Frankrig – Spanien – 2022

Rejseperiode: 26. august – 18. september 2022 med Volvo V60 og Elin’s Hotelbooking

Rejsemål: Monet – Normandiet – Bretagne – La Rochelle – Biarritz – San Sebastian – Bilbao – Pamplona – Pau – Alsace

Fredag, den 26. august 2022

Kørte hjemmefra kl. 8.45.

Elin havde bestilt overnatning til de første to dage i henholdsvis Damme og Blicourt.

På Hüttener Berge rastepladsen fik vi vor medbragte kaffe og rundstykke. Denne gang ville vi prøve noget andet end blot køre sydpå gennem Hamburg, så derfor kørte vi nu videre mod Glückstad, hvor vil skulle sejle over Elben. Men her var der kø for at komme til færgen. Vi ankom ved 12.30-tiden og kom på færgen ca. kl. 15.00. Den bagved holdende tysker ville gerne snakke og fortælle om området. Selve overfarten varede ca. 20 minutter og kostede 13,50 €.

Herefter videre omkring Bremerhaven og Oldenburg til Damme, hvortil vi ankom ved 19-tiden.

Første hotelophold: Lindehof Hotel Tepe, Osterdammer Strasse 51, 49401 Damme, Tyskland kr. 646,00 med morgenmad.

Vi fik et stort og fint værelse og ved 19.30-tiden spiste vi på hotellet. Vi spiste på hotellets restaurant og fik Schweinerückensteak og Röstitoast og øl. Vi sad udenfor og nød det flotte vejr. Elin bestilte værelse til søndag.

Kørt 556 km.

Lørdag, den 27. august 2022

Fik en super god morgenmad ved 9-tiden. Meget flotte lokaler og rigtig god service.

Nogle gange tæt trafik i Tyskland andre gange næsten ingen trafik. Tysklands betonmotorveje har det ikke så godt længere, og det ser ud til at de i stedet bruger asfalt igen.

Det begyndte at regne lige da vi krydsede grænsen til Belgien. Belgien er og bliver et kedelig land at køre i. Må kun køre 120 km/t og kedelige motorveje og bilister. Handlede ind til aftensmad inden vi kom til vores overnatningssted: Domaine de Regnonval, 8 rue de Lihus, Hameau de Regnonval, 60860 Blicourt, Frankrig – kr. 632,00 med morgenmad. Fin lejlighed men meget gamle og slidte bygninger. Elin bestilte værelser til mandag og tirsdag.

Kørt 669 km.

Søndag, den 28. august 2022.

Kl.8.15 kom der en fransk dame med en kurv med morgenmad. Den bestod af brød, et par brød med chokolade og et par croissanter, to slags marmelade, smør, kaffebrikker til kaffemaskinen, juice og mælk. Vi spiste morgenmaden ude på vor lille terrasse, som vender mod øst. Stuehuset skyggede for solen, men den nåede ned til os inden vi var færdige med morgenmaden.

Elin bestilte billetter til os ved Monets have til kl. 11.30. Vi forlod vort hummer kl. 9.45 og kørte mod Giverny og det ville tage ca. 1,50 time. Vi kørte ad små veje og var der kl. 11.30. Det tog lidt tid inden vi fandt indgangen, men et lille skilt viste os, at vi skulle ind af et lille bitte hul i hækken, når det var grupper eller nogen med en elektronisk billet. Her stod der en dame og scannede, men vi fik ingen kort over parken.

Det gik nu også alligevel. Vi så først Monets hus – der var kø for at komme derind og dermed mange mennesker.

Derefter så vi haven med åkande dammen og de grønne broer.

Vi sluttede med at få en suppe og en Cæsar salat og cider inden vi kørte videre mod Lisieux.

Vi kørte igen ad små veje og gennem mange små landsbyer, hvor man skulle ned på 30 km. i timen, og hvor der virkelig var høje kanter på deres vejbump. Mange af deres gamle huse er bygget med bindingsværk og skiffer tag og nogle meget flotte konstruktioner.

I Lisieux parkerede vi tæt på deres store kirke. Og den var virkelig stor og gammel. Men vi var kommet for at se en som var bygget i 1925, så vi måtte lige kikke på kortet igen og fandt så Basilica of Sant Teresa. Den var også meget stor. Vi startede med at gå ind neden for trapperne her var der et stort kirkerum, hvor der var messe. Kirkerummet var med flotte udsmykkede hvælvinger og rummet lå lige under selve kirken. Kirken med de meget store buer var også smukt udsmykket.

Vi fandt ud af, at alle de store supermarkeder er lukket om søndagen. Da vi ikke kunne stole på at restauranten var åbent på Chateau Baffy, fandt vi en lille butik i Lisieux, hvor købte en flaske vin, ost og brød.

Turen videre gik bl.a. gennem Caen, som er en kæmpe stor by at komme igennem.

Overnatning: Chateau Baffy, Le Bourgogne, 14480 Colombiers-sur-Seulles. Pris 98 €. Her fik vi et værelse oppe under taget på anden sal. Fint og nydeligt værelse.

Vi satte os ved et af restaurant bordene udenfor og spiste vores aftensmad. Brød, lidt skinke, aioli, ost, brød og en flaske rødvin. Ved 21-tiden gik vi på værelset og fik skrevet dagbog.

Kørt 242 km. i dag.

Mandag, den 29. august 2022.

Det var en tynd morgenmadsservering. Der var brød, tynde skiver pålæg, et par forskellige brikker med marmelade, yoghurt med frugt m.m.

Vi startede med at køre ud til kysten og ramte det engelske mindesmærke for krigen. Stort område, som er nyrenoveret i 2021. Mindesmærket var et stort område med søjlerækker og store mure med navne på faldne.

