Rejseperiode: 12. september – 19. september 2016 med Bravo Tours

Rejsemål: Ponta Delgada – Plantacao de Ananas – Lagoa do Fogo – Ildsøen – Caldeira Velha – Ribeira Grande – Faial – Horta – Pico – Madalena – São João – Caldeira – Furnas – Lagoa das Furnas – Nordeste

Mandag, den 12. september 2016

Vi startede hjemmefra kl. 04.15 og parkerede bilen kl. 05.45 på P5. Vi var klar til at gå gennem sikkerhedskontrollen kl. 06.10. Vi skulle flyve kl. 08.15, så vi fik os en kop kaffe og en basse. Så var de første hundrede kroner brugt 😉

Premiair var klar og pakket til tiden, og så fløj vi afsted. Det gik fint, indtil vi skulle have mad. Ifølge vores papirer var maden inkluderet i vores billet. Men da alle andre havde fået mad, var vi nødt til at sige, at vi også skulle have mad. Så vi var nødt til at finde billetten frem for at overbevise stewarden om det. Så fik vi en sandwich og en flaske rødvin i stedet. Utilfredsstillende at vi skulle have det bøvl, og så ikke få den mad vi skulle have.

For at redde det gode feriehungrende humør, må vi gemme den problemstilling, til vi kommer hjem – nu er det ferien det gælder.

Vi ankom til Ponta Delgada kl. 11.15 – 5 timers flyvning og uret to timer tilbage. Det var en lille lufthavn, men trods det at vi var det eneste fly, så tog det mindst en halv time inden bagagen kom. En masse Bravo Tour-guider viste os hen til den rigtige bus, og så kørte vi afsted mod hotellet. Vi blev kørt de kun fire kilometer ind til det firstjernede Hotel Marina Atlantico i hjertet af Ponta Delgada. Det tog ca. et kvarter. Værelserne var dog først klar ved 14-tiden, så vi måtte efterlade kufferterne i et rum på hotellet, og så gå en tur ud i byen. Vi fandt en restaurant, hvor vi fik dagens suppe og et stort glas hvidvin – i alt 7 Euro.

Kl. 13.45 fik vi vores værelser og skiftede til shorts og sandaler. Kl. 14.00 var der velkomstmøde med guiden. Det var chokerende. Vores øhop-tur-program var noget anderledes, end vi havde forventet. Det var en jubilæums-øhop-tur i stedet for, hvad vi troede, vi havde bestilt – en øhop tur med besøg på fire øer. Her skulle vi kun besøge tre øer! Lidt efter lidt fandt vi ud af, at det stod der også i vores papirer, så der var ikke så meget at gøre ved det nu. Vi havde ikke læst det godt nok!

Efter velkomstmødet fulgte guiden – Elisabeth – os lidt rundt i nabolaget og sluttede ved byporten lige ved den store kirke. På fortovet er der lagt små sorte tilhuggede sten med mønster af tilsvarende hvide sten. Elisabeth fortalte, at de sorte sten blev lavet på øen, hvorimod de hvide blev importeret fra fastlandet. De hvide var derfor dyrere. Man kunne derfor kende de rige områder af byen, da der her blev brugt mange hvide sten og med et mønster af sorte.

Vi handlede lidt ind ved en Spar-købmand og sad efterfølgende med et glas hvidvin og lidt snacks på vores balkon med fantastisk udsigt over havn og hav.

Om aftenen gik vi lidt rundt for at finde en restaurant. Vi valgte hurtigt at gå ind på samme restaurant, som vi havde spist suppe på. Vi ville smage deres fiskeret. Tjeneren tilbød os dagens fiskeret og vi valgte to forskellige fisk og fik et stort glas hvidvin at starte med. Da der var gået en halv times tid kom tjeneren og sagde, at de desværre ikke havde de bestilte fisk, så vi bestilte så henholdsvis tun og sværdfisk. Da der igen var gået en halv time, begyndte vi at vise vores utålmodighed og var på et tidspunkt på vej til at forlade restauranten, men efter yderligere et kvarter kom maden endelig. Maden var ikke noget særligt. Pris for det hele 35 Euro.

Tirsdag den 13.september 2016

Heldagstur, som startede kl. 9.00.

Vi startede med at køre ud til en ananasplantage fra 1864 – Plantacao de Ananas. Her fortalte Elisabeth om ananasdyrkningens lange og komplicerede proces. De plantede en stump ananas rod vandret – een i hver sin potte – i de kalkede drivhuse. Ananassen kan ikke tåle direkte sollys. Det tog over et år at fremdyrke frugten. For at få frugten til at vokse sig stor, afbrændte de nogle tørre blade plantedele fra en uægte kaffeplante i drivhuset. Røgen giver ananassen et chok, således at frugten begynder at vokse.

