Rejseperiode: 1. april – 10. april 2019 med Albatros Rejser

Rejsemål: Alexander den Store’s gravmæler – Nordmakedonien – Albanien – Grækenland- Istanbul

Varighed 10 dage Pris 10.998,– Afrejse København

Unik kulturhistorisk rejse til en skøn og glemt del af Middelhavslandene – Nordmakedonien og Albanien – samt Grækenland og Tyrkiet. Da Alexander den Store for godt 2.300 år siden erobrede det meste af Nærorienten og Centralasien, var det med de kulturelle rødder solidt plantet i sin græsk-makedonske hjemegn. Dette er en tidsrejse til den verden, Alexander var rundet af – Nordmakedonien, Grækenland, Tyrkiet og det sjældent besøgte Albanien, som er en overset perle.

Vi ser vigtige byer fra antikkens græske, romerske og senere byzantinske og osmanniske riger, med masser af UNESCO-oplevelser – bl.a. de nordmakedonske kongegrave i Vergina samt talrige bygningsværker i Thessaloniki og Istanbul. Der er også tid til at nyde livet i de smukke middelhavsomgivelser, bl.a. med vinsmagning, basarbesøg og den klare Ohrid-sø – og med få andre besøgende  har vi det næsten for os selv!

Vi bor udelukkende på 4-stjernede hoteller, har inkluderet halvpension, og transporten foregår i gode komfortable busser.

Alexander Den Stores hest hed Bukefalos.

Dagsprogram

Dag 1 – Mandag – København – Skopje, Nordmakedonien. Byrundtur i den nordmakedonske hovedstad

Dag 2 – Tirsdag – Skopje – Ohrid. Vinsmagning, samt ruinerne ved Stobi og Heraclea

Dag 3 – Onsdag – Ohrid. Byrundtur og sejlads på Ohrid søen

Dag 4 – Torsdag – Ohrid – Korja, Albanien. Skt Naumkirken, Drilon og den gamle bydel i Korja

Dag 5 – Fredag – Korja – Thessaloniki, Grækenland. Kongegravene i Vergina og Pella, Alexander den Stores fødeby

Dag 6 – Lørdag – Thessaloniki. Byrundtur og tid på egen hånd

Dag 7 – Søndag – Thessaloniki – Edirne, Tyrkiet. Langs det Ægæiske hav og byvandring i Edirne

Dag 8 – Mandag – Edirne – Istanbul. Ankomst til Istanbul og sejltur på Bosporus

Dag 9 – Tirsdag – Istanbul. Byrundtur inkl. Den Blå Moske, Alexander den Stores Sarkofag, Sultanahmet pladsen oglokal bazar

Dag 10 – Onsdag – Istanbul – København. Oplevelser på egen hånd og hjemrejse

Afrejse

Afgang 01.04.2019 København, Kastrup 07:10 Terminal: 2 Austrian OS 308

Ankomst 01.04.2019 Vienna, Schwechat Intl 08:55

Flyvetid: 1:45

Afgang 01.04.2019 Vienna, Schwechat Intl 10:15 Austrian OS 779

Ankomst 01.04.2019 Alexander The Great Airport 11:50

Flyvetid: 1:35

Halvpension (morgenmad dagligt, frokost dag 1, 2 og 4, samt middag dag 1-5 og 7-8

Drikkepenge (frivilligt). Beregn ca. kr. 400,-

REJSEBESKRIVELSE

Søndag, den 31. marts 2019

Vi tog Molslinien kl.16.15. Jonas var med, da han sammen med familien, havde været til Julies fødselsdag.

Dag 1. Mandag, den 1. april 2019 F+M

I København fik vi Pizza og jeg fandt ud af, at jeg havde glemt mit kamera :-(((

Vi stod op kl. 3.30 og fik et halvt gl. rundstykke og et glas vand. Kl.4.15 gik vi ned til bilen og Jonas kørte os til lufthavnen. Vi nåede fint at møde i lufthavnen kl. 5.00. Her mødte vi vores guide Elisabeth Falke, som bad os gå til indtjekning nr. 96-98. Efter indtjekning gik vi ovenpå og kom igennem security. Jeg fik kritik for at jeg ikke havde tømt lommerne. Jeg havde et brugt papirlommetørklæde !

Vi satte os og fik en kop kaffe og lidt brød til – 113 kr.

Flyet afgik til tiden og vi havde fået vinduespladser og fik en kop kaffe og et brød med chokolade i. Wien ligger åbentbart på et fladt område – vi så i hvert fald ingen bjerge. Vi fløj med en Airbus 320.

Til Skopje fløj vi med en Airbus 319. Den var lidt mindre, men nyere. Her fik vi lidt saltsnaks og jeg fik et glas rødvin. I Skopje skulle vi igennem en paskontrol inden vi kom til bagagebåndet. Som aftalt med rejselederen, skulle vi blive ved bagagebåndet, så hun kunne holde mandtal. Et par stykker havde alligevel gået ud, så hun havde lidt svært ved at få antallet til 31. Men det løste sig, da vi alle kom ud til bussen.

Vi startede med at køre til Skopje – en halv times tid – og her fik vi frokost – salat og en skal med små frikadeller og kød og champignon og brasede kartofler. Vi fik en mørk halv liter øl hver. Ca. 15 kr. pr. fl.

Der var hele dagen rigtig sommervejr med ca. 22 grader.

Herefter gik vi en tur i centrum og så på de forskellige statuer. Bl. a . af Alexander Den Store. Der er dog flere lande, der gør krav på hans tilknytning til netop deres land, så pladser, lufthavn mv. bliver omdøbt. Mother Theresa er født i Skopje, og vi så et museum for hende. Det var den 1. april og det er åbenbart en festdag – skolebørnene havde fri, og de fleste var klædt ud i fine kostumer. Vi sluttede i en bazargade, hvor vi fik kaffe og en kage. På anbefaling af guiden smagte vi en Drei-leche-kage – en kage, der indeholder og bader i tre slags mælk – smagte meget godt. Vi fik også en bachlava – den er meget fed og sød. Herefter gik vi lidt rundt på egen hånd i bazargaden. Der var utroligt mange guldbutikker. Så kom vi i bussen igen og kørte til hotellet kl. 17.30. Vi fik værelsesnr. 214. Vi fik en lille lur og var i bussen igen kl. 19.00, hvor vi kørte i fem minutter til en restaurant, hvor vi fik middag. Salat + svinekotelet + is. Vi fik en hel flaske Stobi rødvin til 73 kr. Vi sad sammen med et ægtepar og et par mænd, som var meget berejste – det var meget spændende at høre om. Vi var hjemme på hotellet igen kl. 21.00.