Vores næste mål var nu Mont Saint Michel. Vi kørte først til Saint-Lo, hvor vi parkerede og gik ned i centrum. Vi gik på en høj borgmur, hvor vi kunne se ned til floden. Vi spiste en lækker frokost Chevre Chaud salat og Cæsar salat og et glas hvidvin.

Så gik turen videre til Mont Saint Michel. Det var lidt anderledes end sidst – juli 1995. Dengang kunne vi parkere tæt ved overgangen til øen. Nu skulle vi parkere 3 km. væk og P-afgiften blev på 15 € for 3 timers parkering. Vi havde mulighed for at komme på en gratis shuttlebus til øen. Men der var så lang kø, så vi gik – men det var varmt – ca. 27-30 grader. Der var nu bygget en lang bro over til øen – tidligere var det en dæmning.

Den smalle gågade med de mange souvenir butikker var tæt fyldt med turister. Vi startede med at få en softice, for at køle lidt ned. Vi gik nu opad og opad og købte en billet til kirken m.m. – og her gik vi mere opad og så en hel masse store rum og kirken samt en flot udsigt ud over havet, som ikke var der, da der var ebbe og vandet borte.

Da vi havde set nok gik vi den lange vej tilbage til bilen, da der stadig var en lang kø til busserne.

Så gik turen til vores nye overnatningssted, og inden vi nåede hertil, var vi inde og købe lidt skinke, rødvin m.m. til aftensmaden,  men brød var udsolgt. På overnatningsstedet fik vi en god modtagelse af fruen i huset. Vi fik et værelse på 1. sal. Da vi ikke havde fået købt noget brød – kørte fruen omkring den lokale bager, for at tjekke om han havde lukket, og det havde han selvfølgelig for klokken var over 19.00. Vi lagde vore indkøbte madvarer i køleskabet i garagen og kørte ud til havet og fandt et Creperi, hvor vi fik en pandekage med røget laks (Nordic) og en med champignon og andre gode ting (Forestiere) og et glas rosevin. I alt 41 €.

Overnatning: A La Bonne Adresse, 16 Impasse des Fauvettes, La Fresnais, 35111. Pris 1.038,93 kr. for to nætter.

Kørt 203 km.

Tirsdag, den 30. August 2022.

Vi fik serveret en enkel men god morgenmad af fruen i huset. Der var kaffe, juice, yoghurt, to slags marmelade, baguette og croissant. Der var tre andre par – franskmænd – der også boede der.

Efter morgenmaden skulle vi have fundet og bestilt opholdssteder for de næste dage. Det lykkedes Elin at finde en overnatning i Plouarzel og tre overnatninger i Beganne. SUPER.

Herefter kørte vil Cancale, hvor vi fandt en P-plads lidt oppe i byen. Nede ved stranden fik vi et glas hvidvin i en af de første restauranter. Havet lå på den ene side af gaden og på den andre side var der udelukkende restauranter. For enden af gade var der opstillet boder hvorfra man solgte fade med østers og fra en vogn solgte man vin. De havde alle travlt med sælge for der var mange turister.

Også restauranterne var godt fyldt op. Da vi kom til byen kunne vi se at vandet var ved at trække sig tilbage og blive ebbe. Ved 12.30-tiden var vi ved at forlade stedet, men valgte i stedet at spise lidt frokost ved en creperi-restaurant. Her sad vi udenfor med udsigt til havet. Elin fik en grydefuld kogte muslinger og pommes frites og H. fik en Nordic Crepe med røget laks og et glas rose.

Vi gik herefter igen hen for enden af gaden og nu så havet helt anderledes ud. Nu havde havet trukket sig lang ud og der var dukket en hel masse rækker op, hvor de har østers til at vokse – det var langt langt ud i havet.

Østersfiskere kom nu kørende med traktorer, hvor der var spændt en stor aluminiumsbåd bagpå. De kørte ned på den tørlagde strand og kørte udad og hvor havet stadig var ca. en halv meter dyb, satte de bådene i vand og sejlede længere ud.

Vi stod kiggede på det et stykke tid sammen med de mange turister, men så måtte vi videre. Vi kørte op til spidsen af kysten, hvor vi parkerede og gik det sidste stykke ud til Point de vue sur la Mer. Flot vejr og hav med nogle få og små klippeøer.

Så gik turen til Saint Malo, hvor vi kørte langs promenaden og fandt en P-plads. Vi gik til gaden, hvor der var en høj mur ned til stranden. Vandet var nu langt ude og der var en meget bred sandstrand. Der lå en del og tog solbad og længere henne var små både med hjul og sejl, som susede mellem hinanden. Som en slags bølgebryder var der hamret store træstolper ned ved muren til stranden. Ved P-pladsen var der også et højt Pariserhjul, som vi dog ikke prøvede.

Vi kørte nu videre til det store vandkraftanlæg – La Rance Tidevandskraftværk, som bruger tidevandet til at lave strøm med. Anlægget ligger under en bro over floden La Rance. Vi parkerede der, men der var ikke så meget at se.

Så gik turen hjemad tilbage over broen, og vi besøgte lige et Cora og købte lidt til aftensmaden, som vi senere nød i haven.

Kørt 64 km.

Onsdag, den 31. august 2022

Sidste dag i La Fresnais. Morgenmaden var som i går og franskmændene eller damerne snakkede ligeså meget som i går. Kl. 9.30 var vi klar til at forlade stedet. Vi fik afregnet en turistskat på 3,40€. Vi har nok aldrig været et sted, hvor der var så propert og rent som her. Det er egentlig et ganske almindeligt enfamiliehus, som er lavet om til et lille hotel med 4 værelser.

