Rejseperiode: 23. – 25. august 2020

Rejsemål: Læsø – Tangtage – Saltsyderi

På årets rejsemesse i Herning havde vi købt et messetilbud til 1.000 kr., som bestod af en returbillet med Læsøfærgen incl. bil og op til 7 personer samt et Læsø-card indeholdende 800 kr.

Corona-epidemien var skyld i, at vi ikke kom af sted før sommerperioden. Nu havde vi købt et hotelophold via Læsø Pakkerejser til 1.550,00 kr. Opholdet indeholdt 2 overnatninger på Østerby Kro & Hotel med morgenmad og to gange aftensmad med to retter.

Søndag den 23. august 2020

Meteorologerne mente sommeren var forbi og at temperaturen ville ligge på max 17-18 grader og risiko for regn og blæst. Så vi besluttede os for, at lade cyklerne blive hjemme.

Vi skulle med færgen fra Frederikshavn kl. 11.30, så kom dertil allerede kl. 10.30. Færgen blev fyldt, og vi havde en god overfart. I dag var første dag med påbudt brug af mundbind i tog, busser, taxa og færger m.v. Vi tog mundbindet på i bilen på færgen og tog det af igen, da vi kørte af færgen i Vesterø Havn. Hos bageren i Hadsten havde vi købt et par Spandauer + kaffe hjemmefra, som vi fik på turen over.

I Vesterø drejede vi straks til venstre og parkerede bilen ved havnen. Klokken var nu godt 13, så vi skulle have lidt frokost. Vi havde hjemmefra tænkt på at spise frokost hos VesterØL, men her var lukket, så vi gik op ad trappen til den næste gade og gik på Hotel Havnebakken. Her fik vi et rigtig godt stjerneskud – vist det bedste vi nogensinde har fået. Hertil et glas mørk Mumme.

På vejen ud af byen kom vi forbi et kirketårn med glastag! Det viste sig at være Læsø Kur, som var bygget omkring kirketårnet fra den tidl. Vesterø Havnekirke. Kirketårnet var indvendig helt åbent op til glastaget – blot med nogle støttebjælker og en trappe ude i kanten, og så fungerede det som indgang/reception for kurstedet.

Vi kørte videre ad Strandvejen og senere Søndre Strandvej. Vi stoppede ved en P-plads ved overgangen til Stokken, som er en lille ø man kan vade over til gennem en vandbræmme.

Det gjorde vi nu ikke.

Vi kørte lidt tilbage igen og var inde at se den røde Vesterø Kirke. Her var der nogle flotte og originale kalkmalerier ved bl.a. alteret.

Vi kørte nu ad nogle små veje over til Storhaven, hvor der er lidt aktiviteter for børn. Herefter videre til Saltsyderiet. Nu var klokken blevet 16, så det var for sent at se Saltsyderiet, hvorfor vi kørte videre til Østerby Havn og til vores hotel – Østerby Hotel.

Receptionen var i en sidebygning, som husede en ølstue. Det lugtede meget af røg og gæsterne var ikke helt unge. Men vi fik en nøgle og var så heldige, at få et af de to værelser, som havde udsigt til vandet og havnen – super godt. Der var i alt 6 værelser, som skulle deles om et badeværelse og et toilet.

Vi skulle spise præcis kl. 18.00, sagde damen i receptionen, så vi kunne lige nå at gå en tur ned til havnen og tilbage igen. Vi fik et bord i restaurantens tilbygning mod havnen. Menuen bestod af hummersuppe med et par hummere, som skulle pilles samt flutes. Vi fik en flaske rosevin til maden. Hovedretten var kyllingebryst, hasselbachkartofler, salat og bearnaisesovs.

Efter middagen gik vi en længere tur ned til havnen og mod vest forbi skibsværftet, hvor flere fiskerbåde var trukket op på land til reparation. Resten af havnen var en stor lystbådehavn med havnekontor, badefaciliteter og restaurant. I lystbådehavnen var der plads til en masse både, men i dag var der slet ingen. Corona-epidemien har helt sikkert noget af skylden, idet mange både fra Norge og Sverige og ikke mindst fra Danmark, ikke er dukket op i år. Vi kom også forbi Vinduestårnet: en skulptur af Per Kirkeby.

På havnepladsen er der en stor skulptur af en jomfruhummer, som er lavet af læsøkunstneren Ingegerd Biilving i 2013. Den er lavet i anledning af Læsø Fiskeindustri’s 50 års jubilæum. Den er 4 meter lang og lavet af bronze.

Mandag, den 24. august 2020

Vi stod op før 7 og kom i bad før andre gæster vågnede op. Så vi var klar til at gå ned i restauranten og spise morgenmad kl. 8. Det var en enkel morgenmadsbuffet uden de store tilbud. Efter morgenmaden gik vi en tur ned til havnen og hen til en fiskerbåd, som lige var kommet ind. Her blev der lodset en del fiskekasser fyldt med hummere.

Vi kørte først hen til Hedvigs Hus, som er et gammelt hus med tangtag. Huset er ejet af Læsø Museum. Læsø Museum købte Hedvigs Hus i 1994 for at redde en af de meget karakteristiske Læsøhuse, med bindingsværk af strandingstømmer og tangtag, fra at blive nedrevet. Da museet erhvervede tanghuset, var det ved at falde sammen, men i dag, efter års arbejde af frivillige, er det ved at have genvundet sit udseende fra o. 1850. Både bindingsværk og tangtag er blevet restaureret, og indenfor er bageovn og komfur igen brugbare, og stuerne er sat smukt i stand.