Dag 1.

København – Skopje, Nordmakedonien. Byrundtur i den nordmakedonske hovedstad Ca. 50 km.

Vi flyver fra København til Nordmakedoniens hovedstad, Skopje, hvor vi lander midt på dagen.  Efter en let frokost kaster vi os over dagens program. Den nordmakedonske hovedstad kan fremvise en lang og omtumlet historie, der præger byen den dag i dag. Et voldsomt jordskælv i 1963 ødelagde store dele af den gamle by, men gav plads til opførelsen af store boulevarder og flotte pladser. Overalt i byen finder man imponerende marmorskulpturer, hvoraf mange naturligvis forestiller landets mest berømte personlighed, Alexander den Store. Den nordmakedonske konge (356 – 323 f.Kr) blev kun 33 år gammel, men efterlod sig en arv, der strækker sig helt frem i moderne tid, og som ikke er blevet mindre aktuel af den seneste tids mundhuggeri mellem den græske og nordmakedonske stat om brugen af hans navn.

Vi starter dagen med at kigge forbi byens største plads, Makedonia Square, hvor en 15 meter høj statue af netop Alexander den store skuer ud over byen. Fra pladsen kan man krydse over Stenbroen, der forbinder det nye Skopje med den gamle bydel. I de små, hyggelige gader faldbydes alt fra lokalt kunsthåndværk til støvsugerposer, og vi skal naturligvis også se nærmere på det smukke Kale Fort, der ligger i samme område.

Senere begiver vi os uden for byen for at besøge byens vartegn, det 66 meter høje Jernkors som blev rejst i 2002 til minde om 2.000-årsdagen for indførelsen af kristendommen i Nordmakedonien. Fra toppen er der en smuk udsigt over Skopje og den omkringliggende dal, hvorfra Alexander den Stores Rige udsprang.

Dag 2. Tirsdag, den 2. april 2019 – F+M

Skopje – Ohrid.

Stod op kl. 7 og gik ned og fik morgenmad kl. 7.45. Der var spejlæg, kogte æg og stegt æggekage, men ingen yoghurt. Alle var klar til at komme af sted kl. 9, undtagen guiden, og det bemærkede Elisabeth ikke netop positivt. Denne attitude fortsatte hele turen! Men hun præsenterede et meget effektivt tællesystem for at se, om alle var der. Vi fik alle et nr. – Elin nr. 6 og Henning nr. 7 – når vi skulle tælle op, startede nr. 1 og vi skulle herefter hver især sige vores nr. – hvis man gik i stå, kunne det tyde på, at det pågældende nr. manglede!

Kl. 9.30 startede vores bustur mod vinfirmaet Stobi. Inden da havde vi kørt længe, mest på en gammel og ujævn motorvej. På et tidspunkt var den modkørende vejbane spærret af politi og militær. Det viste sig, den græske præsident kom kørende i en kortege. Han skulle underskrive en navneaftale, således at Makedonien fremover hedder Nordmakedonien. Vi fik senere oplyst af kommende lokalguider, at dette kun var et skalkeskjul. I virkeligheden gik det ud på at få en aftale omkring gasledning fra Sovjet gennem Makedonien til Grækenland.

På vej holdt vi en tissepause på en servicestation.

Undervejs fik vi lidt fakta om Makedonien. Det er lidt mindre en Jylland. Der tales en bulgarsk dialekt. Befolkningstallet er nu nede på ca. 1,5 mio. mennesker. Det skønnes, at ca. 20% af landets befolkning er albanere og mange har også et albansk pas. 10% er Romaer. Makedonien er et transitland mellem Syd- og Nord- Europa. Der er ca. 7000 km jernbane.

Vi nåede nu til vinfirmaet Stobi Winery, Avtopat bb, 1420 Gradsko og her fik vi en kort rundvisning. Meget flot og nybygget. Vi så hvor vindruerne blev læsset af og derefter presset, hvorefter saften kom op i store ståltanke med 60-80.000 liter i hver. Der blev produceret over en million liter vin om året. Vi så også lokaler med egetræsfade. Vinfirmaet er ejet af en rig russer. Efter rundvisninger fik vi frokost i vinfirmaets restaurant. Vi fik først en salat toppet med revet feta, herefter kofte i tomatsovs (en slags kødboller) og så majsgrød med svinekød og til dessert græskarstykker kogt ind med grapejuice (vindruejuice). Til maden fik vi en hvidvin og en rødvin. De var dog lidt nærige med vinen, selv om den ikke koster mere end ca. 25 kr. flasken. Men en rigtig god vin.

Så kørte vi videre langs floden Vadar gennem det kedelige, tørre og bjergrige landskab til Bitola. Her var vi inde at se nogle ruiner fra en by – Heraclea Lyncestis – som blev oprettet af Filip II. Herefter en lille byrundtur i Bitola, hvor guiden gav kaffe og kage. Det gjorde hun primært fordi en arkæologisk udgravning, som vi skulle have besøgt, var lukket. Vejret var igen sommervarme, men bussens aircondition virkede desværre ikke, så det blev en rigtig varm køretur. Det var en albansk bus og buschauffør, som vi skal bruge på hele turen, så vi må håbe, at han får den fixet. Det blev dog ikke nødvendigt for på resten af turen, var der koldere vejr.

Efter yderligere 1,5 times kørsel kom vi til hotellet i Ohrid. Da var klokken næsten 19 og det var blevet mørkt. Vi måtte skynde os, for vi skulle spise middag på hotellet kl. 19. Vi fik salat, fisk og en dessertkage med mælk + en fl. hvidvin til 900 MK ca. 110 kr.

Guiden var meget optaget af, at der på hotellet også boede et fodboldhold, der hed Vadar, og de havde slået Danmark sidste år.

