Fredag, den 3. september 2004

Vi var påpasselige med ikke at tage for meget tøj med på turen, så vi måtte fylde tomrummet i kufferterne med tomme pap-vinkasser. Jonas kørte os til Tirstrup kl. 16.00, så vi nåede derud i god tid til at kunne checke ind inden kl. 17.30. Vores bagage ville vi først se igen i Beijing. Jonas blev der indtil vi fløj kl. 18.10 mod København.

I København gik vi direkte over i udenrigsgården, hvor vi købte en Gammel Dansk og en Nordsøolie til at holde maven i orden på turen. Vi købte også et par colaer og lidt chokolade, som vi sad og nød i lufthavnen inden vi kl. 20.00 gik hen mod Gate C29. Flyet – Airbus 340-300 – lettede kl. 20.55 med en total vægt på ca. 230 tons. Vi kom til at sidde på række 15, som er lige bag Business Class og i et område som kaldes Economy Extra. D.v.s. at stolene er lidt bredere end i den almindelige Economy class, og der blev serveret først for os. Der lå en pude og et tæppe i stolen og efter starten fik vi en halv liters vandflaske, natbriller og øretelefoner. Herefter fik vi tilbudt en drink for middagen – vi valgte en flaske rødvin. Vi kunne enten vælge kylling eller frikadeller til middagen – vi valgte kylling. Her fik vi en ny flaske rødvin og Henning fik også en hvidvin. Maden smagte vældig godt og rødvinen kunne også drikkes, selv om den var kold. Vi var nu nået til Sct. Petersborg og temperaturen udenfor var –54 grader, hastigheden 930 km/t og højden ca. 10 km. Herefter fik vi kaffe og en likør/bailey.

Vi havde hver en lille TV-skærm indbygget i sædet foran, hvor vi kunne vælge mellem 12 film, 18 musikprogrammer, 10 spil, og så kunne vi vælge mellem et kamera foran på flyet og et under flyet. Da vi var færdige med at spise blev lyset slukket og vinduerne lukket af. To timer før landing blev lyset tændt igen, og vi fik udleveret en våd varm klud til at tørre os med. Herefter blev der serveret morgenmad med kaffe og juice. Vi udfyldte to udleverede blanketter om, hvor vi skulle bo og om vores sundhedstilstand – og den var i øvrigt udmærket !.

Lørdag, den 4. september 2004

I lufthavnen kom vi først til et sted hvor vi skulle aflevere den udfyldte sundhedsblanket, og derefter skulle vi igennem visakontrollen. Der var ca. 40 rækker, hvor der var ca. 20 m. kø i hver række. Det tog ca. 30-45 min. at komme igennem. Herefter skulle vi finde kufferterne og til sidst kom vi ud til Kuoni-rejselederen Mike. Efter at alle var samlet, kørte vi i bus til hotellet – det tog ca. 45 min. På hotellet afleverede vi vore pas og fik nøglen til vort værelse nr. 716 – et flot værelse med udsigt ud over byen. Efter at vi havde pakket ud, gik vi ud og købte et par flasker vand, inden vi skulle til informationsmødet kl. 16.30. Det foregik på hotellet og serveringen bestod i the. På mødet fik vi en masse praktiske informationer om vort ophold og diverse ture. Vi meldte os til en velkomstmiddag om aftenen kl. 18.00 på hotellet. Den bestod af en halv snes retter og en øl (14 $ pr. person) og fik undervisning i at bruge spisepinde. Herefter gik vi en lille tur rundt om hotellet m.m. og gik i seng kl. 22.00. Kl. 23.30 blev vi vækket af telefonen – så vi troede at det allerede var morgen – det var en SMS fra Merete. Vi sov rimeligt resten af natten.