Efter en god afsked med fruen kørte vi mod Treguir, hvor vi ville se Ile de Costaeres kendt fra Leif Davidsens bog Ravnens Rede. Vi kørte ad fine gratis motorveje, som for det meste følger bakker og snor sig i landskabet. I Treguir ville vi desuden se den Rosa Granitkyst. I byen var der fyldt med turister og alle P-pladser var optaget, så vi fandt en smal vej længere ud mod kysten til en næsten tom P-plads. Her kom vi tæt på de enormt store sten med alle mulige runde former. Stenene lå tæt ud i havet, men enkelte lå også i omegnen. Vi gik ind til byen, hvor vi lige kunne skimte Ile de Costaeres. I byen købte vi et brød med pålæg i og gik tilbage til bilen for at hente en hvidvinsrest med hen til et sted blandt de store sten og udsigt ud over havet. Efter at vi havde nydt maden og set nogle flere stenformationer, kørte vi videre mod Plouarzel. Vi kørte flere steder langs og tæt på kysten, hvor der nu var Ebbe og store kystarealer var tørlagte.

Vi var ved overnatningsstedet kl. 17.15 og fik nøgler til et værelse helt oppe under taget. Det var en høj og moderniseret slotsbygning i to etager. Vi kørte herefter til det nærliggende Super U, hvor vi købte lidt vin m.m. Og herefter ud mod havet for at finde en restaurant. Der var ikke så mange og de der var, så kedelige ud. Men vi fandt en god en og fik crepes med fyld og flamberet pandekage med is til dessert.

Overnatningssted: Domaine de Kerzuat, 190 Kerzuat, 29810 Plouarzel. – 91,40€

Kørt 366 km.

Torsdag, den 1. september 2022

Vi fik en rimelig god morgenmad – god kaffe, pålæg, juice, i køleskabet var der yoghurt og æblemos og frugt. La Guguenaie havde dog mangler: TV virkede ikke, Wifi virkede ikke på værelset og håndsæben i badeværelset manglede også, mens ellers et meget flot og nyrenoveret sted.

Vi kørte nu hen for at se en 7 meter høj sten – Menhir de Kerloas et historisk vartegn. Så gik turen videre forbi Brest og til Quimper, hvor vi var inde i et udsalg ved Armor-Lux fabrikken. Elin købte en stribet trøje i typisk Bretagne stil.

Nu gik turen videre til Pont-Aven, hvor Gauguin opholdt sig en del, og vi var inde at se byens museum. Der var dog ikke meget Gauguin ved det. Men en hyggelig by, hvor Elin købte en dåse Bretagne småkager. Vi kørte nu til Carnac og til Centre Des Monuments Nationaux, hvor vi parkerede. Der var et lille informationscenter for/om de mange bautasten. Vi gik lidt rundt og fotograferede stenene, men valgte så at tage med deres lille tog for 8€ hver. Det var dagens sidste tur og den gik ind til byen Carnac. Der var høretelefoner ved hver plads og vi fik informationen på dansk. Der var mere information om byen end om bautastenene. Men en god tur, tog ca. 50 min.

Nu gik turen til vort opholdssted de næste tre dage: La Guguenaie, 56350 Beganne – 223,91 €. Det viste sig at være et lidt gammelt hus, og udendørsterrassen var ikke så fin som på billederne og vendte mod nord, men med god plads inde i huset. Fruen viste os forskellige ting til morgenmaden, som var inkluderet. Der var et frugtfad, mælk, marmelade, kaffebønner og et blødt franskbrød. Vi havde købt lidt ind til aftensmaden, så vi fik brød, spegepølse, tomat, ost og rødvin som aftensmad.

Kørt 251 km.

Fredag, den 2. september 2022

Oppe ved 9-tiden og da vi havde kørt meget de sidste mange dage, så slappede vi af i huset, det meste af dagen. Vi gik sidst på eftermiddag hen til Foleux, som ligger lige op ad floden Vilaine, og hvor der er en stor lystbådehavn. Her var der rigtig mange lystbåde, både på denne side af floden og også på den anden side. Vi fik en kop kaffe på restauranten L’Escale de Foleux og bestilte samtidig bord til kl. 19.00. Vejret var hedt –  især da vi gik hjem igen – måske i nærheden af 30 grader. Der var ca. 2 km. frem og tilbage, så da vi skulle derhen og spise, så kørte vi. Der kom ret hurtigt mange gæster til restauranten. Mange var sikkert sejlere – også en del englændere. Menukortet var en stor tavle, der blev flyttet rundt til gæsterne. Vi fik fisk – havbrasen – og den var super god. Vi valgte også at få dessert. E: Crumble – rabarber kage H: en lokal dessert med svesker. I alt 56€. Så godt som alle huse her i Bretagne har to skorstene, som flugter med endegavlene og så sidder de på tværs af tagrygningen. Selv nyere huse har det.

Kørt 4 km.

Lørdag, den 3. september 2022

Stod op ved 9-tiden. Det havde regnet i nat.