Dag 2

Vinsmagning, samt ruinerne ved Stobi og Heraclea Ca. 265 km

Efter en god morgenmad er det blevet tid til at begive os mod Nordmakedoniens største attraktion, Ohridsøen. Undervejs besøger vi Stobi, der rummer store arkæologiske skatte. I udgravningerne omkring byen har Stobi rummer store arkæologiske skatte 5 Alexander den Stores verden man fundet keramik helt tilbage fra yngre stenalder, men byen nævnes første gang i historiske kilder, da

kong Filip V af Nordmakedonien i år 217 f.v.t. skulle have erobret byen fra Paionien. Senere kom romerne, og de forskellige perioder afspejler sig i de efterladte ruiner. Her er også rester af tidlige kristne kirker, en af dem bygget oven på en synagoge fra 200-tallet, så her har også været jødisk tilstedeværelse.

I Stobi besøger vi også en lokal vingård. Nordmakedonsk vin er på vej frem, og vi får mere at vide om de lokale druesorter, samt naturligvis mulighed for at smage på varerne. Her spiser vi også en let frokost.

Vi fortsætter nu mod Bitola, der er en af Nordmakedoniens ældste byer, grundlagt som Heraclea i det 4. århundrede f.v.t. af kong Filip II af Nordmakedonien – Alexander den Stores far. Vi tager en rundtur til byens centrum og ser klokketårnet, den jødiske kirkegård og byens basar. Vi får også lejlighed til at se ruinerne af den oprindelige del af byen, som rummer romerske beboelseshuse og et amfiteater. Her er blandt andet nogle meget velbevarede mosaikker på basilikaerne.

Turen fortsætter herfra til Ohrid, hvor hotellet og aftenens middag venter.

Dag 3. Onsdag, den 3. april 2019 – M

Ohrid. Byrundtur og sejlads på Ohrid søen Ca. 15 km

Vi stod op kl. 7.00. Vi kunne desværre ikke finde ud af, at få bruseren til at virke, så det blev kun til pletvask. Vi fik senere en fra hotellet til at komme og vise, hvad vi skulle gøre, og samtidig fik vi skiftet en pære på badeværelset.

Morgenmaden kunne godt have været bedre. Kl. 9.00 gik vi på en guidet bytur sammen med guiden og en lokal guide – Aleksander. Først så vi nogle statuer af et par mænd, som have lavet det kyrilliske alfabet. Så gik op mod borgen højt over byen. På vejen derop var vi inde at se en gammel kirke, hvor de gamle vægmalerier var fundet frem igen. Der var også en del ikon-billeder i kirken. Så var vi oppe at se ruinerne af borgen. Der var opbygget nogle trapper, således at vi kunne komme helt op på murene og dermed en god udsigt ud over byen og Ohrid søen. Vi gik herefter ad en stejl sti ned til vandet, her var der en rigtig flot gammel kirke. Billeder af den bliver ofte brugt i reklamebrochure for byen. Nede ved vandet var der både parat til at give os en lille sejltur på søen. Vi blev sat i land ved centrum af byen. Klokken var nu ca. 13, og vi havde fri indtil vi skulle spise til aften kl. 19.00. Da vi begyndte turen, var der et par store hunde, der gik rundt mellem os. Nogle fra holdet kløede dem i nakken og snakkede lidt med dem, så de fulgte os på hele turen. Efter sejlturen stod de klar på havnen og tog imod os igen. De var løbet på stranden hele vejen tilbage til havnen.

Vi gik op til den gamle kirke igen, da vi havde set, at der lå et par små fortovsrestauranter der. Vi startede med at få et glas Ouzo – det var rigtig skønt og afslappende at sidde her og nyde det gode vejr og udsigten. Temperaturen var dog ikke så varmt, så vi måtte beholde jakken på. Vi fik herefter noget dejlig mad og et par flasker små hvidvin. Ca. 120 kr. Vi slentrede nu tilbage til centrum og hen af hovedgaden, som er en gågade. Her er mange smykkeforretninger, da de selv laver smykker – perler af skæl fra fisk. Vi satte os og fik en kop kaffe. 2 Euro. Så var vi inde i en tøjforretning, hvor vi købte et par T-shirts til Elin til H og bluser m.v. til 6 børnebørn for i alt 350 kr. Billigt! En Ronaldo-bluse til Pelle 60 kr. Og et par Skecher-sko til Elin 350 kr.

På hjemvejen købte vi en mørk Ckoncko øl og lidt snack, som vi nød, da vi kom tilbage til hotellet. Vi fik også lige et kvarter. Kl. 19 gik vi hen til restaurant Belvedere, hvor vi fik en tre retters menu. Salat, fisk og kage + en fl. Rødvin til 90 kr.

Dag 3

Ohrid ligger ved den smukke Ohridsø, som tiltrækker mange besøgende og feriegæster. Søen er

Balkanhalvøens dybeste, med en dybde på op til 288 meter, og de 358 km2 vand er fordelt mellem Albanien og Nordmakedonien. Både søen og Ohrids gamle bydel oppe ad bjerget er på UNESCO’s lister over henholdsvis verdens natur- og kulturarv. Med mere end 3.000 år på bagen er byen en af de ældste på hele Balkan. Legenden siger, at Ohrid engang havde 365 kirker, en for hver dag, og derfor blev kaldt Balkans Jerusalem. I dag er tallet ikke helt så stort, men stadig imponerende!

Vi tager på en rundtur til byens største seværdigheder, blandt andet Samuils Fort på toppen af

bjerget, hvorfra der er en flot udsigt over byen og søen. Lige neden for fortet ligger en arkæologisk

udgravning af et tidligt kristent anlæg, centreret omkring Skt. Clemensklostret, der nu er genopbygget. Man mener, at flere tusinde disciple her blev uddannet Nordmakedoniens konge (356 – 323 f.Kr), Alexander den Store 6 Alexander den Stores verden til at skrive bibelmanuskripter i det glagolitiske alfabet, det ældste slaviske alfabet. Vi ser også Sofiakirken, som blev bygget under

Det 1. Bulgarske Rige, lige efter den officielle overgang til kristendommen omkring år 1.000.

Det indre af kirken er flot udsmykket med middelalderfreskoer, og kirken er så vigtig en del af den

nordmakedonske kulturarv, at den er at finde på 1.000- denarpengesedlen. Om eftermiddagen tager vi på en kort sejltur på Ohrid-søen og nyder den smukke natur helt tæt på. Herefter kører vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er fri til afslapning i den hyggelige by ved søens bred.