Der var en lille forretning, hvor man kunne købe diverse souvenirs og selvfølgelig ananas. Bag forretningen var der en flot park med gamle specielle træer.

Herefter kørte vi til en af de få tilbageværende keramikfabrikker, hvor alt fremstilles helt fra bunden. Den hedder Ceramica Vieira og er grundlagt i 1862. Her fortalte og viste Elisabeth os gennem den lille fabrik. Nogle lerting blev støbt og andre blev drejet manuelt af primært damer. I andre rum sad et par damer og en enkelt mand og malede tallerkner, fliser og figurer.

Herefter kørte vi videre østpå og holdt med et flot view over byen, hvor øen kun er 8 kilometer bred.

Turen fortsatte til Lagoa do Fogo, der ligger 945 meter over havet, og hvor der er en fantastisk udsigt. Fra toppen svævede en del paraglidere og der var en flot udsigt ned over kratersøen – Ildsøen. Vi gik lidt ned af vejen mod søen, hvor der var et endnu flottere veiw over søen. Vi kørte videre ned mod søen og fik et nyt stop på den anden side af søen. Stadig et godt stykke over søen.

Vi kørte nu videre til det tropiske Caldeira Velha med varme kilder. Her var der mulighed for at bade – og det gjorde vi! Der var tre træskure, hvor vi kunne skifte til badetøj. Her badede vi først i et bassin, hvor der var et vandfald. Vandet var meget grumset, så man måtte føle sig frem for finde fodfæste i starten. Det var ca. 80 cm. dybt og temperaturen var højst 25-28 grader. Herefter gik vi ned af nogle trapper til et mindre bassin, hvor temperaturen var væsentlig varmere – vel nok 38-40 grader. Det var dejligt! Ved siden af bassinet boblede jorden.

Herefter kørte vi ned gennem en tropisk skov, som mindede os meget om New Zealand. Vi endte i byen Ribeira Grande, hvor vi fik en god frokost på restaurant Alabote, som ligger helt ud til kysten.

Først noget brød og ost, derefter en paneret fisk med kartofler og sød sovs. Til dessert var der budding eller is. Selv om det var stille vejr, så kom der store atlanterhavsbølger ind over stranden. Der var meget flot.

Efter frokosten gik turen videre til flere flotte udkiksposter og til de utrolig smukke tvillingesøer Lagoa Azul og Lagoa Verde i Sete Cidades-krateret, hvor nogle af øens eventyr blev afsløret af Elisabeth. Også her var der en utrolig flot natur og udsigt ud over kratersøerne. Vi kørte nu ned til  Sete Cidades, som ligger helt nede i bunden af krateret. Her så vi den lille kirke og fik os en is.

Så gik turen længere ud mod vestkysten. Her ud ad ligger små vulkanbjerge på stribe. Vi parkerede helt ude ved klippekanten og fik taget yderligere mange flotte billeder. Nu gik turen videre til Ponta Delgada og klokken var nu blevet 18.30. På havnen var der kommet et stort krydstogtsskib.

Spiste til aften på restaurant overfor kirken. Måtte sidde indenfor på 1. Sal, da der ingen pladser var udenfor. Fik store rejer. Også her måtte vi vente længere på maden end alle andre.

Onsdag, den 14. september 2016

Vi spiste morgenmad kl. 6.30 og blev hentet af bussen kl. 07.15, som kørte os til lufthavnen. Det tog 50 min. at flyve til Faial i en halvstor propelmaskine.

På Faial blev vi kørt i bus til hovedbyen Horta, som er en mindre by med en meget lang havn. Her kommer mange lystsejlere, når de enten kommer fra Amerika eller er på vej over Atlanten. Det er kutyme, at sejlerne maler et billede på kajkanten på ca. 80×80 cm. Vi fandt mange danske navne her.

Da vi kom til hotellet – Hotel do Canal – var værelserne klar til os. Udsigten fra værelset var dog ikke så flot som Ponta Delgada. Her var der kun udsigt ud til en sidegade.

Elisabeth tilbød, at guide os en tur op på den lille halvø – Monte da Fuia – lige syd for Horta. Vi gik ad landevejen og holdt af og til stop, hvor Elisabeth fortalte om det, vi kunne se. Turen stoppede  oppe ved en lille kirke eller kapel. Her var der en fin udsigt ud over et par vulkankratere i havet. På hjemturen blev vi delt op. Nogle gik tilbage ad landevejen, og så var vi en flok, der gik sammen med Elisabeth af en sti mod vest og ned af nogle meget stejle trapper. Det var en længere tur, som sluttede ved Porto Pim stranden. Her kom vi bl.a. forbi et akvarium. Sandet ved stranden var helt sort, når man skrabede i det. Det var ved denne strand, at vi senere fandt en halvstor lavasten og et par små, som vi tog med hjem i kufferten.