Vi ville i dag ned og se saltmarkerne ved Guerande. Vi kørte først ned til La Roche-Bernard og parkerede ved broen, hvor der er en holdeplads. Her kunne man gå ned af en trappe og komme ned under broen. Her dukkede en gammel bro op. Den var lidt ved siden af den nye bro og så manglede den brofagene midt på broen. Den er sikkert blevet ødelagt under 2. verdenskrig. I Herbignac drejede vi lige en tur op forbi den store kirke. Vi kunne dog ikke finde en P-plads, da der åbenbart skulle være bryllup i kirken. Der stod en masse gæster udenfor. Så vi kørte videre til Guerande. Her fulgte vi skiltene til Terre de Sel. Vi kom til et velkomstcenter, hvor man kunne købe guidet rundvisning og købe diverse saltposer m.v. Vi nøjedes med at gå lidt rundt i området, hvorefter vi kørte videre ud af vejen og kom forbi mange af de firkantede saltmarker. Vi kørte nu tilbage til Guerande og parkerede og gik en tur i den flotte middelalderby. Vi satte os på en udendørs restaurant og fik et par salater og en halv liter hvidvin. Mens vi sad der, begyndte der at komme gæster i fint tøj – der skulle være bryllup i kirken! De var kommet i god tid og enkelte skulle have lidt at spise her. Ved 16-tiden begyndte de at søge ned til kirken og vi gjorde os færdige og gik med. Her var bruden kommet sammen med faren og brudebørn, og den store kirkedør blev åbnet. Det var et helt fint lille show at opleve. Elin tog en masse billeder! Der var også en friluftskunstner, som optrådte lige ved kirken med høj musik og en art balletdans.

Nu gik turen hjemad og i Herbignac var vi inde i E.Leclerc og købe lidt ind – der er jo søndag i morgen og så har vi erfaring for, at alt er lukket på nær restauranter. Vi kom næsten forbi, hvor vi bor på vejen op til Rochefort de Terre, som vi ville se. Her mødte vi en masse parkerede biler, men vi fandt en P-plads. Der var åbenbart en middelalderfest eller lignende i gang. En del var udklædte i noget mørkt tøj. Vi gik lidt rundt i den flotte by. Der var mange kunstforretninger. Vi fandt ikke lige en restaurant til aftensmaden, så vi kørte hjemad. I et Super-U købte vi en tærte, som vi varmede i ovnen. Vi havde også købt en dessert. Elin fik bestilt hotel i det sydlige Frankrig og i morgen skal der bestilles et par overnatninger i Bilbao.

Kørt 129 km.

Søndag, den 4. september 2022

Efter den selvlavede morgenmad begyndte vi at pakke sammen. Vi var så godt som færdige, da fruen kl. 10.00 kom for at hente nøglen. Vi fik taget afsked og kørte nu mod La Rochelle, som vi ønskede at kikke lidt nærmere på. Vi kørte ikke på betalingsmotorveje, men alm. veje med max. 80 km/timen og motorveje med max. 110 km/timen. Temperaturmåleren lå nu på mellem 29 og 32 grader. I Marans – lidt før La Rochelle holdt vi ind og fandt en restaurant, hvor vi kunne få frokost. Kl. var nu godt 14 og de første restauranter havde kl. 14 lukket for frokost, så kunne man kun få drikkevarer. Men til sidst fandt vi én, og her kunne vi sidde lige op af en kanal – Canal de Marans à la mer. H. fik en burger og E. fik en tærte med gedeost og squash og lille flaske rose. Nu gik turen ind til La Rochelle, hvor vi kørte direkte ned til den gamle havn. Her var der en stor P-plads. Vi gik lidt rundt og var omkring de to tårne og så lidt af lystbådehavnen. Herefter gik turen til vores overnatningssted: La Bribaudonniere, 2. Bribaudon, 17800 Saint-Palais-de-Phiolin. Det var et ældre italiensk par, som havde stedet. Vi blev vist hen til et særskilt hus, hvor vi fik et lille værelse med toilet. Der var ingen udendørs møbler, så vi tog skamler m.v. ud på den lille betonplade uden for døren. Her spiste vi vores brød, pålæg og vin. Der var heldigvis et lille køleskab.

Kørt 363 km.

Mandag, den 5. september 2022

Vi gik over til hovedhuset for at spise morgenmad. Der var kun et par ud over os. Det var åbenbart et par vandrere, der var på tur. Fruen i huset kom med kaffe og the og ellers var der lidt brød, oste, marmelade,  juice og nogle stykker pålæg. Et hyggeligt sted. Vi betalte et par euro i skat. Vi fik pakket sammen og kørte videre kl. 10.00. Vores første ophold var ved Blaye, som ligger ved floden Dodogne/Garonne. Vandet var gullig og uklart, men fiskene sprang omkring. Vi kunne se over med fæstningen Citadelle de Blaye .

Vi kørte nu gennem Libourne og drejede op til Saint Emilion. Det sidste stykke holdt der biler i vejsiden, så der var som sædvanlig mange turister i byen. Vi fandt godt nok en plads, men valgte at køre videre, da vi jo tidligere havde besøgt byen. Vi ville nu ned og besøge vores ferielejlighed fra sidst, vi var her i 2010 i Vignonet. Vi kørte hen til Branne og derefter langs floden mod Vignonet. Vi parkerede et stykke før, da der var nogle borde tæt op ad floden. Her fik vi en lille frokost med brød, skinke, aioli og en lille flaske rose. Mens vi spiste, forvandledes floden fra at være meget lille vandløb, der løb udad og med sandbanker til en bred flod, som strømmede ind i landet – med andre ord, der var nu ved at blive højvande.

Vi kørte nu de 100 meter hen til vores tidligere ferielejlighed. Der boede nogen, men vi kunne fint genkende stedet. Nu gik turen sydpå og for at undgå at komme forbi Bordeaux, kørte vi det første lange stykke på alm. veje. Temperaturmåleren i bilen gik fra 29 til 35 graders varme. Her kørte vi først langs vinmarker og til sidst kom vi til en kilometerlang strækning, hvor der havde været skovbrand. Til sidst kom vi til vores overnatningssted for de næste 2 dage: Hotel Harretohea, 20 Chen. d’Harretxea 64210 Ahetze. Vi fik et godt og stort værelse, men det havde ikke køleskab og Wifi virkede ikke på værelset, men ude på gangen. Vi måtte bruge hotellets køleskab i køkkenet. Bilen parkerede vi på en åben plads ved kirken. Da de nærliggende restauranter havde lukket om mandagen, kørte vi hen til en tilfældig restaurant i en landsby i nærheden, som viste sig at være rigtig god. Vi fik en oksefilet med pommes frites og en halv liter spansk rødvin. Vi sad ude i en stor have under parasoller. Efterhånden kom der rigtig mange gæster.