Dag 4. Torsdag, den 4. april 2019 – F+M

Ohrid – Korja, Albanien. Skt. Naumkirken, Drilon og den gamle bydel i Korja Ca. 80 km

Vi stod igen op kl.7.00 og spiste morgenmad kl. 8.00. I dag var der kun 7 graders varme at starte på. Kl. 9.30 kørte bussen. Det var på en mindre vej, men bjergkørsel. Efter en halv times kørsel nåede vi til det første stop Skt. Naumklosteret. Det ligger ved Ohrid søen og her var lavet en ny indgangsportal, hvor der var bygget en ny toiletbygning på den ene side og en masse ens træhuse til souvenir-boder på den anden side. For enden af gaden ligger et stort gammelt bygningskompleks med restaurant og hotel samt en gammel kirke. Og så var der en del påfugle, som gik rundt på stedet. Vi var inde og se den gamle kirke, hvor der var nogle gamle vægmalerier. Cirka halvdelen af selskabet tog på en halv times sejltur. Så gik turen til grænsen. Det tog en halv times tid at komme ud af Makedonien. Alle passene blev samlet sammen og de kom ind i toldbygningen for at blive tjekket. Det tog ikke lang tid at komme ind i Albanien.

I Albanien fik vi frokost med vin og kaffe i byen Drilon. Til forret fik vi mange forskellige lækre lokale retter og til hovedret fik vi en slags rødspættefilet. Her så vi efterfølgende Albaniens tidligere diktator Enver Hoxha’ s sommerresidens. Nu gik turen til Korja. Vi kørte gennem landbrugsland med små agerstykker og små landsbyer. Alt var fint opdyrket og meget velpasset. Dog var der utroligt meget affald langs vejene. De skal have gjort noget ved deres affaldsproblem!

Vi blev indlogeret på vores hotel midt i byen, og straks herefter var vi på en byrundtur med en lokal guide. Vi var bl.a inde i en moske, hvor vi blev instrueret i at tage sko af, tørklæder på osv., og vi besøgte et kunstmuseum med en masse ikonbilleder. Der var flere tiggere i byen og de er me

get fattige i Albanien. Uden for en kirke gav vi en ung kvinde med to små børn 5 euro, hun blev virkelig glad. Senere fortalte guiden, at daglønnen for en arbejder er 5 euro, så det var godt for hende.

Kl. 18.30 gik vi hen på en restaurant, hvor vi fik en albansk middag. Først salat – dog lidt anderledes end i Makedonien – herefter svineskank og brasede kartofler, frugt + en lokal rødvin til 75 kr. Vi var allerede tilbage på hotellet kl. 20.30. Det var igen køligt – 10-14 grader og lidt smådryp.

Dag 4

Det er blevet tid til at sige farvel til Ohrid, og hvad er mere passende end en afsked ved Skt. Naumkirken, som ligger smukt placeret ved Ohridsøen. Kirken er opkaldt efter missionæren Sankt Naum, som spillede en central rolle i oversættelsen af biblen til oldkirkeslavisk – et sprog, der har haft stor indflydelse på Østeuropas sprog og kultur. Ifølge traditionen kan man stadig høre helgenens hjerte slå, hvis man lægger øret til hans grav inde i kirken. På gårdspladsen uden for kirken kan man være heldig at se de lokale påfugle stoltsere rundt.

Vi krydser grænsen til Albanien og kører snart ind i den lille by Drilon, hvor Albaniens tidligere diktator Enver Hoxha havde en af sine mange sommerresidenser. Senere på dagen ankommer vi til

Korja, der med sine ca. 75.000 indbyggere er den 6. største by i Albanien. Omgivet af den smukke

Morava-bjergkæde har byen altid haft større kontaktflade med Grækenland end resten af det nuværende Albanien, og store dele af befolkningen snakker da også fortsat græsk. Vi besøger den hyggelige gamle bymidte med dets brostensbelagte gader og den imponerende orthodokse katedral, der hører til blandt de største i det religionsliberale land. Vi besøger også Albaniens ældste skole, der i dag er omdannet til museum.

Dag 5. Fredag, den 5. april 2019 – M

Korja – Thessaloniki, Grækenland. Kongegravene i Vergina og Pella, Alexander den Stores fødeby  Ca. 340 km

Oppe kl. 6, da vi skulle køre allerede kl. 8. Hotellet var ikke helt klar med morgenmaden kl. 7, så vi måtte have lidt tålmodighed. Der var spejlæg, men de kogte æg var først klar, da vi gik. Ingen juice – kun saftevand.

Vi kørte nu mod grænsen. På den albanske side skulle vi ud af bussen og selv tage vores bagage med gennem toldbygningen, hvor vi efter paskontrollen skulle vente i lang tid, inden vi kunne komme i bussen igen. Tolderne skulle undersøge bussen, for at der ikke blev smuglet en albaner over grænsen! Der var én, som nu fandt ud af, at hendes kuffert stadig stod på hotellet i Korja, så hun nåede lige at få sin kuffert leveret med taxa (20 euro), inden vi kørte videre mod den græske grænse. Her skulle vi ud af bussen og vise pas og ind igen.

Her var der en flot ny motorvej finansieret af EU. Men ellers var det et helt andet landskab at køre i forhold til de to andre lande. Her dyrkede man jorden og husene så mere velholdte ud. Vi kom forbi en del marker med vin og frugttræer. Men ingen af delene var endnu sprunget ud. Selv om nogen i bussen efterhånden havde trang til et toilet, så kom vi ikke forbi nogen vigepladser overhovedet. Så man måtte holde sig i de par timer det tog, inden vi kom til Vergina. Her startede vi med at spise frokost på et cafeteria. Vi valgte musaka og et par flasker vin – 23 Euro. Efter at vi havde spist, måtte vi vente i mindst 20 minutter på vores guide – Elisabet – hun havde overhovedet ikke travlt – kun med at tale med lokalguiden, som hun kendte fra tidligere ture. Hovedparten af gæsterne stod ude i kulden, og det smådryppede. Så kørte vi hen til museet, hvor vi så et par grave – Filip II og Alexander den IV samt den flotte originale gravhøj. Det var en stor oplevelse. Selve museet lå skjult i en stor gravhøj, hvor gravene blev fundet. Klokken var nu over 16, så vi kunne ikke nå at se oldtidsbyen Pella, så det må vi så gøre i morgen.

