole ud i det meget klare vand. Oppe i en af gaderne satte vi os på en lille restaurant og fik frokost – til deling fik vi en portion grillet kyllingefilet og en portion græsk salat. H. et glas rose og E. en halv liter mørk øl.

Turen gik nu videre til Njivice på Krk, hvor vi skulle bo de næste par dage. Igen var det meget varmt – 35-37 grader. Lejligheden i Njivice var ikke helt det, vi havde regnet med, vi havde bestilt. Der var i hvert fald ingen balkon med havudsigt, som vi mente, vi var blevet stillet i udsigt. Elin tog en snak med den unge ejer, og han tilbød at slette vor bestilling, og så kunne vi sove der een nat og betale ham direkte. Vi fik aircondition i gang og blev lidt nedkølet. Ved 18-tiden gik vi af stier ned til vandet og lystbådehavnen – ca. 1 kilometer.

Der var en rigtig flot strandpromenade og en masse restauranter. Efter et stykke tid satte vi os på en fortovsrestaurant med udsyn til lystbådehavnen. Her fik vi to forskellige hakkebøffer og en græsk salat til deling + 0,5 l. hvidvin og 0,5 l. rødvin. Det var en rigtig dejlig aften med en perfekt temperatur – 25 grader – og helt vindstille.

Turen hjem ad stier gik fint, selv om der ikke var gadelys over det hele.

Der var varmt på værelset, så vi måtte tænde for kølingen flere gange om natten.

Mandag den 2. september 2019

H. hentede morgenbrød hos der nærliggende bager. Vi fik pakket og betalt ejeren 40 Euro for værelse og aircondition. Vi kørte nu til byen Krk på sydspidsen af øen. Vi parkerede oppe ved en kirke og gik ned gennem de meget smalle gader. Også her var gaderne belagt med flotte gule grovtilhuggede marmoragtige sten. Vi var inde at se et par kirker. Den ene skulle vi betale 20 kr. pr. stk for at se. Det var en meget autentisk kirke, meget gammel uden nogen form for renovering i mange mange år – en flot oplevelse. Det var igen meget varmt 30-35 grader. Så vi satte os ind i den hurtigt kølige bil og kørte mod Vebnik ved østkysten. Vejen gik meget stejlt ned til byen, men vi kunne ikke køre helt ned til havnen, så vi vendte om og kørte igen. Senere kom vi forbi en vig, hvor en masse mennesker badede – og nogle tog mudderbad. Flere var helt sorte og gik rundt et stykke tid inden de gik i vandet for at vaske sig rene igen. En sjov oplevelse at se. Herefter igen over den høje bro – denne gang gratis.

Igen kom vi på betalingsmotorveje med bl.a. en 5 km. lang tunnel.

Det næste sted i Rovinj, skulle vi bo i tre nætter – på Villa Tre Marie. Vi mente igen at vi havde bestilt et værelse/lejlighed med havudsigt, men nej. Det var et alm. hotelværelse med en lille altan med udsigt til nogle nabohuse og træer og så var der heller ikke garanti for at bilen havde en P-plads.

Om aftenen gik vi ned til havet og spiste på en restaurant der. Der var kun to at vælge imellem. Vi fik rejer i ris og en halv liter hvidvin.

Tirsdag, den 3. september 2019

Her på stedet fik vi leveret to stk. Crosanter hver morgen. Derudover hentede Elin nogle boller ved købmanden.

Hotellet havde de stiveste håndklæder, man kan tænke sig, så de giver en ekstra massage, når vi tørrer os!

Sidst på formiddagen kørte vi ind til byen ca. 3 km. Der var kø og fyldt med biler overalt, så vi måtte køre lidt tilbage for at finde en P-plads.

Det var en flot by med et lille marked og vandrestier rundt om kirken der lå på toppen – lidt som Mont Sant Michel.

På vejen hjem ville Elin ud at bade, så vi holdt ind på en p-plads, hvor der var en lille vig. Her lå en del og solede sig og nogle lå i vandet. Elin smuttede i badedragten og badesko og så ud i vandet. Det blev hurtigt dybt og vandet var ikke så varmt igen, selv om der igen i dag var omkring 30 grader.

Om aftenen spiste i på en restaurant, som lå lige på den anden side af vejen. Vi fik fisk og hvidvin og græsk salat. 230 kr.

