Rejseperiode: 27. juni – 3. juli 1965 – Ravnkilde Skole med Kurt Thomsen
Rejsemål: Norge – Vrangfoss, Bandak, Tinn Austbygd, Kongsberg, Rjukan, Gausta,
Henning med Ravnkilde Skoles 6 klasse. Turen arrangeret af lærer Kurt Thomsen.
Deltagerpris: 241,75 kr.
Søndag, den 27. juni 1965
Afrejse fra Frederikshavn kl. 21.30 og ankomst til Larvik kl. 07.00. Vi sejlede med M/F Cort Adeler.
Mandag, den 28. juni 1965
Jeg og mange andre blev søsyge og det gik først over da vi fik middagsmad på MS Victoria.
Vi kørte i bus fra Larvik til Skien, hvor vi kom ombord på MS Victoria, som sejler på Bandakkanalen. Først til Ulefoss og videre til sluserne ved Vrangfoss. På hele turen passerede vi 17 sluser og skibet hæves med i alt 72 meter.
Kl. 18 ankom vi til Dalen og kører med bus til Bandak Hotell, hvor vi spiste aftensmad og overnattede.
Tirsdag, den 29. juni 1965
Morgenmad kl. 07.00 og kl. 08.10 forlod vi Dalen og kører over højfleldet ca. 1.000 m.o.h. og ned gennem Rjukandalen forbi den 105 m. høje Rjukanfoss, hvor vandet ledes ned til Vemorkfabrikkerne via rørledninger. Vi spiser frokost på Rjukan Ungdoms Herberg. Om eftermiddagen var vi med Gvepseborg svævebane 1.000 m op i fjeldet. Kl. 17.00 blev vi kørt til Tinn Austbygd, hvor vi spiser til aften og overnatter.
Onsdag, den 30. juni 1965
Morgenmad kl. 06.30 og her får vi tillige udleveret madpakker. Kl. 07.15 kører vi til Rjukan, hvor vi skal bestige Gaustatoppen. Det bliver en hård dag for vejret skifter meget mens vi går derop. Det sidste stykke inden toppen går vi i tåge eller skyer, så vi ikke kan nyde udsigten. I klart vejr skulle man kunne se ud over 1/6 af Norge eller 50.000 km2. Efter nedstigningen bliver vi kørt tilbage til Tinn Austbygd, hvor vi spiser kl. 19.00 og overnatter igen.
Torsdag, den 1. juli 1965
Morgenmad kl. 6.30 og kl. 7.00 forlader vi Tinn Austbygd og kører langs Tinnsjøen til Kongsberg. Her besøgte vi den gamle kirke samt Kongsberg Sølvværksmuseum. Efter frokosten kl. 12.00 havde vi tid på egen hånd. Kl. 15.00 tog vi med toget fra Kongsberg til Hjuksebø og kl. 16.05 videre med toget til Notodden, hvor vi spiste aftensmad og overnattede.
Fredag, den 2. juli 1965
Morgenmad kl. 7.00 og kl. 8.25 med tog til Hjuksebø og herfra videre med tog til Saggrenda. Kl. 9.30 går turen med et Grubetog 2.300 meter ind i fjeldet til Kongens Grube – 342 meter under jorden. Efter denne spændende tur kørte vi med bus til Kongsberg og spiser frokost på Kongsberg UH. Kl. 15.00 med toget fra Kongsberg til Larvik, hvor vi ankom kl. 17.50. I Larvik får vi aftensmad og overnatter.
Lørdag, den 3. juli 1965
Morgenmad kl. 8.00 og herefter var formiddagen til fri disposition. Kl. 11.00 var der frokost og vi fik udleveret madpakker til sejlturen. Kl. 12.00 var der afrejse fra Larvik med M/F Cort Adeler. Vi ankom til Frederikshavn kl. 18.00 og afgang med toget kl. 21.00 ankom vi til Hobro Banegård kl. 23.00.
Kurt Thomsens praktiske bemærkninger før turen:
Maden, vi får serveret i Norge, ligner ikke dansk mad, men er ikke derfor uspiselig. Fed mad og tyk sovs bruger nordmændene ikke. Rugbrød laves ikke i Norge, man får hvidt brød og mørkt brød. Det sidste er en mellemting mellem rugbrød og franskbrød. Sodavand kaldes for ”Brus”, ”Solo” og Cola er de mest solgte. Nordmændene laver virkelig god chokolade, Freias Mjølkchcolade og Quick-lunch er noget af det bedste. Frugt er meget dyrt – et æble kan god koste en krone – så bliv ikke forskrækket over priserne.
Overhold tiderne, der er angivet i programmet. De, der ikke er på pletten, når der spises, kan ikke regne med at få noget. Kontroller hver gang, vi forlader et sted eller en bus, en sovesal eller et tog, om der ligger noget og flyder – også andres. Det er et farligt mas at skaffe glemte sager frem bagefter.
GAUSTA: tag om muligt svært fodtøj på derop og i hvert fald ikke fodtøj der klemmer. Hellere sko der er et nummer for store end for små. GOD FORNØJELSE!