Vi kørte nu til Thessaloniki og indlogerede os på det hidtil bedste hotel. Vi havde godt en times tid, inden vi skulle spise, så vi gik ned mod havnen og satte os på den første fortovsrestaurant og delte 1,5 dl. Ouzo – så slapper vi af og holder ferie. Vores aftensmad fik vi på hotellet. Her var der buffet, så der var meget at vælge imellem. H: fik en øl og E: fik et glas hvidvin ialt 10 Euro. Her i Grækenland er der nogle helt andre og hjemlige priser! på alt. Vi var tilbage på værelset ved 20.30-tiden. Så der var tid til at læse, skrive dagbog og slappe lidt på TV-kanalerne.

Dag 5

Efter en kort albansk flirt vender vi næsen mod øst og krydser først på formiddagen over grænsen til

Grækenland. Første stop på den græske side er Vergina, hvor Alexander den Store blev kronet i 336

f.Kr. En stor del af den nordmakedonske kongeslægt ligger begravet her, og vi går på opdagelse  ellem nogle af de mange  kongegrave. Hvis tiden tillader det, kigger vi også forbi det tilhørende museum, hvor de mest imponerende dele af gravfundene er udstillet.

Små 70 kilometer fra Vergina finder vi endnu en vigtig by i Alexander den Stores liv, nemlig hans fødeby Pella.

Alexanders opvækst var præget af forældrenes forgudelse af deres søn. og livet i datidens hovedstad  gjorde ikke noget betingelsesløst godt for den unge mands selvopfattelse. Vi besøger det imponerende udgravningsområde og får en fornemmelse af livet for den græskmakedonske overklasse under Alexander d. Stores tid. Vi ankommer til Thessaloniki sidst på eftermiddagen, hvor vi nyder en

velfortjent middag på vores hotel.

Dag 6. Lørdag, den 6. april 2019 – Ingen

Thessaloniki. Byrundtur og tid på egen hånd Ca. 20 km

Efter en god morgenmad, startede vi i bussen klokken 8.45. Vi kørte til Pella – ca. 45 min. kørsel.

I Pella så vi første museet med de mange fund. Museet var helt nyt og meget flot. Enkelte gulvmusaikker havde de flyttet ind i museet. Herefter gik turen til stedet, hvor den antikke by havde ligget, og hvor der var en del ruiner, således at man kunne forstille sig hvor stor byen havde været.

Så gi turen tilbage til Thessaloniki, hvor vi blev læsset af ved Det Hvide Tårn. Vi spiste frokost tæt herved. Vi fik en ret med en lille pizzabund med tre oksekødspølser samt lidt salat og vand til E og et glas rødvin til H.

Nu steg vi på bussen igen og kørte op til Eptapyrgio – gammel bymur fra 1400 øverst oppe i byen. Bymuren havde dengang omkranset hele byen. Det Hvide Tårn var en del af bymuren. På vejen derop var der kø, så det tog lang tid at komme derop. Og da vi kørte derfra var en bil parkeret således at bussen næsten ikke kunne komme forbi. Herefter blev vi læsset af bussen og var inde at se Agios Dimitros kirken. En meget stor og flot kirke. Vi gik herefter hver til sit. Vi gik nedad mod havnen, men satte os ret hurtigt og bestilte en kop kaffe, således at vi kunne komme på toilet. Vi gik herefter lidt rundt og så bl.a. et flot nybygget hus, måske et eller andet offentligt hus. Vi fandt en rigtig græsk restaurant, hvor vi bestilte et glas hvidvin, men vi kunne mærke, at de syntes det var mærkelig, at vi bare skulle have vin, så bestilte så en ost, som var grillstegt. Her sad vi udenfor med jakker på. Derefter gik vi gennem nogle overdækkede markedsgader og forbi en stor kirke – Agia Sofia – som viste sig at være enormt flot især de kæmpestore forgyldte lamper. Da vi gik ud, så vi en præst i sort kjortel med en buket hvide blomster, som han måske skulle have med hjem til sin kone. Et par stykker hilste på ham ved kysse blomsterne, herunder en af tiggerne udenfor. Præsten gik nu og lagde blomsterne i bagagerummet på en stor flot BMW og kørte derfra. Vi gik nu videre op til Galerius’ Triumfbue og hen omkring Rotundaen –  stor gammel moske.

Nu var klokken ved at være 20, hvor vi havde mulighed for at mødes med nogle af de andre og spise sammen med dem. Vi valgte dog selv at finde en restaurant. Vi fik lam, henholdsvis grillsteg og kogt samt græsk salat og tzatziki og rødvin. Her sad vi overdækket og med gasvarme. Herefter gik vi tilbage til hotellet.

Dag 6

Thessaloniki, beliggende ud til Den Thermaiske Bugt, er ikke kun den næststørste by i dagens Grækenland, men også i det osmanniske rige – og var dertil også en af de rigeste byer næst efter Istanbul. I dag regnes den for at være Grækenlands kulturelle hovedstad med mange festivaler og kulturbegivenheder, og byens universitet er landets største. Thessalonikis historie går omkring 2.300 år tilbage, og byen rummer ikke mindre end 15 monumenter, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Særligt er tidlige kristne kirker og andre byzantinske bygninger repræsenteret. Vi ser et udvalg af dem såvel som andre af byens kendemærker – blandt andet Galerius’ Triumfbue, hvoraf omkring en tredjedel er bevaret. Buen blev bygget af den romerske kejser Galerius for at markere sejren over perserne. Buen var oprindeligt forbindelsesled mellem Rotundaen 125 meter væk og Galerius’ palads, der ikke længere eksisterer. Vi ser også Heptapyrgion, borgen på bakken, der trods sit navn – ’fort med 7 tårne’ Amfiteater i Bitola, Nordmakedonien 8 Alexander den Stores verden – faktisk har 10, og vi lægger også vejen forbi Det Hvide Tårn ved havnepromenaden, som under det osmanniske herredømme var fængsel og del af et større havnefort.

Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og om aftenen er der mulighed for selv at finde sig en restaurant og prøve nogle af de lokale, græske specialiteter.

Dag 7. Søndag, den 7. april 2019 – M

Thessaloniki – Edirne, Tyrkiet. Langs det Ægæiske hav og byvandring i Edirne Ca. 430 km

Oppe kl. 6 da bussen kørte klokken 8.00. Morgenmaden fik vi på toppen af hotellet på 8. sal. Her sad vi med frit udsyn ud over byen. Gråvejr og 10-12 grader og lidt småregn.