Vi kørte videre herefter til Byrum, hvor vi besøgte Læsø Museum. I det ny Museumshus på Byrum Hovedgade 68 er flere af Læsø Museums aktiviteter samlet: Søfarts- og fiskeriudstilling om “Læsømanden og havet”. Danefæ: Sølvskatten fra Bogøgård. Én af Danmarks største møntskatter, fundet på Læsø i 1982 er nu udstillet i sin helhed. Her kunne vi bl.a. også se en video om hvorledes Læsø’s fiskere fanger hummere. De sejler ud om aftenen og efter et par timers sejlads er de fremme ved fangstpladsen. Når det er ved at være mørkt sætter de nettet ud med et par drivankere, som gør at nettet kommer til at køre helt nede på havbunden. Efter en times sejlads eller to hives nettet op fangsten sorteres i kasser. Måske tager de en tur mere inden de vender hjem til Østerby Havn.

Herefter gik vi det korte stykke over til Thorvald Hansens tårn og gik op i det. Vi skulle lægge en tier pr. mand. Tårnet er bygget i 1926, det er 17 meter højt og et vartegn for Byrum. Her var der en flot udsigt ud over øen. Tårnet er opført af håndlavede sten af træskomager, cykelsmed og forhenværende sømand Thorvald Hansen.

Herefter gik turen til Museumsgården, eller Lynggården, som er et frilandsmuseum på sit oprindelige sted. Den har et stort tangtag med bevoksning af blomstrende planter. Skriftlige kilder fortæller, at der har boet mennesker “På Lynget” fra 1630´erne, og gården var beboet indtil 1949, af Sine Krogbæk. Sine ændrede ikke meget i stuerne, så indboet er stadig placeret, som da hendes forældre overtog gården omkring år 1860; med åbne ildsteder, alkovesenge, uden elektrisk lys og med brønd på gårdspladsen. Staldene står også som dengang og fortæller om den enorme forandring, der er sket indenfor landbruget i løbet af en relativ kort årrække.

Vi kørte nu ned til Saltsyderiet for at se om vi evt. kunne få lidt frokost her. Men de bød kun på pandekager, så vi besluttede os for at køre tilbage til Østerby Havn for ville gerne smage Fjæsing på restaurant Røget Læsø Fjæsing. Men nej de havde ingen Fjæsing – det var ikke sæson nu, blev der sagt – så det blev i stedet til en fiskefilet. Den var nu også god.

Så gik turen mod øst til Danzigmand strand og herefter videre til Bløden Hale. Ved Danzigmand strand satte vi bilen og gik det korte stykke hen over klitterne til stranden. Der var en lille skrænt ned til sandstranden, men der mennesketomt. Herefter kørte vi en 3-4 km. ad grusvej ned til Bløden Hale, hvor der var et stort lavvandet område.

Tirsdag, den 25. august 2020

Inden morgenmaden gik vi en tur ned til den del af havne, hvor de store fiskerbåde ligger. Der var en enkelt stor båd, som var ved at losse en masse kasser med fisk. Vi stod og kiggede på et stykke tid, hvor der blev hejst stakkevis af blå kasser ned på kajen, hvorefter de blev kørt det korte stykke hen til fiskefabrikken.

Efter morgenmaden tog vi afsked med hotellet og kørte gennem klitplantagen og op til Horneks Odde. Her ligger der et par hummerhytter, som i gamle dage blev brugt af hummerfiskere, som brugte dem til overnatning. Der ligger også et stenhus fra 1930-erne, som nu indeholder lidt information og klit og hav. Vi mødte en ravsamler, som gik og skrabte i tangen på stranden. Hun viste nogle små ravsten, som hun havde fundet blandt tang.

Så gik turen hen til Læsøstenen, som blev rejst på Skovens Dag i 1998 netop på det sted, hvor man mener, at Læsø steg op af havet for 3000 år siden. Vi besøgte også Skovhytten, som bliver dagligt huser en naturbørnehave.

Næste mål var Byrum, hvor vi i brugsen købte et par fyldte flûtes og en flaske rosevin. Herefter gik turen videre til Saltsyderiet, hvor vi satte os ved et af bordene udenfor – og nød vor medbragte flûtes og rosevin.

Vi brugte herefter et par timer i og omkring saltsyderhytterne og blev orienteret om, hvorledes saltsydningen foregår. Grundlaget er at på sydsiden af Læsø er et område med meget lav stillestående havvand, hvor vandet om sommeren delvis fordamper og det gør at grundvandet bliver meget saltholdigt. Det saltholdige grundvand (8-14%) hentes i tankvogn fra 3 brønde på Rønnerne. Det fyldes på de store sydepander og varmes op til lige under kogepunktet, hvorefter ca. halvdelen af vandet fordamper over mange timer. Når saltkoncentrationen når 26% udkrystalliserer saltet sig på overfladen af vandet. Nu sænkes temperaturen til 50-60 grader og saltet synker langsomt til bunden og skovles op i kurve, hvor saltet dryptørrer inden den endelige tørring foregår på tørreloftet.

Vi gik herefter en tur ud på Rønnerne. Et par kilometer ude kan man vade over til Hornfiskrøn, men det gjord vi nu ikke.

Vi gik tilbage igen og kørte mod Vesterø Havn, hvor vi skulle med færgen mod Frederikshavn kl. 20.10.

Fint vejr – en rigtig fin tur med mange spændende oplevelser!