Kørt 365 km.

Tirsdag, den 6. september 2022

Vi fik morgenmad udenfor, og der var ikke noget ekstraordinært over den. Ved 11-tiden kørte vi mod Biarritz, men her var der bare mange biler. Vi prøvede et parkeringshus, men efter en halv times rundfart op og ned opgav vi. Det kostede en halv Euro. Vi kørte lidt ud af byen og ind igen, og her fandt vi en tom P-plads på gaden. Vi gik de ca. 2 km. ind til centrum. Her startede vi med at sætte os og fik et glas hvidvin. Det var en Bourgogne og koster 55 kr. pr. stk. Fint nok, det smagte godt, og vi trængte. Nu gik vi ud til havet og så på surfere, som forsøgte at komme op på de store bølger. Vi gik nu ud til Rocher de la Vierge. En lille ø, hvor der er en stålbro ud til. Her nød vi at se de store bølger slå ind mod øen og ind mod land med store vandsprøjt op i luften. Vi gik forbi den lille havn med både og videre til den store badestrand med surferne og en masse badende, som blev rusket godt igennem af de store bølger. Damernes påklædning mindede lidt om Rios Copacabana-stranden. Vi stod og kikkede lidt på det, inden vi gik tilbage til bilen. På vejen hjem var vi i et supermarked for købe et enkelt brød med pålæg og et par kolde øl. Det satte vi os så på morgenmadsterrassen og spiste. Elin fik skrevet kort til Pelle og Moster, og jeg fik opdateret mln dagbogsskrivning. Vores aftensmad fik vi på restauranten Hiriartia, som ligger 50 meter væk. Udenfor restauranten var der et torv, hvor man havde lavet sqashbane op ad en endegavl og her blev der spillet kamp med en stor flok tilskuere. Restaurantens personale havde næsten ikke tid til os for at følge med i kampen. E: fik lam og H: fik svinekæber – nogle rigtig gode retter – da vi ikke skulle køre hjem delte vi en hel flaske rødvin. Vi sluttede med en kop cappuccino. I alt 60€.

Kørt 33 km.

Onsdag, den 7. september 2022

Vi fik den sidste morgenmad her hos den søde værtinde, som har en veninde, som bor i Billund. Jeg hentede bilen ned til hotellet, og vi fik afregnet og pakket bilen. Vi tog de små veje til San Sebastian. I centrum fandt vi en P-plads i et P-hus. Vi kom op af trappen lige ved siden af Artzain Onaren Katedralen. Vi besøgte først biblioteket og dets toilet. Herefter gik vi ud mod havet og højre om bugten. I bugten var de en fin stor badestrand med en hel del badegæster. Selv om det var stille vejr var der alligevel pæne bølger til badegæsterne. Vi gik videre ud omkring en lille lystbådehavn og helt ud til indsejlingen til bugten. Vi gik tilbage af en sti oppe over hustagene og kunne se ned i den gamle bydel, hvor vi var inde at se Koruko Andre Mariaren Basilikaen – det kostede 3€ pr. person! Efter besøget i kirken smagte vi fire forskellige tapas – pinthos – samt et glas hvidvin. Det smagte super godt. Der var en hel del mennesker i gaderne i den gamle bydel. Temperaturen var også fin ca. 25 grader. San Sebastian var en fin turist- og forretningsby. Vi kørte nu i retning af byen Getaria ad små veje helt ude ved kysten. Vi var oppe i over 300 meters højde. Der var flere fine udkiksposter undervejs. Fra Getaria kørte vi til Zumaia – også her langs kysten, men her var vejen blevet bredere, men stadig med udsigt ud over Biscayen. Fra Zumaia satte vi GPS-en på vor næste overnatningssted i Galdakao. Den første rute langs havet opgav vi, den tog for lang tid og vejene var meget smalle, så vi tog betalingsmotorvejen i stedet. Vi blev modtaget af en stresset dame, som var i tvivl om hun havde et værelse til os, men det havde hun heldigvis. Vi fik værelse D, med højt til loftet og to brede senge + sofa + en ekstra seng. Vi startede med et par glas rødvin til at slappe af på og gik derefter over på togstationen for at finde ud af at købe billet og tidsplan. Med hensyn til aftensmaden opgav vi at bruge restauranten tæt på, og gik i stedet over floden og ind i byen. Der var mange restauranter, men alle serverede kun drikkevarer. Til sidst fandt vi dog en, hvor vi fik et par tapas hver og et stort glas øl. 12,80€. Herefter hjem i seng.

Kørt 155 km.

Torsdag, den 8. september 2022

Efter en god morgenmad, som vi for første gang på turen, fik serveret ved bordet. Lidt før kl. 9 gik vi over på stationen, som lå 100 meter væk. Her købte vi en enkeltbillet til Matiko, som var slutstationen i Bilbao. Den var meget fint placeret i forhold til et besøg på Guggenheim Museum. Vi skulle kun gå nedad et lille stykke før vi havde et fint view ned over bygningen. Vi gik op af trappen ved en af bropillerne  – også her et fint view over floden og byen omkring den. Vi gik over broen og kom direkte ned foran museet. Den store blomsterhund blev fotograferet fra alle vinkler, inden vi gik ind i museet. Da vi jo er over 65 år, kom vi ind for halv pris – 9€ pr. stk. Storslået bygningsværk med mange skæve vinkler, kanter og buer. Der var rum med skøre videofilm a la Aros. Et kæmpe stort rum fyldt med tonstunge massive buede jernplader, og så var der en hel etage med utrolig flotte eksemplarer af gamle designer biler. 3. etage var lukket på grund af opstilling af ny udstilling.