Vi kørte ad nyere motorveje uden ret meget trafik. Vi holdt en lille kaffe/tissepause ved 11-tiden i havnebyen Kavala. Her fik en lille kop kaffe til 2,00 Euro stykket. Herefter videre til Alexandropoli, hvor vi selv var inde på en lille restaurant. Det var lidt af en udfordring at bestille mad, da menukortet kun var på græsk – og er ganske umuligt at tyde. Men der var nogle billeder udenfor, som man kunne pege på, så vi fik en stor skål græsk salat og et fad med friturestegt blæksprutte og en halv liter papvin. I alt 18 Euro – så var det også betalt!

Herefter videre nordpå langs grænsen til Tyrkiet til grænseposten ved Edirne. Det tog en time at komme gennem den græske grænsepost. Først ventede vi i lang tid, så kom der een og samlede vore pas ind.

På den tyrkiske grænsepost varede det vist 1,5 time. Først ville den åndssvage politibetjent slet ikke acceptere vor albanske chauffør. Det var tydelig, at albanere ikke var populære hos tyrkerne. og han troede nærmest ikke på, at en albansk bus og chauffør kørte med en hel bus fuld danske turister.  Men efter en del telefonsamtaler indsamlede han vores pas, og han talte passene og talte os, for at se om det kunne stemme. Så endelig efter en halvtimes venten kunne vi køre videre. Vi fik vores værelser og straks derefter kørte vi på byrundtur med en lokal guide. Vi var først inde at se en moske. Selv kvinderne fik lov til at betræde hele moskeen – selvfølgelig uden sko! – og de fik også lov til at gå op på 1. sal, hvor kvinder normalt kun må komme. Vi gik nu ned gennem byen og sluttede ved en nybygget synagoge. Vi spiste på hotellets restaurant på 8. sal. Vi fik tre små tallerkner med små retter, salat, suppe, kyllingefilet og kage samt en øl og et glas rødvin – ca. 75 kr. (for drikkevarer).

Dag 7

I dag går ruten mod nordøst til Edirne i Tyrkiet. Der venter os en lang – men interessant – køretur, hvor vi passerer smukke landskaber og fine byer på både den græske og tyrkiske side af grænsen. Vi ankommer hen på eftermiddagen og får her mulighed for at strække benene på en spændende byvandring til de største seværdigheder. Edirnes tidligere navn var Hadrianopolis, efter den romerske kejser Hadrian, der grundlagde byen ved en thrakisk landsby. På vores gåtur ser vi den eneste tilbageværende rest af den romerske bymur: Det Makedonske Tårn.

Edirne blev siden hovedstad i det osmanniske rige i årene 1365-1453, inden æren tilfaldt Konstantinopel (Istanbul). Fra den osmanniske periode stammer nogle smukke broer over Tunca-floden såvel som Semiliye-moskéen, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Moskeen stod færdig i 1575, og den ottekantede struktur og store symmetri skyldes arkitekten Mimar Sinan. Den centrale kuppel er mere end 30 meter i diameter og omgives af fire mindre kupler og 4 høje minareter. Oprindeligt var moskéen omgivet af biblioteker, skoler, bade, et hospital, en begravelsesplads og suppekøkken til de fattige. Mimar Sinan, der var datidens stjernearkitekt, har også tegnet byens berømte tyrkiske bade – Sokullu Hamami – der stadig er i brug.

Vi kommer også forbi ruinerne af en stor synagoge, der står som et symbolsk monument for byens tidligere jødiske menighed. Synagogen blev opført efter den store brand i Edirne i 1905, hvor byens 13 synagoger brændte ned, og den er bygget med Leopoldstädter-synagogen i Wien som forbillede. Lige inden første verdenskrig boede her omkring 28.000 jøder, men siden er næsten alle jødiske indbyggere flyttet væk, hovedsagligt til Istanbul og Israel. I takt med den svindende menighed fik synagogen lov at forfalde, indtil den i 1983 helt blev lukket.

Dag 8. Mandag, den 8. april 2019 – M

Edirne – Istanbul. Ankomst til Istanbul og sejltur på Bosporus

Vi spiste morgenmad på 8. Sal på hotellet med en fantastisk panoramaudsigt.

Det tog 2,5-3 timer at køre til Istanbul. Heller ikke denne gang fandt vor guide et sted, hvor vi kunne holde tissepause. Det resulterede i, at vi inde i Istanbul måtte bussen holde ulovligt, mens de trængende måtte skynde sig at gå på toilet på de nærliggende restauranter.

På hele turen til Istanbul kørte vi ad 2-3 sporede motorvej. På hele strækningen var der meget fladt og fine dyrkede marker. Det så ud til, at hovedparten af markerne var mindre jordlodder. Men vi så ingen gårde.

I starten var det skyet og lidt småregn, men jo tættere vi kom til Istanbul kom solen mere og mere frem.

Efter tissepausen kørte vi 500 meter og steg af bussen. Klokken var nu 13 og vi skulle mødes igen kl. 15.00. Vi gik hen og fik et par lune brød med ost og et par sodavand – her kunne ikke købes øl og vin. Vi sad og spiste med et par fra Vejle. Konen havde arbejdet i Danske Bank i 42 år. Da vi spurgte, om hun kendte Arne Lade, så sagde hun – nå Mac Claud – nej, men hun havde set ham til en sammenkomst fornylig. Vi gik herefter lidt rundt i bazargaden, hvor de solgte forskellige krydderier og nødder og slik. Nu var vejret til skjorteærmer.

Kl. 15.50 mødtes vi ved turbåden og de næste to timer blev vi sejlet rundt på Bosporusstrædet. Det var en rigtig god oplevelse, selv om det begyndte at dryppe lidt. Så gik turen til hotellet. Guiden, Elisabet havde problem med højre og venstre og guidede chaufføren til at køre over på den anden side af strædet – det var en fejl – så det tog mindst tyve minutter ekstra at finde et sted, hvor bussen kunne komme til at køre tilbage. Fint hotel, som vi nåede kl. 19.15 og vi skulle spise på hotellet kl. 19.30. Det var en buffet og vi var de eneste gæster. Vi købte en fl. Rødvin til 80 tyrkiske liner eller ca. 95 kr. Resterne af vinen tog vi med op på værelset.

Dag 8

Vi fortsætter vores rejse til Istanbul, Tyrkiets største by med 13,9 millioner indbyggere, og dertil landets økonomiske, kulturelle og historiske hjerte. Istanbul er en kosmopolitisk by, som både rummer supermoderne storbyatmosfære og gavmilde mængder af 1001 nats stemning fra tiden som hovedstad i Det Byzantinske Rige og senere som del af Det Osmanniske Rige. Begge de gamle riger har sat imponerende arkitektoniske fingeraftryk på byen, der emmer af storslået historie i alle kroge og kanter.