Søndag. den 5. september 2004

Kl. 6.30 stod vi op, idet vi skulle på tur fra kl. 8.00. Så efter morgenmaden var vi 20-25, der skulle på dagens udflugt som først gik til Peking Zoo, hvor vi så deres 4 pandabjørne. Herefter gik turen til Sommer Paladset, hvor vi gik rundt et par timer og samledes kl. 12 ved Marmorskibet. Ikke langt herfra spiste vi frokost. Igen en masse retter og igen smagte det rigtig godt. Det havde regnet i nat, så vi havde taget paraplyer med, men det var nu ikke nødvendigt, idet det var omkring 30 graders varme og kun let overskyet. Efter frokosten kørte vi hen til et tibetansk lama tempel, hvor vi også var et par timer. (Oprindelig blev bygningerne opført som residens for en prins, der senere avancerede til kejser. En særlig regel betød, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser. Derfor blev stedet i 1744 omdannet til tempel for lamaismen, den særlige tibetanske udgave af buddhismen. Kun takket være en speciel indsats lykkedes det at redde bygningerne fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen, og i dag kan vi glæde os over synet af de mange velbevarede statuer. Den 18 meter høje Maitreya Buddha, der er skåret ud af ét stykke sandeltræ, vil uden tvivl tage pusten fra de fleste. Der var rigtig mange flotte bygninger, hvoraf en del var bedetempler, som blev flottere og flottere jo længere vi kom ind på området. Til sidste var der et tempel med en 18 m. høj figur og vel omkring 6-7 m. i omkreds. Den var lavet af eet stykke træ. Ved nogle af templerne brændte man røgelsespinde af i nogle store kar udenfor. Vi kom tilbage til hotellet ved 15-tiden. Vi gik en tur mod vest og kom hurtigt til at gå i nogle hutonger, og vi nåede næsten ned til Den Himmelske Freds Plads, inden vi vendte om igen. Kl. 18 skulle vi sammen med holdet fra dagens tur over til nabohotellet – Hademen Hotel – og spise Peking-and. Hertil fik vi forskellige retter, kinesisk rødvin, øl og risbrændevin. Efter en hyggelig aften, gik vi en tur ned ad gaden og så bl.a. kinesere, som dansede på nogle pladser ved siden af vejen.

Mandag, den 6. september 2004

Vi stod op ved 7.30 tiden og spiste morgenmad kl. 8.30. Herefter pakkede vi vore kufferter og fik dem placeret i et aflukke på hotellet – den ene i en uge og den anden til i aften, hvor vi skulle starte vores rundrejse. Vi tog nu en taxi ud til YaXiu New Market (20 yuan). Her var der masser af tøj, sko, tasker m.m. i en god kvalitet i 3-4 etager. Alle ville sælge, så vi skulle lige finde ud af hvordan vi skulle agere, når de kom med et alt for højt startbud. F.eks. 1 polo + 2 T-shirt til 480 blev til 100 yuan. Elin købte en flot taske til 120, hvor startprisen var 400. Ved 13-tiden kørte vi i taxi tilbage til hotellet og gik ind i det cafeterialignende restaurant overfor hotellet. Her fik vi nogle retter og øl til i alt 50 yuan. Vi gik herefter ud til silkemarkedet, hvor vi gik i en times tid. Vi købte bl.a. en trefod til fotoapp. – Elin en trøje og T-shirt og Henning 3 par strømper. Da vi kom ud af markedet for at gå tilbage, var himlen blevet helt mørkeblå, så vi valgte at tage en taxi tilbage til hotellet (10 yuan). Et par minutter efter vi var kommet tilbage til hotellet, stod det ned i stænger. Vi gik ind i indkøbscentret under hotellet og købte øl, vand og snacks til nattens togtur. Herefter sad vi og fik en kop kaffe og en kage på en cafe i centret (55 yuan – mere end middagsmaden med øl til). Kl. 18.30 blev vi hentet ved hotellet og kørt til banegården. Nu hed vores rejseleder Majbritt. På banegården – Den Vestlige Banegård – skulle bagagen igennem samme sikkerhedsprocedure som i lufthavnen – men sjovt nok var der ingen til se, hvad der blev skannet! så det var åbenbart mest for syns skyld med den kontrol. Vi stod herefter og ventede i næsten en time i en afgangshal, som var fyldt med kinesiske rejsende. Som fremmede vesterlændinge blev vi overbegloet, ligesom vi også studerede de mange forskellige kinesere. Toget kørte til det fastsatte tidspunkt (vistnok kl. 20.15). I toget blev vi anvist vores kupe, hvor der er plads til 4 personer. De to andre var et par halv-ældre meget rejsevante damer fra Ringsted. Vi rejste med den bedste klasse i Kina kaldet ”soft sleeper”, så der var fine dyner og hovedpuder, en fladskærm og høretelefoner ved hver soveplads. Vi kunne vælge forskellige film og radioprogrammer. Der var også en thermokade med varmt vand til kaffe/te. Billetten viste en pris på 417 yuan, hvis man havde underkøjen og 400 yuan, hvis man havde overkøjen. Der var også en spisevogn med toget, men Kuoni havde erfaring for at mad standarden ikke var så høj, så vi fik en fyldt sandwich, en banan og ½ l. vand. Kl. 22.00 blev der gjort klar til at sove. Elin havde tilbudt de ældre damer, at hun godt ville sove i den øverste køje. De havde været lidt nervøse for at skulle kravle derop. Sengene var udmærkede, men der var noget støj fra toget. Jeg sov rimeligt det meste af natten, mens Elin døjede med at sove for min snorken. Damerne hørte vi ikke så meget til, men de havde sovet dårligt ! Inden vi gik i seng havde guiden været rundt med lidt risbrændevin – puhhhhhhha og lidt chokolade.