Onsdag, den 4. september 2019

Vi havde begge ligget vågne et par timer i nat, så vi kom først op kl. 9.00

Kl.10,15 kørte vi af sted mod Pula. I Pula tog vi den første P-plads ved vandet. Men her var der det lille problem, at man kun kunne bruge mønter til parkeringsafgiften og det kostede 15 kr. i timen. Vi havde kun 14 kr. I mønter, så Elin gik hen i en bagerbutik og købte et lille brød og fik mønter tilbage. Der var dog kun nok til 1,5 time. Vi gik og så Colosseum 50 kr. pr. stk. Selve Colosseum var stor i omkreds, men der var kun det ydre skelet. Der var opbygget en scene, hvor der var gang i lydprøve til en koncert i aften eller i morgen aften.

På vej ned til bilen fik vi vekslet til nogle mønter, så vi købte et par timer mere til bilen.

Vi gik længere ind i byen og satte os og fik et glas hvidvin. På cafeen serverede de en speciel burger som var hel sort bolle med tun. Det bestemte vi os for at prøve. Den smagte udmærket, men den var stor, så vi kunne kun spise 2/3 af den.

Der var mange flotte kunstbutikker i byen. Elin købte nogle små bolde til børnebørnene. Jeg synes dog at Rovinj, hvor vi bor er meget flottere end Pula.

På vejen hjem var vi omkring Fazana, hvor man kan sejle ud til Brijuni-øerne. Der hvor vi holdt kunne vi dog ikke se så meget, så vi kørte vindere til Vodnjan, som havde et højt kirketårn. Vi kørte lidt rundt i de smalle gader uden dog at finde kirken, så vi stak næsen hjemad.

Igen i dag var der ingen P-plads ledig, så vi måtte parkere et andet sted. Lidt senere var dog en ledig plads, så var det at være hurtig og flytte bilen.

Afstanden ind til centrum af Rovinj var ca. 3 km. på gåben. Nu da det var sidste aften, ville vi ind og spise og se byen om aftenen. Vi gik ved 18.30-tiden. Midtvejs syntes vi at der var langt endnu og her var en restaurant med ledige borde – skulle vi nøjes med det? Nej vi gik heldigvis videre. Lige inden vi nåede byen var solen ved at gå ned i havet. Så vi satte os lidt på molen sammen med mange andre og så solen gå ned. Vi gik ind i de smalle smukke gader op og rundt om den gamle bydel. Der var flok alle vegne og selv ude på klipperne ned til vandet var der borde, hvor man sad og spiste – og vejret var til det! Vi havde talt om at sætte os på den lille restaurant, hvor vi den anden dag fik et glas hvidvin. Og heldigvis var der et bord ledig. Vi delte en Pizza og en portion Græsk salat og en halv liter rødvin. Super godt og super godt sted og super godt vejr for kun 230 kr.

Vi var ved at løbe tør for kuno, så vi fik vekslet 50 Euro til 360 kuno på et vekselkontor.

På havnen spillede et to-mands orkester.

Hjemturen gik godt og den føltes ikke så lang som turen ud.

Torsdag, den 5. september 2019

Efter at have spist crossanter med cholokade fik vi pakket bilen. Vi betalte damen 1.278 kuno for opholdet og sagde farvel til Rovinj.

Vi forsøgte at køre ud for at se “Limfjorden” Limski-fjorden, men endte ved indkørslen til en nudistcamping. Så kørte vi indenom fjorden og ud til Vrsar. Her parkerede vi og gik hen til havnen, hvor der en hel del lystbåde også nogle ret store. Længst ude var der store fiskekuttere. Midt imellem var der et par udflugtsbåde, som var ved at gøre sig klar til at sejle ud. Fire timers sejlads med mad og drikke kostede 200 kuno. Det havde vi desværre ikke lige beregnet tid til, så vi kørte videre til Porec, hvor vi ville se Eufrasius-basilikaen. Igen i dag var de en 26-28 grader, så vi satte os og fik et glas hvidvin, inden vi kom ret langt ind i byen.

Entréen til basilikaen koster 50 kuno pr. stk. Der var meget se, især mange gulvmosaikker fra det 5-århundrede. Vi var også ad nogle knirkende trætrapper oppe i basilikaens tårn, hvor der var en flot udsigt ud over havet og byen. På vejen ud af byen besøgte vi et supermarked for bruge vores sidste 100 Kuno. Herefter gik turen videre mod dagens mål nemlig Portoroz i Slovenien. Vejen til grænsen var en kort motorvejsstrækning, som selvfølgelig var en betalingsmotorvej. Det kostede dog kun 11 Kuno, som vi betalte med kort – vi havde jo lige brugt de sidste kontanter. Det gik hurtigt med at passere de to grænseovergange. De ville ikke se noget. Vi holdt ind på den første tankstation i Slovenien for at tanke op og for at købe et nyt Vignet til 15 Euro.