Vi fejrer ankomsten til Istanbul med en sejltur på Bosporus, en af verdens travleste vandveje. Byen breder sig ud på begge sider af Bosporusstrædet, og den europæiske del er igen gennemskåret af det langstrakte, fjordagtige Gyldne Horn. Havet er således en integreret del af byen, og det hører naturligvis med til en vaskeægte Istanbul-oplevelse at tage en sejltur i Bosporusstrædet, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet.

På dagens udflugt sejler vi derfor ud og nyder den helt særlige oplevelse, det er, at befinde sig på skillelinjen mellem Europa og Asien. Vi nyder den smukke udsigt ind over byen, hvor skylinen vidner om byens udvikling fra 1500-tallet til i dag med himmelstræbende minareter og højhuse side om side.

Dag 9. Tirsdag, den 9. april 2019 – F

Istanbul. Byrundtur inkl. Den Blå Moske, Alexander den Stores Sarkofag, Sultanahmet pladsen og lokal basar .

Stod op kl. 7.00 og kl. 9.00 forlod vi hotellet til fods, da guiden havde valgt at lade bussen stå og i stedet tage Letbanen og Metro. Bare det at komme ind til hotellet med bussen var meget besværlig p.gr. af tæt trafik og at folk parkerede, således at bussen havde svært ved at komme forbi. Så det var en god idé. Buschaufføren var med på tur i dag.

Vi fik igen en lokal guide med. Hans engelske var ikke let at forstå. Vi gik først hen til et letbanetog og kørte ned til pladsen med Den Blå Moske. Vi gik der hvor der engang havde været en væddeløbsbane – hippodronen. Vi så den flotte obelisk, som for mange hundrede år siden var blevet sejlet fra Ægypten. Herefter gik vi ind i Den Blå Moske. Der var mange mennesker, så vi stod lidt i kø. Ved indgangen, skulle vi af med skoene, inden vi nåede tæppet, som bestemt ikke måtte betrædes. Skoene kunne vi komme i en plastpose og så tage skoene med rundt i moskeen. Moskeen var ved at blive renoveret, så meget var dækket til. Vi fik taget nogle billeder og gik så ud igen. Herefter gik vi hen til et museum, hvor vi var inde og se fund fra udgravninger og forskellige sarkofager og andre rester fra kirkeudsmykninger. Så tog vi letbanen igen og kørte over på den anden side af strædet. Her tog vi et slags Metro-tog. Der var en start station og en slutstation og ikke andre. Der var to tog, som var forbundet med hinanden. Når det ene kørte nedad, kørte det andet opad og togene mødtes på midten, hvor der var to spor. Vi gik nu hen til vores frokostrestaurant, som var oppe på 5.sal. Vi startede med at få 7 tallerkner med forskellige retter, vi var 4 om at dele. Så kom en lille ansjos-spinat ting og derefter en stor stegt fisk til hver. Desserten var en kage. Efter frokosten stod det frit, hvad man ville. Hovedparten tog med guiden inkl. os. Så vi gik op til Taksim pladsen. Som sædvanlig stormede guiden frem uden at tænke på, at sikre sig at alle kunne følge med, med det resultat at Jørgen, som brugte stok var væk. Men han var så berejst, så det skulle han nok selv løse sagde guiden, så vi gik bare videre! På Taksim pladsen holdt der en del militærkøretøjer en slags kampvogne. Det gjorde det nu flere steder i byen. Man var bange for uroligheder fra unge fra universiteterne, hvor Ergodan havde krævet, at pigerne nu skulle have tørklæder på. Der havde været valg i weekenden, men Erdogan var ikke tilfreds med resultatet, så der skulle være omvalg.

Vi tog en anden Metro og derefter den samme letbane tilbage til pladsen med Den Blå Moske, hvor vi stod af, mens mange af de andre fortsatte til hotellet.

Vi ville ind at se Aya Sofia katedralen, som er et museum. Det kostede 60 TRY for hver i entre. Hold op den er stor og sikke en loftshøjde – det var helt fantastisk at se. Vi var også ovenpå og gå rundt. Efter en god times tid her gik vi op på en restaurant og fik et glas hvidvin, lige for at slappe lidt af og fordi det regnede lidt. Herefter gik vi mod hotellet og på vejen gik vi igennem lidt af den store bazar.

Vi var lige en oppe på værelset inden vi gik hen til en restaurant tæt på hotellet, hvor vi fik lammestykker, salat og en slags Tzatziki og et glas rødvin – 197 TRY. Herefter tilbage på hotellet, hvor vi tog en Irish coffee med op på værelset.

Dag 9

Vi tager hul på en dag fyldt med oplevelser, først i stemningsfulde Sultanahmet, Istanbuls gamle

bydel. Her finder man flere af byens eksotiske basarer og byens mest markante historiske bygningsværker.

Vi starter dagen på den imponerende Sultanahmet-plads, der ligger, hvor Konstantinopels gamle hippodrom befandt sig. I romersk og byzantinsk tid blev den brugt til hestevæddeløb. Disse væddeløb var ikke blot sportsbegivenheder, men en sjælden mulighed for almindelige mennesker for at samles det samme sted som kejseren. De konkurrerende hold var sponsoreret af forskellige politiske

partier, og væddeløbene blev tit blandet sammen med politiske og religiøse rivaliseringer. Hippodromen var omkring 450 meter lang og 130 meter bred og kunne rumme omkring 100.000 tilskuere. De ydre vægge med tilskuerpladserne eksisterer ikke længere, og kun lidt af endevæggen og hippodromens midte er bevaret. Her kan vi se en søjle – bragt hertil fra Apollotemplet i Delfi – og en egyptisk obelisk bygget for faraoen Tuthmosis III, med over 3.500 år på bagen.

Herfra fortsætter vi til Den Blå Moské med de seks himmelstræbende minareter. Moskéen er Istanbuls hovedmoské og byens vigtigste vartegn, og den blev bygget i årene 1609-1616 under den osmanniske sultan Ahmed I. Moskéens egentlige navn er da også Sultanahmet Camii, mens kaldenavnet Den Blå Moské er kommet til senere på grund af de mere end 20.000 smukke blå kakler, der udsmykker moskéens indre.