Tirsdag, den 7. september 2004

Vi havde valgt at blive vækket kl. 6.00, for at vi i de sidste to timer kunne nyde landskabet – og det var en utrolig oplevelse, hvor vi kunne se folk gå på arbejde i markerne, skolebørn på vej i skole og et utroligt flot landskab. Hver m² var udnyttet til at dyrke på, og man kunne fornemme, at alt var lavet med håndkraft. Man gik ad små stier, og vi så ingen maskiner overhovedet. Da vi stod ud af toget i Xian kl. 8.00, var der på stationen en mængde mennesker – om de skulle med tog eller om stationen var det sted, hvor de som daglejere kunne blive hentet til forskelligt arbejde – ved jeg ikke. Men også her var de meget optaget af at se på os – fremmede. Vore kufferter blev afhentet på stationen mens vi gik ca. 300 m. hen til bussen for blive kørt hen til vort hotel – Bell Tower, som var meget flot og lå lige i centrum. På hotellet startede vi med at spise morgenmad, og der var en masse forskelligt at vælge imellem. Kl. 9.45 var vore værelser klar, så vi kunne få et bad. Kl. 10.30 kørte vi i bus hen til bymuren, som omkranser hele centrum af Xian. Muren er 13,7 km rundt om bykernen, dog er 2-300 m. endnu ikke genopført. Her var vi en times tid og der var mulighed for at gå, leje en cykel eller en golfbil og køre en tur oppe på bymuren, som var 8-10 m. bred. Vi gik en tur og nød det gode vejr. Herefter blev vi kørt tilbage til hotellet og ca. 300 m. fra hotellet spiste vi Hot Pot på en restaurant. Ved Hot Pot forstås, at vi hver især har en gryde med kogende vand, hvor vi så selv koger vores mad. Efter frokosten gik vi ind i det muslimske kvarter til den store moske. Efter at vi havde fået fortalt og set området omkring moskeen, som vi ikke kunne komme ind i, gik vi på egen hånd tilbage til hotellet. Vi gik bl.a. igennem den muslimske madgade, hvor man kunne købe mange forskellige retter. Om aftenen spiste vi på et teater, hvor vi var 14, som bagefter skulle se en varieteforestilling (120 yuan pr. stk.) Forestillingen var et Tang Dynasti Show, det var utrolig flot og med godt kinesisk musik. Bagefter kørte vi i bus tilbage til hotellet og gik straks hen til et massagecenter, hvor vi fik fodmassage (80 yuan). Vi var 6 på stribe, som fik massage i 80 min. – både på fødder ben og ryg, det var rigtig godt – vi fik også poser med små varme sten på ryg mm., og nu havde vi rene tæer igen! Skoene blev pudset imens. Klokken var nu 23.30, så vi gik direkte i seng, da vi skulle tidligt op i morgen.

Xian: Godt hotel, som lå lige i centrum. Spændende islamisk handelsgade. Flot bymur omkranser hele den centrale bykerne, dog mangler ca. 200-300 meter af muren, for at den kan nå hele vejen rundt på 13,7 km. i alt. Flot og ren by. På vejen ud af byen så vi flere steder mænd stå og vente på, at der skulle komme nogen og hente dem til forefaldende arbejde – en slag daglejere.

Onsdag, den 8. september 2004

Vi blev vækket kl. 6.00. Kufferterne skulle være pakket og stå udenfor døren kl. 6.45. Kl. 7.30 forlod vi hotellet i bus og på vejen ud af byen, så vi flere steder flokke af mænd stå og vente på, at der skulle komme nogen og hente dem til forefaldende arbejder – det er en slags daglejere. Første stoppested var en fabrik, som lavede terracotta soldater efter samme recept og lertype som de oprindelige. Majbritt forklarede grundigt, hvordan figurerne blev lavet, og hvorledes man kunne skelne hvilken rang og funktion den enkelte soldat havde via deres håropsats mm. Fabrikken ville også gerne sælge nogle soldater m.m. til os. Vi kikkede på nogle som var ca. 80 cm. høje, og som var blevet overtrukket med et lag kobber. Sælgerne var meget aktive over for os. De tilbød at figuren blev fragtet hjem til os for 400 yuan. Selve figuren var gået ned i pris til 800 yuan fra vel et par tusinde. Men vi afslog, fordi bussen skulle videre. Og videre gik det til De Varme Kilders Palads, der ligger ved foden af ”Den Sorte Hingst Bjergkæde”. Kilderne er kendt for deres helbredende virkning og blev brugt af flere kejsere og deres konkubiner. Her var vi en times tid – et kønt område og vejret var rigtig godt. Så gik turen til en af hovedattraktionerne nemlig Terracotta soldaterne, hvortil vi ankom kl. 11. Den første time brugte vi på at gå hurtigt igennem hal 1, 2 og 3, hvorefter vi spiste frokost. Igen rigtig godt mad omkring et rundt bord med glasplade med alle retterne på, som vi rakte til hver især. Her var der også stor buffet, vi kunne forsyne os ved. Herefter brugte vi lidt mere tid i hal 1, som er den største og derefter gik vi igennem museet ved siden af. Kl. 14 forlod vi Terracotta soldaterne og kørte mod lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve til Guilin kl. 15.40. Vores bagage var allerede blevet kørt til lufthavnen, så vi kunne gå lige til sikkerhedskontrollen – rigtig luksus – der var ikke megen slæben bagage på rundturen. Flyveturen varede ca. 1.45 time (12-1300 km) og der blev serveret snacks og et krus vand/sodavand. Efter ankomsten til Guilin blev vi kørt til hotellet. Vi spiste middag på hotellet – samme sted som vi næste dag spiste morgenmad. Vi gik en tur, inden vi gik i seng.