Vort nye opholdssted kom vi til ad en meget stejl og smal indkørsel. Der holdt i forvejen tre biler og to motorcykler ved huset. Det viste sig at vi denne gang blev positivt overrasket over stedet. God udsigt, stor dejlig terrasse og god plads i huset 50 m2. – Vila Toni.

Vi spiste pasta og skinke, som vi havde købt ved nærtliggende købmand. Der var et super godt vejr, som vi sad og nød på terrassen.

Fredag, den 6. september 2019

Vejrudsigten i dag sagde regnvejr. Formiddagen var god, så ved middagstid besluttede vi os, at gå ned til vandet og ud mod Piran, som ligger ud mod Adriaterhavet. Her var der store og fine hoteller og en del restauranter. Jo tættere vi kom derud, jo mørkere blev himlen og vi kunne se lyn i det fjerne. Vi havde nu 1,5 km. hjem og besluttede os at vende om og gå hjemad. Men det var nok dumt for lidt efter kom regnen væltede ned. Vi havde nogle Tuborg regnslag, som vi tog på, men vi blev noget våde. Da vi var næsten hjemme gik jeg til købmanden for at handle ind og Elin gik hjem til lejligheden. Men nu stilnede regnen af, så det havde nok været mere smart at sat os ind på en restaurant og nydt regnen i tørvejr.

I stedet lavede Elin æggekage, som vi fik til et par mørke tjekkiske øl. Det blev ved med at regne lidt de næste par timer. Så for første gang på vores ferie tog jeg lange bukser og strømper på!

Senere fik vi kaffe og et par kager fra købmanden.

Om aftenen gik vi op til købmandsbutikken, som også havde en restaurant. Her fik pastaretter. Elin fik med “lyse” dåse ærter i stedet for friske grønne ærter. H. fik med trøflerskiver.

Lørdag, den 7. september 2019

Vi gik en tur ned til Portoroz. Der var fine fliser langs vandet og det sidste stykke en lang fast bænk langs stien og en masse solvogne og parasoller. Vi købte et stykke pizza til at tage med hjem og fandt en hæveautomat hvor vi kunne hæve 150 Euro hver.

Så gik turen af en anden vej hjem. Elin gik lige omkring købmanden og jeg gik hjem og nåede lige hjem inden det begyndte at regne igen. Det regnede en times tid, hvorefter solen kom frem og det blev mindst 25 grader. Vi lagde os på drømmesengene de næste par timer.

Ved 18-tiden gik vi til Piran. Vi kom ind i byen ved nordsiden med en god udsigt til bugten mod nord. Vi gik op forbi kirken og videre langs kysten til vestspidsen af byen. Der var restauranter modvest, som ikke var så besøgte, men straks vi kom over på sydsiden var der mange og fyldte restauranter. Vi måtte langt hen føre vi kunne komme ind til byens lille centrum med en cirkulær plads med fliser. Også her var der restauranter, men uden gæster. Vi gik over på sydsiden igen og satte os på den første den bedste restaurant og fik aftensmad. Tomatsuppe, grillet laks og en halv liter hvidvin. – 36 Euro. Der var nu godt 2 km. hjem. Vi gik langs Sydkysten og så op af den stejle sti/vej til huset. Det gik fint og en halv måne hjalp os på vej + en pandelampe.

Søndag, den 8. september 2019

Vejrudsigten sagde regn hele dagen, så ved 10-tiden kørte vi de 25 km. til Italien, hvor der var et shoppingcenter. Der var flere etagers gratis P-pladser. Mange forretninger samt et stort Coop-supermarked. Elin købte tøj til alle børnebørnene for ca. 40 Euro. Til slut handlede vi ind i supermarkedet – nogle få flasker dessertvine samt kalvekoteletter og andet til aftensmaden. Et par ruller med kød og spinat til frokost samt nogle kager til kaffen.

På vejen hjem var vi også inde i et supermarked i Portoroz, hvor vi købte nogle flasker lokal vin.

Hjem til sen frokost og herefter begyndte skyerne at trække op og senere begyndte et meget kraftigt tordenvejret og lidt vind som gjorde at temperaturen faldt. Vi måtte derfor sidde indenfor, da vi spiste aftensmad.