Vi gik nu udenfor og op langs floden og over til det gamle Bilbao. På torvet spiste vi frokost – 6 forskellige lækre Pinxta/tapas og et glas hvidvin. Vi var inde og se en kirke.

Vi gik så tilbage i retning af togstationen. Der stoppede vi ved en lille restaurant og fik en øl. Der skulle være en kabelbane op til et højdepunkt. Vi fandt på GoogleMaps, hvor banen gik og gik derhen. Men der var ingen steder, hvor vi kunne komme på. Tilfældigvis kom en mand og hjalp os med at køre 2-3 etager ned med gadeelevatorer. Her fik vi købt billet og kørte straks efter opad med kabelbanen. Oppe på toppen var der en fantastisk udsigt over Bilbao. Vi blev deroppe et stykke tid, inden vi kørte ned igen og tog toget tilbage til vores hotel.

Vi gik nu over floden og op i byen for at få lidt aftensmad. Vi droppede ind på en restaurant, hvor ejeren var ved at rydde borde efter en lille familiefest. Vi fik et bord inde i restauranten og fik en kalvekotelet med ost og skinke og med pommes frites. Super godt. Herefter hjem i seng.

Kørt 0 km.

Fredag, den 9. september 2022

Efter den gode morgenmad tog vi stille og roligt og pakkede vores sager i bilen. Vi startede med at køre til Vitoria-Gasteiz. Byen var større, end vi havde regnet med, men vi parkerede bilen på en P-plads. Byen viste sig at have et meget flot gammelt kvarter med flotte kirker.

Herefter gik turen til Mokorroko Borda Hostal Rudal, Camino Cantera, 31869 Echalecu. Det sidste stykke vej var en meget smal og simpel markvej. Men huset var super flot og vores lejlighed ligeså. Det hele var nyt og meget flot. Vores lejlighed var på 1. Sal med flot landskabsudsigt og gedigent design. Det ligger i en højde på 580 meter.

Kørt 155 km.

Lørdag, den 10. september 2022

Da vi ikke havde tilkøbt morgenmad, stod vi selv for det. Ved 10.30-tiden kørte vi til Pamplona. Det gik meget let med at finde en parkeringskælder, og hvor der endda var mange ledige pladser. Vi gik først hen til Plaza del Castillo. Her var der et marked, nærmest middelaldermarked. Der var mange mennesker og boder, hvor man solgte forskellige hjemmelavede kunstgenstande m.m. Der var også et lille pariserhjul lavet af træ, hvor børnene kunne få en tur. Hjulet blev trukket rundt med håndkraft. Herefter gik vi over til den store tyrefægterarena Plaza de Toros de Pamplona. Vi købte seniorbillet 6€ pr. stk. og fik hver en sender, hvor vi kunne høre lidt om de steder, vi gik forbi. Det var en meget stor arena, som tydeligvis var lavet solidt og med mange smalle passager, hvor man kunne komme i skjul for tyrene. Der var fint rent overalt, så det må være et stykke tid siden, at det har været i brug. Vi kom igennem rummene, hvor tyrene kom ind, og hvor de  opholdt sig, inden de skulle i arenaen. 

Der var en hestestald, som var omdannet til information- og historiefortælling. I manegen var der et par tyrehoveder på hjul, som man kan jage hinanden med. Nu gik vi op ad gaden, hvor tyrene i tyreløbet – San Fermin – løber ned ad. Det er en smal gade med mange souvenir butikker. For enden af gaden drejede vi til højre og gik op til en pilgrimskirke – Catedral de Santa Maria. Inden vi gik herind, satte vi os ved en lille restaurant og fik et glas øl og lidt at spise. H: kyllingestykker og E. fik tre forskellige små retter. En fødselar med følge kom og satte sig, og så kunne vi næsten ikke høre andet. De spaniolere bruger bare stemmebåndet! Vi gik nu ind i pilgrimskirken og ved indgangen stod et stempel, som pilgrimsvandrerne kunne bruge til sætte et stempel i deres pilgrimsbog. Vi prøvede også stemplet på et stykke papir. Vi gik nu videre ad en af gaderne for at se efter, hvor de starter tyreløbet, men det fandt vi ikke, så vi begyndte at gå tilbage til bilen. På vej ud af byen købte vi ind i et stort varehus. Vi skulle have lidt til aftensmad og mad til hele søndagen. Herefter gik turen hjem, hvor vi til aften fik lammekød og salat. Temperaturen i dag har ligget på 30-34 grader.

Kørt 69 km.

Søndag, den 11. september 2022

I dag holdt vi slap af dag. Vi skulle ikke noget. Om eftermiddagen gik vi dog op til byen, som ligger ca. 1 km. væk. Tidspunktet var måske dårlig valgt, for på det tidspunkt var det nok aller varmest 32-34 grader. På byens eneste restaurant var der fødselsdagskomsammen, så vi fik ingen kølende drikke.

Hjemme igen fik vi bestilt værelser til de næste 2 dage. Herudover satser vi på at finde et hotel i Alsace til 2-3 nætter, og så går det ellers hjemad med en sidste overnatning i Tyskland. Vi kunne så være hjemme søndag.