Torsdag, den 9. september 2004

Efter morgenmaden kørte vi i bus til Rørfløjtegrotten. I den tilhørende butik sad der en kvinde, som broderede på et slips. Det så flot ud, så jeg købte et håndbroderet slips til 130 yuan. Rørfløjtegrotten er en af Kinas flotteste drypstenshuler. Den er flot belyst med mange farver, og der er flere meget store rum i hulen. Turen gik nu videre til Elefant klippen, hvor et klippefremspring med lidt god vilje ligner en elefantsnabel som drikker vand fra floden. Næste stop var ved Fubo Hill, hvor vi gik de 325 trin op til toppen. Her var der en fantastisk udsigt ud over byen, som er omkranset af mange spidse bjergtoppe. Nedenunder dette lille bjerg findes nogle huler, hvor ”De 1000 buddhaes grotte” findes. Vi spiste en god frokost på en restaurant, hvor maden var anrettet meget smukt. Vi fik Yin og Yang suppe, noget kød i små poser, der blev fragtet på små tømmerflåder osv. Efter maden var vi til te-ceremoni. Billeder i restauranten viste at Hillary Clinton og datteren også havde været der. Eftermiddagen brugte vi til at gå i byens forretningsgade sammen med Ivan og Vibeke. Vi sad også og fik en øl. Aftensmaden spiste vi på en stor restaurant, der havde en meget stor buffet, igen med en masse god mad. Bagefter var nogen af os inde og se et fantastisk aftenshow med en lyd- og lyssætning og artister i verdensklasse. Her var jonglering med hatte og store hjul, trampolinspring sammen med stolpeklatring, dans og artisteri med tove og tøjstropper i loftet. Da vi var kommet hjem til hotellet, tog vi en taxi ind til centrum for at se alle de flotte lys og lysende palmer samt aftenlivet i handelsgaden.

Guilin: Der ses mange flotte ”bjergtoppe” rundt om byen og ud i horisonten, hvor disen slører de toppe, som er længst væk. Flot og stor handelsgade. Restauranter nåede vi ikke at prøve. Gevaldig aftenbelysning med lysende palmer i flere farver. Så et par kinesere lave Tai Chi oppe på toppen af et af bjergtoppene om morgenen. Mange cyklister kørte forbi hotellet både nogen, som var på vej på arbejde og nogen som kom kørende med lastladet på cykelen fyldt med varer, affald eller meget andet.

Fredag, den 10. september 2004

Efter morgenmaden var vi klar til at tage med bussen ned til båden ved Li floden 25 km. fra Guilin. Forinden var vore kufferter blevet samlet klar til afhentning af en bil og kørt direkte til vort næste hotel i Yangshou. Vi gik ombord på skibet og satte os ved de borde, vi fik anvist. Turen på de 60 km. ville tage ca. 4 timer. Der var en fin udsigt fra bordet, men ret hurtigt gik vi op på dækket, hvor der var frit udsyn, og hvor vi bedre kunne fornemme de flotte omgivelser. Mens vi sejlede, kom der både hen til skibets køkken i agterenden for at aflevere friske grøntsager og måske også kød/fisk. Senere igen kom der små bambusflåder med to mænd, som hægtede sig til skibet, hvor de forsøgte at sælge forskellige ting til os. Vi fik en dejlig frokost på skibet, mens vi sejlede ned af floden. Under hele sejladsen kunne vi nyde de mange forskellige og karakteristiske bjergformationer, som har gjort området så berømt. Efter at skibet havde lagt til i Yangshou, skulle vi igennem hele handelsgaden med aktive sælgere, inden vi nåede frem til vort hotel Paradise. Her fik vi anvist vores værelse, og kufferterne kom ret hurtigt op til værelset. Eftermiddagen brugte vi på en biltur arrangeret af Kuoni. Den foregik i små åbne køretøjer, hvor vi kunne sidde 6 personer i hver. Vi kørte ud på landet, hvor vi gjorde holdt af og til for at se rismarker, landskaber, hvor de tærskede ris, græssende vandbøfler m.m. Hele tiden var der lokale sælgere, som ville sælge postkort og andre ting. Her var bare utroligt kønt. Om aftenen spiste vi til aften i handelsgaden, hvor vi sad ved et langt bord uden for restauranten. Bagefter var vi nogle stykker som havde tilmeldt os til et lyd & lysshow ved Li-floden. Vi kørte i bus derned. Det var et flot show, hvor der var over 400 udøvere og de omkringliggende bjergtoppe blev brugt som kulisser. Der var en fantastisk lyssætning mellem bjergene og på den mørke flod.