I nærheden ligger både det imponerende Topkapi-palads og Haghi Sofia, som man passende kan besøge på den efterfølgende fridag, hvis man har lyst til det. I samme områder finder vi også Istanbul Arkæologiske Museum, som blandt de mange udstillingsgenstande, har især én, som vi må se: Alexander den Stores sarkofag. Den smukt dekorerede kiste blev udgravet i 1887 i Sidon i det nuværende Libanon, men bragte desværre ikke yderligere vished over Alexanders endelige som historikere stadig strides om. De smukke relieffer gennemgår de vigtigste slag og periode i Alexander den Stores liv og danner en passende afslutning på vores rejse i den store hærførers fodspor. Om eftermiddagen fortsætter vi mod området omkring den smukke Suleymaniye moské, der er opført af

den berømte arkitekt Mimar Sinan, som også stod bag moskébyggeriet i Edirne.

Suleymaniye er Istanbuls andenstørste moské. Moskéen ligger i en rigtig hyggelig del af den gamle by, og vi besøger vi bl.a. det store Spice marked, hvor de lokale handler og hvor mængden af turister er noget mindre end i den mere kendte Grand Bazaar. Der bliver tid til at gå rundt på egen hånd og gøre de sidste indkøb.

Dag 10. Onsdag, den 10. april 2019 – Ingen

Vi stod op kl. 7 og spiste morgenmad kl. 8.00. Kl.  ca. 9 gik vi ned til krydderibazaren. Det tog kun ca. 20 minutter. Bazaren så ud til at være nyrenoveret. Hvælvingerne var i hvert fald meget flotte og nymalede. Vi gik lidt rundt og fik købt tre krydderier – sort hel peber, stærk og sød paprika. På vejen hjem købte vi et par brød med ost og en sodavand til vores frokost. Vi var også inde at se en stor moske. Udenfor var der en gammel kirkegård og der var en flot udsigt ud over byen. Vi var hjemme på hotellet igen ved 11.30-tiden. På værelset spiste vi vores brød. Herefter fik vi pakket kufferterne og gik ned i receptionen kl. 13.00. Kl. 13.30 gik vi alle 3-400 meter hen til bussen. Bussen kunne ikke komme ind i vor gade, som var spærret. Efter et par hundrede meter skulle vi gennem en tunnel, men så stoppede trafikken af en eller anden grund, så en del biler begyndte at vende om og køre tilbage. Vor friske buschauffør kunne jo ikke bare vende bussen, så han bakkede tilbage i det modsatte spor. Han bakkede vel 3-400 meter, før han kunne vende bussen. Nu kom det næste problem. Chaufførens to GPS-er viste to forskellige veje til lufthavnen. Så guiden advarede om, at hun måske var nødt til at springe ud i en Taxa, for at få den til køre foran bussen. Men pludselig kom der skilte til lufthavnen, så var problemet løst. Istanbul var for få dage siden begyndt at bruge den nye lufthavn, som når den er færdigudbygget vil blive verdens største. Da vi kom til lufthavnen, var der tre timer til afgang – eller lidt mere for vor Lufthansa fly var 20 minutter forsinket. Vi fik en kop kaffe og en kage for at få de sidste tyrkiske lira brugt. Efter, at vi var kommet på flyet blev det meddelt, at flyet var yderligere forsinket og så tog det mindst en halv time at komme ud til startbanen. Ja, det er en stor lufthavn. Da vi lettede var vi omkring en time forsinket. På flyet fik vi aftensmad samt vin m.v. Problemet med forsinkelsen gav problemer med at nå flyet til København. Så med det samme at vi var ude af flyet, blev vi samlet af et par lufthavnsmedarbejdere og ført hen til speciel sikkerhedskontrol. Herefter kom vi ud i en bus, som kørte os hen til vor gate. Her kom vi op i afgangsgaten, hvor de øvrige passagerer stod og ventede. Flyet til København var sat til at være forsinket – måske på grund af os. På hjemturen fik vi et brød og endnu et glas vin.

I København stod Jonas og ventede på os og vi fik en overnatning hos ham. Der var koldt i København – kun et par grader.

Dag 10

Istanbul – København. Oplevelser på egen hånd og hjemrejse

Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Måske har man lyst til et besøg i Topkapi-paladset, sultanens verdenskendte palads under det osmanniske rige, som ikke blot var bolig for sultanen og

hans harem, men hjemsted for hele hofetaten og det enorme Osmannerriges forvaltning og regering. Det store palads var dermed ramme om cirka 5.000 menneskers daglige liv og var nærmest en by i byen.

Paladsbyggeriet blev igangsat i 1465 af sultan Mehmet II, erobreren af Istanbul. Hans efterfølgere på tronen tilføjede nye pavilloner, og paladsområdet udgør hele 70.000 kvadratmeter. Et besøg i Topkapi-paladset er som at hoppe direkte ind i fortællingen om 1001 nats eventyr og giver et fantastisk indblik i sultanernes overdådige levevis. Som en ekstra bonus er der en imponerende udsigt over Bosporusstrædet og Det Gyldne Horn fra paladsområdet, der ligger på en af Istanbuls syv bakker. Husk at medbringe tørklæde til at dække eventuelle bare skuldre.

Har man stadig plads i kufferten kan man også overveje at kigge forbi Grand Bazaar, Istanbuls 200.000 kvadratmeter store overdækkede basar, som stammer tilbage fra 1461, hvor den var byens

brødmarked. Basaren er en kæmpelabyrint med flere tusinde små forretninger. Ud over butikker er

her lagre, værksteder, vekselboder, posthus, tehuse og restauranter. I basaren sælges alt fra sølv til læder, tæpper, vandpiber og antikviteter, men bemærk, at det ikke alt sammen er lige billigt. At  handle på tyrkisk betyder, at man byder cirka halv pris af det, der forlanges. Og så mødes man et sted derimellem.

Midt på eftermiddagen kører vi til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.

Afgang 10.04.2019 Istanbul, Ataturk 17:45 Terminal: I Lufthansa LH 1301

Frankfurt Intl. Apt.

(Rhein-Main)

Ankomst 10.04.2019 19:55

Flyvetid: 3:10

10.04.2019 Frankfurt Intl. Apt. (Rhein-Main)

Afgang 21:10 Terminal: 1 Lufthansa LH 832

Ankomst 10.04.2019 København, Kastrup 22:30

Flyvetid: 1:20