Aftensmaden bestod af hakkebøf og salat. Og så selvfølgelig en dessert. Vi så afslutningen på årets Vuelta cykelløb.

Kørt 0 km.

Mandag, den 12. september 2022

Det har været en virkelig dejlig lejlighed og vel nok det sted hvor Wi-Fi har virket bedst.

Efter morgenmaden fik vi pakket sammen og ved 9.30-tiden tog vi afsked med ejeren. Vi startede med at få fyldt diesel på tanken. Tankstationen havde skiltede med 1,76€, men manden var så venlig at starte tankningen, så nu kostede den 1,99€. Vejen førte os til udkanten af Pamplona og vores første holdt var i Roncesvalles. De caminovandrere, som starter i Frankrig, rammer Roncesvalles, som den første spanske by. På vejen dertil mødte vi en del vandrere, som var på vej til Pamplona. Roncesvalles består næsten kun af kirken og dertil hørende huse samt en lille restaurant. Da vi skulle til at forlade stedet mødte vi en ca. 50-årig dansk kvinde, som vi talte lidt med. Hun havde taget 5 ugers ferie og ville nu gå de ca. 800 km. til Santiago de Compostella. Hendes børn var nu rejst hjemmefra, så nu ville hun prøve det.

Fra Roncesvalles lod vi GPS-en bestemme ruten over Pyrenæerne til Pau. Det betød meget bjergkørsel ad smalle veje og flotte udsigter. I Pau ville vi se det hvide slot, så vi parkerede på en stor P-plads. Da vi steg ud af bilen blev vi ramt af et varme chok – der var 39 grader. Men vi kæmpede os hen i byen, men havde svært med at finde slottet. Det lykkedes dog til sidst, men vi valgte at droppe at se de indefra, da vi stadig havde en lang køretur foran os. Vi kørte uden om betalingsmotorveje og mødte op ved vort overnatningssted ved 20-tiden: Chambres D’Hotes Saint Roch, Quartier Saint Roch, Tournecoupe. Familien var ved at spise – far, mor og en ældre søn. Ejeren – manden – viste os først opholdstue og køkken, som lå i et hus i haven sammen med en overdækket svømmepøl. Herefter værelset, som lå på 1. sal i huset. Vi skulle bruge garagen, som gennemgangsvej ud til vores bil. Vi brugte køkkenet til at spise vores indkøbte aftensmad, som bestod af et par færdigretter fra et supermarked, som vi havde besøgt på vejen. Men der lugtede noget fugtigt og indelukket, så vi valgte at spise desserten på værelset. Her kunne vi åbne for vinduet. Der var rigtig mange ting i huset og mange farver og ejeren ville åbenbart spare et stykke håndsæbe ved at lægge et godt brugt et til os.

Kørt 353 km.

Tirsdag, den 13. september 2022

I dag ville vi have bestilt ophold i Alsace for 3 dage. Vi fandt et, men havde problemer med at betale – åbenbart fordi Elin havde brugt sit max. på sit kort. Da vi brugte mit gik betalingen igennem. Vi gik derfor først ned til morgenmad kl. 9.15. Morgenmaden fik vi i deres stue, og der sad også en anden logerende og spiste morgenmad. Morgenmaden bestod af brød, smør, 2 meget små skåle marmelade, hvoraf den ene næsten var tømt, købe juice, smør og kaffe og the. Konen stod i køkkenet og manden så nyheder i fjernsynet. Da vi skulle afregne, var de pludselig begge meget snakkesalige og flinke.

Turen gik nu op til Prins Henriks slot Cayx ved byen Luzech tæt på Cahors. Vi kørte op til slottet langs rækken af store runde sten og vinstokke. Der holdt et par biler på P-pladsen – den ene dansk. Vi startede med at gå lidt rundt og fotografere, og vi så at den ene bil blev lastet med en kasse vin. Men da vi et øjeblik senere ville ind i butikken, så havde den sku’ lukket. OK – men vi havde nok heller ikke behov for at købe en hel del vin alligevel. Herefter ville vi se byen Rocamadour, hvor Tour de France var kørt igennem i år. Da vi kom dertil parkerede vi oppe over byen og kunne derfra se ned på husene, som er bygget ind i klipperne – og det er jo det byen er kendt for.

På turen til Biozat skiftede vejret fra 27 grader til omkring 20 grader og på et tidspunkt tordnede og styrtregnede det, så vi måtte sætte farten ned til 60 km/t på motorvejen. Vi kørte i dag knap 200 km. på betalingsmotorvej og det kostede ca. 20€. Vi købte ind i et supermarked, inden vi kom til vort overnatningssted: Chateau de Fontnoble, Biozat. Her blev vi modtaget af ejeren – en mand i vores alder. Han viste os straks op til vores værelse på 1. sal, hvor der også var et stort fælles køkken og opholdsrum. Alt sammen flot restaureret med frilagte gamle, tykke spær, som var sat sammen på gammel vis med lange trædyvler. Der var to andre par, som boede der. Vi satte os i køkkenet og spiste vor aftensmad, som bestod af en tærte og en croissant med ost i. Vi fik selvfølgelig også en dessert.

Kørt 433 km.