Lørdag, den 11. september 2004

I dag kunne vi sove længe, idet vi først skulle være klar kl. 9.30, hvor vi skulle på cykeltur. Majbritt havde bestilt en masse mountainbikes, men hun var ikke helt tilfreds med dem, så hun fartede rundt på pladsen foran hotellet for at tjekke, om de var i orden. Vi havde en lokal guide Henry med, og vi kørte i samlet flok ind gennem byen og på et tidspunkt drejede vi over vejen og forsatte ud på mindre veje som ret hurtigt førte os ud mellem rismarkerne. Vi stod af cyklerne en gang imellem og gik ud for at se, hvad der blev lavet i markerne. På turen var der et par stykker der punkterede, men så kom der nogle nye cykler til dem. Efter at vi havde kørt i 1,5 time, fik vi valget om at fortsætte endnu 1,5 time eller køre hjem til hotellet. Vi fortsatte den skønne cykeltur sammen med Henry og kom først hjem til hotellet ved middagstid. Vi pustede lidt ud ved swimmingpoolen og kølede med et par øl sammen med Vibeke og Ivan. Da vi var dampet af, gik vi alle fire op i handelsgaden og spiste frokost. Majbrit havde fortalt, at i Yangshou spiser man alt med 4 ben og ryggen opad – kanin, hund, rotte, kat og selvfølgelig høns og slanger. Det spiste vi ikke, men det var også nogle af de dyre retter. Hund, kat, kanin og slange kostede 60 yuan for en ret. De retter vi spiste kostede mellem 15 og 20 for en ret. Hertil fik vi en stor øl 630 ml og prisen svingede mellem 5 og 15 yuan. Efter frokost gik vi rundt og kiggede lidt på byens lokale handlende. Der var tandlæge som en anden frisørsalon, skræddere med gammeldags symaskine med håndsving, der sad ude på fortovet, skomager mm. Vi handlede lidt og om aftenen gav Kuoni igen middag midt på handelsgaden til stor fornøjelse for kineserne, som kom forbi. Majbritt havde penge tilovers fra drikkepengekontoen, så vi fik al den øl vi kunne drikke – og hun blev overrasket over hvor meget det blev til! Vi sluttede aftenen med Irish Coffee i en stor gårdhave restaurant sammen med tre fra Kbh der skulle på Yangtze tur og Ivan og Vibeke. Den meget unge serveringspige på restauranten grinede hele tiden, når hun skulle servere for os. Vi ser sikkert sjove ud for dem.

Søndag, den 12. september 2004

Vi spiste morgenmad kl. 8.45 og kl. 9.30 gik vi i samlet trop ned mod Li-floden for at lære at lave Tai Chi.

Vi lærte nu ikke meget, men vores lærermester Henry fra cykelturen viste os, hvordan det skulle gøres. Herefter gik vi gennem handelsgaden og købte bl.a. et par tunge billeder, et par pudebetræk og en bordløber. Kl. 12 havde vi pakket kufferten færdig – og den var tung! Vi købte lidt mere ind i handelsgaden og ved 13.30-tiden satte vi os hos Minnie og fik frokost. Her fik vi kyllingesuppe og to kyllingeretter en cola og øl for 60 yuan. Vi gik nu op i byen, hvor vi fandt en lokal forretningsgade, hvor man solgte grøntsager, frugt, kød, levende ænder og  høns, slanger, frøer, snegle og fisk i små vandbassiner. Så gik vi ned i handelsgaden igen, hvor Elin købte 6 helseruller og en taske. Vi satte os på et centralt sted og fik en øl/cola og kikkede på de mennesker der gik forbi. Der kom en hel masse unge kinesere, som ville fotograferes sammen med os. Elin tog også et samlet billede af dem. Der kom også en kineserdame, som fortalte at hun i 1996 havde haft en artikel i et dansk blad. Hun arrangerede ture i omegnen, hvor hun havde en gård/jord, hvor man kunne komme og se hvorledes man dyrkede markerne. Vi fik hendes emailadresse, så at vi næste gang kunne komme og besøge hende.