Mandag, den 9. september 2019

Så skulle vi pakke sammen. Hotelmutter kom og sagde farvel kl. 8.30. Vejret startede med gråvejr men blev senere til sol og næsten 20 grader da vi kørte mod Ljubljana. Vi kørte afsted kl. 10.00 mod Postojna-grotterne. Vi var der ca. Kl. 10.30 og der var bare hundredvis af biler på P-pladsen. Vi holdt lidt og snakkede om det nu var en god ide at komme ind i grotterne med så mange mennesker med køer m.v. Og vi ville ikke bruge en hel masse tid på at se grotter. Så vi vendte om og kørte mod Ljubljana. Navigationen viste os til centrum og her var der en fin P-kælder, hvor vi parkerede. Her var der 15 grader, så for første gang skulle vi have vores jakker på. Ljubljana var en rigtig fin by at besøge og ikke ret mange turister. Vi satte os ret hurtigt og delte en mørk øl. Det var lige udenfor indgangen til Nikolaja kirken, som vi derefter købte en billet til 2 Euro for at se. Det var et usædvanlig smuk og hyggelig kirkerum med flotte udsmykninger. Herefter gik turen op til borgen Ljubljanski Grad. En hård stigning op men en flot udsigt. Borgrummet var meget moderniseret, så vi valgte ikke at købe entre for 10 Euro pr. stk. Men for 2,50 Euro tog vi turen ned med kabelbane. Der var forskellige boder mest med frugt og blomster. Vi valgte en restaurant og spiste frokost. H. fik en dejlig suppe med store kødklumper og E. fik lokal ret ….. og et krus mørkt øl.

Herefter gik vi tur i gaderne og langs åen. Temperaturen var vel en 18-20 grader og svingede lidt om solen var fremme eller ej.

Så gik turen mod Bled og Pension Bled. Her fik vi en lejlighed med to soveværelset og to toiletter, men et meget lille køleskab og ellers ingen køkkenfaciliteter. Vi fik vist hvilke ting der var værd at se i området. Vi startede med et lille glas rødvin i haven, men det blev hurtigt for koldt.

Om aftenen gik vi en god kilometer til nabobyen, hvor der var en restaurant. Her startede vi med at bestille en drink og derefter fik vi H. Kyllingestykker på spyd. E. …. + en halv l. rødvin. H. en kugle is og dessertvin og E. en lille kop kaffe. På hjemturen brugte vi pandelamperne på at lyse vejen op med og så var måneskin med en halv måne.

Tirsdag, den 10. september 2019

Vi fik en fantastisk morgenmad.

Herefter kørte vi til Bled. Den første P-plads lå lidt fra søen og kostede 2 Euro i timen, så H. bestemte, at vi kørte til den modsatte ende af søen, hvor der også var en P-plads – men kostede dog så hele 3 Euro pr. time. Her blev vi så holdende! Vi gik til højre om søen – mod uret. Det viste sig at være en god beslutning for vi havde solen i ryggen og kunne tage en masse gode billeder. Vi var oppe på udsigtsterrasse, som Tito vist havde brugt. Her var der en flot udsigt ud over søen. Inde i byen satte vi os på en restaurant og fik en lokal specialitet – nemlig et stykke cremkage og en kop kaffe. Vi gik herefter vider om til den anden side af søen, hvor vi gik op til den højtbeliggende borg. Her var der fine gæster kunne vi se. Der var flere politibiler og 5-6 store mørke audier. På stien op til indgangen mødte vi de fine gæster, som viste sig at være Letlands præsident. Vi valgte dog ikke at betale entre for at se borgen, så vi gik ned til søen igen. Ved enden af søen var vi på vej op til et højt udsigtpunkt Ojstrica, men valgte dog at vende om og i stedet køre hen for at se den anden og større sø, som lå 30 km. væk. Vi holdt et par steder ved søen, men den var slet ikke noget at køre efter. Den var mørk og havde høje klippeskrænter på hele den ene side. Vi kørte hurtigt tilbage til Bled.

Om aftenen spiste vi igen på restauranten i nabobyen Zasip.H. bestilte tortelini med champignon og E. fik kylling på spyd.

Onsdag, den 11. september 2019

Efter endnu en gang god morgenmad startede vi hjemturen. Vi drejede lige omkring den lokale bager og købte nogle fyldt brød og kager til turen. Først ad nogle kringlede veje til og i Østrig og videre forbi Salzburg og videre op forbi München til byen Hof, hvor vi havde booket en nat på Hotel Am Untreusee. Vi fik et fint værelse med balkon med udsigt over den lille sø. Vi fik også en god aftensmad i restauranten.

Torsdag, den 12. september 2019

Vi fik en rimelig morgenmad ved 8.30-tiden og kørte videre ved 9.30-tiden, hvor vi lige fik tanket diesel på. Her købte vi også brød m.v. til turen. Så gik turen op omkring tæt på Berlin, med gode motorveje, men mange vejarbejder med 80 km. hastighedsgrænser. Der var heldigvis ikke ret megen trafik, så vi undgik kø. Vi drejede udenom Hamburg, men via navigationen kom vi helt til Kiel før vi satte kursen mod Flensburg.

Vi handlede lidt in hos Fleggaard, inden turen gik op gennem Jylland. Vi var hjemme kl. 21.

Skriv et svar