Onsdag, den 14. september 2022

Morgenmaden fik vi i den anden længe af slottet. Her blev vi vist ind i en stor slotsstue med et langt bord med opdækning til 6 personer. Her var der sat en stor croissant til hver og derudover var der brød, smør og marmelade. Ejeren kom med kaffe/the og skænkede æblejuice af egen avl og vi fik en lille skål æblekompot hver. Væggene i stuen var overalt tapetseret med landskaber, som om at det var malet på væggene. Det så meget flot ud. Vi var færdige, da det næste par kom for at spise. Så vi gik tilbage for at pakke. Forinden skulle ejeren have 0,80€ i turistskat. Vi kørte det første stykke uden om motorveje og kom forbi Vichy og ved 13-tiden kom vi gennem en lille by, hvor der var et meget farverigt hus med tårn og en masse forskellige dyr og fugle. Vi standsede og kiggede lidt på det. Det hele så gammelt ud, men de var ved at renovere huset med nye vinduer. Lidt udenfor byen holdt vi på en vigeplads for at spise lidt frokost. Her holdt også et dansk mobilhome. Mens vi spiste kom manden ud og inviterede os på kaffe. Så da vi havde spist færdige, gik vi hen i deres vogn. Her fik vi kaffe og et stykke squashkage. De kom fra Kolding og var på vej til Spanien og Madrid. Vi fortalte lidt om, hvor vi havde været og oplevet.

Tiden var nu ved at være lidt presset, hvis vi skulle nå til vores næste opholdssted til kl. 18.00. Så vi ændrede navigationen til også at køre på betalingsmotorveje. Det hjalp, så vi kom til Kanzel Residences, Cheminova des Armandiers, 68980 Beblenheim kl. 17.45. Vi fik en lejlighed med en terrasse og når vi gik derud kunne vi lige skimte vinmarkerne. Vi kørte nu hen i nabobyen Riquewihr, hvor der var et supermarked. Her fik vi bl.a. købt gyros til vor aftensmad. I lejligheden var der et meget smart skab. Heri var der et lille køkkenbord med vask og et par kogeplader og emhætte samt køleskab og skuffe med bestik og reol med glas og kopper m.v. Meget smart lavet. Vi startede på et glas Cremant, og Elin lavede igen en lækker middag.

Kørt 460 km.

Torsdag, den 15. september 2022

Vi stod op til gråvejr og regn en gang i mellem. Hentede brød i en bagerforretning tæt ved. Vi havde ikke de store planer for dagen nu da vejret ikke var så godt. Så vi sad og slappede af og så lidt fransk TV – blandt andet fra London omkring dronningens død og de mange mennesker, som ville gå omkring hendes kiste.

Ved 14-tiden gik vi ned til bageren og købte et par kager til kaffen. Ved siden af lejlighederne er der vinmarker, i flere af rækkerne er druerne allerede plukket. Fra terrassen kan vi også se, at der er gang i  plukningen mod vest. Vi fik kaffen indendørs. Ved 19-tiden kørte vi til Riquewihr for at finde et sted at spise. Det er jo en by hvor man ikke kan køre i bil inde i den gamle bydel. Vi gik lidt rundt i byen, men mange af byens restauranter var lukkede, og de andre var fyldte eller for dyre. Så vi kørte videre til Ribeauville og fandt her en restaurant, hvor vi fik en sammenkogt ret med masser af kødklumper og en halv liter rødvin.

Kørt 20 km.

Fredag, den 16. september 2022

Hentede igen i dag brød hos bageren. Igen i dag tog vi den med ro. Det regnede af og til. Ved 13-tiden tog vi til Kaysersberg. Det viste sig at være en rigtig flot alsacisk by med mange gamle bindingsværkshuse. På en restaurant fik vi frokost bestående af tarte flambe og et glas Pinot Gris. Herefter kørte vi lidt vestpå i byen og parkerede der. Nu gik vi de ca. 200 trappetrinene op til borgruinen Chateau du Schlossberg, hvorfra der er en flot udsigt. Herefter gik turen til Cora ved Colmar, hvor vi fik foretaget de sidste indkøb i Frankrig denne gang. Vi købte et par færdigretter i delikatesser som vi varmede til aftensmad. På hjemturen var vi lige inde og få tanket diesel. Her var der en begrænsning på 30 liter – men til en pris af 1,76€, hvor prisen er omkring 2€. De 30 liter passede med hel fuld tank.

Kørt 28 km.

Lørdag, den 17. september 2022

Vi stod op 6.00 og efter morgenmaden, var vi klar til at køre kl. 7.30. Vores mål i dag var at komme til Damme, hvor vi havde booket værelse på Waldhotel zum Bergsee Damme, Wellenweg 6, 49401 Damme. Vi skulle omkring Strasbourg og her var bilens navigation ikke helt opdateret, så vi var ved at tage en betalingsmotorvej vest over, men heldigvis kunne vi dreje fra inden den rigtig begyndte. Ellers kørte vi op omkring Frankfurt og videre mod Dortmund. Et par steder var motorvejen helt lukket på grund af vejarbejde, så der var en omkørsel, som tog lidt tid. Vi ankom til hotellet ved 16-tiden og efter lidt diskussion med damen i receptionen fik vi et bord i restauranten til kl. 20. Vi havde bestilt bord via booking.com, men det kunne hun ikke se. Så vi slappede af med en øl fra køletasken og en lille lur. I restauranten fik vi Mørbradbøf og en øl.

Kørt 650 km.

Søndag, den 18. september 2022

Stod på kl. 7.30 og gjorde os klar til morgenmaden på hotellet. Det bedste morgenmåltid på turen med alle mulige gode sager. Så gik turen hjemad. I Hamburg kørte vi ad motorvejen, som går tæt forbi containerhavnen, hvor containerne står i flere lag. Inden grænsen holdt vi i kø på grund af vejarbejde, hvor to rækker skulle samles til en. Vi handlede lidt ind hos Fleggaard inden turen gik videre. Hjemme kl. 17.30 efter et lille smut til Uffesvej.

Kørt 565 km.

Kørt i alt 6.133 km.

Skriv et svar