Yangshou: Et af de skønneste steder i verden! Fantastisk flot natur – søde og venlige mennesker og altid glade og smilende. Mange gode butikker og restauranter med god og billig mad. Interessant handelsliv, hvor landbefolkningen kommer ind til byen for at sælge deres produkter. Flere af de karakteristiske bjergtoppe støder tæt op mod husene. Ganske få tiggere og nogle enkelte handicappede.

Kl. 17 gik vi tilbage til hotellet, hvorfra vi kørte kl. 17.30 mod lufthavnen i Guilin. Vi ankom til lufthavnen ved 19-tiden. Alle kufferter blev checket ind samlet, så det var let for os. Ved sikkerhedskontrollen blev mine to dåseøl konfiskeret – dem måtte jeg ikke tage med ind. Flyet afgik kl. 20.30. På turen kunne vi få øl, vand, kaffe og te samt en bolle og en skive roulade. Vi ankom til Beijing kl. 23.00, hvorefter turen gik tilbage til vort hotel.

Mandag, den 13. september 2004

Jeg stod op kl. 7.30 og gik i bad og var nede i receptionen kl. 7.50, idet jeg skulle have spurgt Majbritt om hvornår vi skulle møde i morgen, hvor vi bl.a. skulle til den forbudte by. Mødetidspunktet var kl. 8. Vi var først klar til at gå ned til morgenmad kl. 9.10 og restauranten lukkede for morgenmad kl. 9.30 – så vi fik travlt med at spise. Ivan og Vibeke var der også. De ville tage en taxi ud til Sommerpaladset i dag. Vi vekslede 200 $ og gik ned gennem hutongerne. Vi gik til venstre ind gennem de små gader/stier og fandt bl.a. en restaurant, som så meget fin ud med bl.a. glastag. Den kunne vi godt tænke os at prøve – i dagstimerne. Vi gik videre ned til den Himmelske Freds Plads. Vi var oppe og se Mao´s bolig og omme bag denne bygning spiste vi frokost et sted, hvor der kun kom kinesere. Vi betalte 38 yuan for et par skåle ris med kylling/kød/grønne stave og en øl samt majsuppe. Vi ville have været inde i Folkets Store Hal, men her var lukket p.gr. af et eller andet fint besøg. De var i gang med at rulle den røde løber ud. Vi gik herefter op til forretningsgaden Wangfujing, hvor vi var inde og få en is hos MacDonald´s. Vi gik videre hjem til hotellet til kl. 18.30. Vi fik en halv time på øjet og en øl. Kl. 19.30 gik vi ud for at få noget at spise. Vi gik ind på hotellets 5. sal, hvor der var nogle restauranter. Vi gik ind på den der så pænest ud med hvide duge på bordene. Det viste sig dog at deres menukort kun fandtes på kinesisk. Så vi måtte pege på nogle billeder. Det blev noget hønsekød i en skål grøntsagssuppe, ris og en øl. Vi skulle betale de 60 yuan inden vi fik maden serveret. Vi spiste lidt af hønsekødet og risen og gik så ret hurtigt. Vi gik over på nabohotellet Hademan, hvor vi tidligere havde fået Peking And. Her fik vi langt om længe serveret en kyllingeret og ris samt en flaske iskold rødvin lige fra køleskabet. Bortset fra den kolde rødvin smagte det udmærket. Da vi kom over til hotellet mødte vi bl.a. Ivan og Vibeke. Vi satte os på en udendørsrestaurant og fik en øl. Inden vi skiltes kl. 23.30 aftalte vi at vi skulle spise sammen i morgen aften.

Tirsdag, den 14. september 2004

Vi stod op kl. 6.30 og efter morgenmaden steg vi på bussen kl. 8.00. Vi kørte til den Forbudte by, hvor vi fik fortalt en hel masse historie af Majbritt. Ved 12-tiden kørte vi videre til en restaurant drevet af kinesere, som stammede fra et område i nærheden af Vietnam. Mens vi spiste var der dans og underholdning på en scene tæt ved vort bord. Herefter gik turen videre til en silkefabrik, hvor vi så hvorledes man spinder tråde fra silkesommerfuglelarvens puppe. Vi købte to silkedyner til knap 1.200 yuan (850 kr.). Det var nu blevet regnvejr og næste stop var ved Himlens Tempel. Det blev en våd fornøjelse, men der var flot alligevel. Vi var tilbage ved hotellet kl. 17. Kl. 19 mødtes vi med Ivan og Vibeke og da det stadig regnede kraftigt tog vi via forretningscentret over i nabobygningen, hvor der var en restaurant ”Happy Hour”. Her kunne vi få alt hvad vi kunne spise og drikke for 39 yuan hver. Herefter satte vi os ved cafeen i centret og fik en kop kaffe. Vi gik i seng kl. 23.