Der var en strandcafe ved Porto Pim, hvor vi fik os en øl. Vi gik herefter hen langs havnen og fik frokost på Cafe International. Elin fik frisk tun i salat og jeg fik stegt kylling med pommes frites. Hertil fik vi en flaske Mateus rosevin. Vi kunne herfra nyde udsigten til Pico – naboøen. Vi gik herefter ud på kajen og så alle de flotte tegninger eller malerier på kaj og kajkant, som byen er så berømt for. Vi var også inde at se Museu da Horta – miniaturemodeller af skibe, både og mennesker, udskåret af marv fra figengrene – lavet af kunstneren Suclides Silveira da Rosa (1910-1970). I samme bygning var der en kirke.

Aftensmaden fik vi på cafeen ved Porto Pim, hvor vi tidligere på dagen fik en øl. Vi fik først en dejlig grøntsagssuppe og herefter delte vi en portion oksekødsragout.

Torsdag, den 15. september 2016

I dag skulle vi på rundtur på naboøen Pico.

Igen i dag måtte vi tidligt op og spiste morgen mad kl. 6.30, da vi skulle være klar til at komme med bussen kl. 07.10. Vi var dog lidt mere præcis end buschaufføren – han kom først 07.20. vi skulle kun køres hen til færgen, som lå henne for enden af havnen. Det var stadig halvmørkt, men i løbet af overfarten til Pico, blev det lyst. Det var en rigtig flot sejltur, hvor Montanha do Pico blev mere og mere synlig gennem skydækket omkring bjerget. Med 2.351 meter over havets overflade er vulkanen faktisk Portugals højeste punkt.

Vi startede med – igen – at vente på bussen. Den var en lille halv time forsinket på grund af at skolerne netop i dag startede op efter sommerferien.

Vi kørte lidt uden for havnebyen Madalena og kom til én af øens mange vinmarker. Øens vinmarker er højst specielle. På markerne er der opbygget et ca. halv meter højt stengærde med ca. en meters mellemrum. Her dyrker de deres vinplanter, som i øvrigt ikke gror op af noget, men ligger hen af jorden. Det må være meget besværligt at plukke og klippe disse planter. Vi gik hen til et tårn eller gammel vindmølle i vinmarken. Oppe i tårnet sad en gammel kone og solgte sine håndarbejdsting. Ved stranden så klipperne ud som de lige var størknet efter vulkanudbruddet.

Turen gik herefter videre langs sydkysten. Her holdt vi i en lille by, som havde et ældgammelt og meget stort drageblodstræ. Dernæst var vi inde at se en flot kirke i en lille landsby. Herefter var vi inde og se en park, hvor der rundt om en hytte var udhuggede hoveder på lavasten.

Næste stop var ved et lille mejeri, hvor vi var inde og smage på deres ost. Herefter et lille stop ved en udkiksplads med et flot view ud over sydkysten.

Så var det blevet frokosttid. I den lille charmerende og hyggelige by São João nød vi en spændende frokost med delikate retter fra det azoriske køkken.

Herefter besøgte vi et hvalfangst-museet, der levende fortalte om hvalfangernes liv, der var præget af det meget barske og farefulde erhverv. Nu om dage har man et romantisk syn på, hvad hvalfangst var, men egentlig var det en kamp på liv og død, når jagten gik ind på verdens største pattedyr.

Herefter gik turen op over øen. På toppen kørte vi et stykke ad den 8 km. lange og helt lige vej. Vi drejede ret hurtigt fra mod nord ned til en lille vulkansø, hvor ænderne blev fodret. Så kørte bussen lidt tilbage igen og ned mod nordkysten. Her holdt vi ved et naturligt kystbad, som var skærmet af mod havets bølger.

Længere henne ad kysten mod vest, kom vi til fåreklippen med en del gamle stenhuse. Vi var ude ved klipperne, hvor havets bølger trængte ind gennem klipperne.

Så var dagen ved at være gået, og vi kørte tilbage til Madalena og færgen. Mens vi ventede på færgen, var vi lige oppe og se kirken.

Aftensmaden fik vi på en lille restaurant, som lå næsten ude ved færgehavnen. En lille familie restaurant. Portionerne de serverede var kæmpestore, så vi var meget mætte. Billig og god aftensmad.

Fredag, den 16. september 2016

Vi skulle i dag være klar til at forlade hotellet kl. 12.30, så vi havde formiddagen til fri disposition. Vi gik en tur lidt ud af byen og tilbage igen gennem ambassade kvarter mv. og kiggede på haver, udsigter og bygninger. Vi gik ud til stranden og samlede nogle lava sten, som vi fik placeret i kufferten.