Onsdag, den 15. september 2004

Vi stod op kl. 6.30 fordi vi ikke kunne sove mere. Ved 9-tiden tog vi en taxi ud til YaXiu New Market for at bl.a. at købe jakker. Vi købte Colombia-jakker til 210 pr. stk. (160 kr.). Elin købte sko og vi købte 3 Rolexure til 300 yuan. Ved 12-tiden gik vi op på den øverste etage og købte en øl/cola og herefter en portion kylling og ris til 50 yuan og en risblanding til 8. Vi tog hjem ved 14-tiden. Efter at vi havde fået en kop kaffe på hotelværelset tog vi en taxi ud til perlemarkedet. Her købte vi bl.a. et etui til Jonas´ fottoapp. (50), 8 stk. julekugler (55), 5 stk. boksechorts (100). På markedet mødte vi Ivan og Vibeke, Ved 17-tiden gik vi fra markedet og gik via gangbroen over til anden side af den store vej. Her var der en restaurant, som Majbritt havde anbefalet. Da vi gik ind blev der af ham som stod i døren råbt: ”Nu kommer der to gæster” hvorefter alle tjenerne inde i restauranten råber ”Kommer der to gæster ?”. Der var nok 15 – 20 tjenere i blå jakker, som alle gerne ville have os til at sidde netop ved deres borde. Vi satte os ved vinduerne ud mod gaden. Vi bestilte øl, kinaruller og kyllingbryst og to skåle ris (60 yuan). Der blev serveret 6 stk. rigtig gode kinaruller og en hel pandefuld sydende kødstumper, champingnon i en dejlig sød/sur sovs. Det smagte rigtig godt, men kunne slet spise al den gode mad. Så vi kunne have gjort ligesom alle de andre gæster, nemlig at få resterne med hjem i plastikbægre. Efter at vi havde sat os ind på restauranten var det begyndt at regne, så det var godt at vi havde en paraply med. De kinesere, der kom cyklende havde næsten alle regnslag på. Vi har endnu ikke set en cykel med lys på uanset at det er helt mørkt – ej heller en refleks/katteøje ! Det regnede kraftigt da vi gik hjem, så derfor sad vi og hyggede os på værelset og fik også en lille lur. Ved 21.50-tiden gik vi ud – og nu var det blevet tørvejr igen og rigtigt godt vejr. Vi købte nogle bananer og lidt vindruer til at tage med hjem. Men da vejret nu var så godt bestemte vi os for at gå en tur ned til den Himmelske Freds Plads. På vejen derned kom vi bl.a. forbi vejarbejdere, der stadig arbejdede med hakker og spader – ingen maskiner. Vi gik ikke over på selve pladsen, da vi så skulle ned gennem en tunnel med en masse sovende hjemløse mennesker. De så nu meget fredelige ud, men vi valgte at gå hjemad igen. På vejen ville vi gå over til den vej, som går ned gennem hutongerne. Men efter at have gået et stykke tid i en smal og mørk hutonggade endte den blindt – så vendte vi hurtigt om igen. Vi var hjemme ved 23.30-tiden og spiste bananer, vindruer og appelsiner inden vi gik i seng. kl. 24.