Vi blev hentet af bussen 12.30 og skulle derefter på rundtur på Faial. Vi stoppede først med udsigt over byen, og Elisabeth fortalte om byen og øen. Herefter gik turen til midt på øen til det enorme vulkankrater, Caldeira. Krateret er 400 mtr. dybt. Skyerne hang desværre tungt, så det var meget tåget og vi kunne lige netop ane bunden af krateret, der er dækket af små grønne planter. Der var arbejdere i gang med at fjerne buskads på kraterets sider.

Vi kørte til flere flotte udsigtspunkter, og gjorde stop ved en lille købmand, hvor vi også kunne få lidt mad. Vi delte en skål grønkålssuppe og en øl.

Herefter gik turen til Capelinhos-vulkanen, der fra september 1957 var i udbrud i 13 måneder og skabte en helt ny ø, der blev landfast med Faial. Området skiller sig meget ud fra resten af den grønne ø og giver et imponerende indtryk af naturens kræfter. Hele jordbunden består her af løs, brun vulkan aske. På det nybyggede store vulkanhistoriske museum fik vi et godt indblik i udbruddets faser – blandt andet ved hjælp af en kort 3-D film, der fortalte og viste, hvorfor der er så stor vulkanaktivitet på og omkring øerne. Vi var også oppe i tårnet og havde udsigt til krateret.

Vi havde nu lidt travlt, og bussen kørte i rask fart gennem bjergvejene og til lufthavnen. Vi fløj tilbage til hovedøen, Sao Miguel.

Vi blev hentet af bus i lufthavnen og kørte til Furnas, som er Azorernes største og stadige aktive vulkankrater. Vi skulle overnatte på det nyrestaurerede Hotel Terra Nostra.

Aftensmaden var klar på hotellet og menuen er São Miguels “nationalret” Cozido das Furnas – oksekød, kylling, svinekød, kartofler og grønsager, som er blevet kogt i en gryde nede i jorden af vulkansk aktivitet.

Hotellet ligger midt i den botaniske have, der også omfatter den varme kilde, Ungdommens Kilde. Det siges, at man bliver 20 år yngre på 20 minutter! Efter maden var vi ude at bade i det ca. 40 gr. varme vand. Det varme vand kommer fra en varm kilde med udspring i søen. Vandet er brunt af svovl, men det kunne vi først se bagefter på badetøjet og hotellets fine hvide badekåber og håndklæder! Og da vi så søen ved dagslys dagen efter!

Lørdag, den 17. september 2016

Vi startede dagen med en lille badetur i ungdommens kilde igen. Magisk med det varme vand og  damp og morgengry.

Efter morgenmaden gik vi en tur i den smukke botaniske have, som hører til hotellet. Elisabeth fortalte som sædvanligt om alt, hvad vi kom forbi – om planterne og parken.

Herefter kørte vi til Lagoa das Furnas. Her var der et kogende, boblende område, hvor restauranterne fik tilberedt egnsretten i nedgravede gryder. Der var svovl lugt og boblende områder – lige som i Roturoa på New Zealand. Vi kørte herefter ind til Furnas by og så hvordan majskolber blev kogt i naturens ”egne kogekar”.

Vi kørte så til området Nordeste, der ofte er omtalt som den 10. azoriske ø, idet den altid har været meget isoleret fra omverdenen, men også grundet dens flotte natur og meget frodige omgivelser. Vi besøgte botaniske oaser, som af de lokale bruges til rastepladser og picnic. På den nordlige del af øen stoppede vi ved en af Europas sidste teplantager, hvor produktionen stadig kører efter de gamle metoder. Vi kørte herefter til den barske og vulkanske klippekyst på den nordlige side. Undervejs på hele turen kom vi hele tiden forbi tykke hække af hortensia buske i alle farver. Blomstringen var dog ved at være på det sidste. Der var også steder med store områder af en gul blomst kaldet Roca-da-velha.

Vi kørte til vores velkendte Hotel Marina Atlantico. Vi fik igen et dejligt værelse med udsigt til havn og vand.

Om aftenen spiste vi på en lille restaurant i nærheden. Konceptet gik på, at vi selv grillede vores mad på en grill under en emhætte over bordet. 4 slags kød, bacon og pølser. Dertil pommes frites,  sorte linser og salat og rødvin OG dessert. Billigt og godt.

Søndag, den 18. september 2016

Vi slentrede lidt rundt i byen

Eftermiddag – hval safari – så kun delfiner

Aften – jubilæumsmiddag på Azorernes kokke- og tjenerskole Anfiteatro.

Mandag, den 19. september 2016

Hjemrejse