Torsdag, den 16. september 2004

Vi spiste morgenmad ved 8-tiden. Ivan og Vibeke ville gerne have os med til at se et akrobatikshow i aften – så de ville bestille billetter. Vi tog en taxi ned til den Himmelske Freds Plads, hvor vi ville se Mao. Først skulle vi udenfor pladsen for at få vore tasker opbevaret. En kineserdamer ville gerne hjælpe os, men hun sagde at det kostede 40 yuan, men da vi selv indleverede tingene kostede det kun 10 yuan. Hun forsvandt hurtigt igen. Vi gik så tilbage til mausoleet og ind i den 3-400 m. lange kø. På vejen ind kunne man købe blomster til Mao – kunstige. De skulle afleveres straks man kom ind i mausoleet, hvor de blev lagt i kasser og sikkert kørt udenfor til salg igen! Mao så meget kunstig ud og hans hoved var kraftig belyst, næsten som om der var en pære inde i hovedet på ham. Da vi var kommet igennem kunne vi købte alt muligt nips med Mao – jeg købte en slipsenål og emblem for 10 yuan. Selve Mao-turen  fra vi startede i køen til vi var igennem mausoleet tog kun et kvarters tid. Efter at vi havde hentet taskerne gik vi over på den anden side af den himmelske freds plads til Folkets store Sal. Også her måtte vi ikke have tasker med ind, så de blev deponeret for 2 yuan pr. stk. og billetterne til Folkets store Sal kostede 30 yuan pr. stk. Folkets store Sal var faktisk flot med nogle imponerende flotte lofter og især lamper. Tykke tæpper og mange malerier af Kinas flotte landskaber. Herefter gik vi langs med den forbudte by til Beihaiparken. Her mødte vi det ældre ægtepar fra København. De fortalte, at de lige havde fået frokost inde i parken på en restaurant ned til søen. Så dér gik vi også hen og fik vor frokost. Vi sad ved et tomandsbord lige ved søen, hvor der sejlede bl.a. cykel- og elbåde. Ved siden af os sad et kineserpiger – og de smaskede bare ! Vi gik rundt på denne lille ø og op på toppen, hvor der var et buddhistisk tårn og vi betalte entré (1 pr. stk) og 2 for at komme op på en afsats hvorfra der var en god udsigt ud over den forbudte by. På nedturen kom vi igennem flere buddhistiske templer. Vi gik herefter over til Kulhøjen, som er menneskeskabt af al den jord, som blev fjernet fra den forbudte by’s ”voldgrave”. Den var høj og stejl, så det krævede en indsats at komme op på toppen. Her var der en fin pagode, hvorfra der også var en rigtig god udsigt. Ved opgangen til højen var der pyntet op med bonsaitræer – nogle af dem bar endog frugter (granatæbler). Efter at vi var kommet ned af højen igen gik vi hen til forretningsgaden Wangfujing, hvor vi efter et stykke tid tog en taxi hjem til hotellet. Kl. 18.30 tog vi af sted i en bil sammen med Ivan og Vibeke til akrobatikshowet. Showet varede i ca. 1,5 time. Det var ganske udmærket, men ikke nær så flot som det vi havde set i Guilin. Salen var gammel og slidt og lys og lydkvaliteten kunne være bedre. Showet var færdig ved 21-tiden og vi tog straks en taxi hjemad. Vi skulle dog ikke sættes af ved hotellet men nede ved den Himmelske Freds Plads. Vibeke skulle hente en jakke, som hun havde fået syet. De ville gerne have os med som bodyguards, da butikken lå langt nede ad en handelsgade. Taxien vi havde kørt med havde set bedre dage, den kunne højst komme op på 60 km/t og så rystede den kraftigt – bremserne var vist heller ikke for gode. Vi fandt syforretningen og jakken passede fint, så Elin fik også lyst til at bestille en, som vi så kunne hente i morgen aften kl. 20 – pris 250 yuan. Efter en øl i naboforretningen tog vi en taxi tilbage til hotellet.

Fredag, den 17. september 2004

Så var vi nået til dagen med et af turens højdepunkter – nemlig Den kinesiske Mur. Vi tog af sted fra hotellet kl. 8.00. Nu var der en del nye der var ankommet i onsdags samt de der havde været i henholdsvis Chengde og på Yangsie floden. Efter en times kørsel kom vi til en cloissonefabrik, hvor kunsthåndværkere med udgangspunkt i kobberting pålimer kobbertråd og derefter udfyldes felterne med maling. Herefter bliver det opvarmet i en ovn og udfyldt med maling igen. Dette fortsætter man med indtil overfladen er helt jævn. Der var mange flotte ting, men vi købte ikke noget. Så gik turen videre til Åndevejen, som vi gik en tur hen ad. Vi kørte videre med bussen inden vi nåede hen til selve Ming-gravene. Vi kørte hen til en restaurant, hvor vi spiste frokost kl. 11.30. I forbindelse med restauranten var der en stor butik – Venskabsbutikken. Så gik turen videre mod Bandaling og muren. Efter at vi var kommet ind på muren skulle vi skåle i champagne (Cider) og der blev taget et billede af os alle sammen. Der var en rute op til hver side. Til den ene side den såkaldte Dronningerute, fordi dronningen havde gået der og til den anden side motionsruten. Vi startede med motionsruten og efter ca. 20 min. var vi nået op til toppen. Her gik vi rundt et stykke tid og nød den flotte udsigt ud over bjergene og Ivan havde øl med, som vi skulle have drukket inden vi gik ned igen. Elin og jeg gik først nedad og jeg gik lidt hurtigere fordi jeg også ville op ad dronningenruten – vi havde kun et ophold på 2 timer her i Bandaling. Dronningeruten viste sig at have samme stigning som den anden rute, så det tog ca. 20 min. at komme op på toppen. Også her var der en flot udsigt og man kunne gå endnu længere ud ad muren. Så gik det nedad igen og det viste sig, at Elin også havde været langt oppe af dronningeruten. Kl. 16.00 gik turen tilbage til Beijing. Det første stykke gik det rimeligt hurtigt, men da vi kom ind i Beijing var der kø det meste af vejen, så turen på de 60-70 km. tog næsten 2 timer. Kl. 18.30 gik vi sammen med Ivan og Vibeke ud at spise. Vi fandt en lokal restaurant, hvor vi fik en masse at spise bl.a. pekingand (90 yuan pr. par). Vi gik videre ned til syforretningen, hvor de unge mennesker var færdig med jakken til Elin – flot !. Vi gik langs hutongerne hjem til hotellet. Her fik vi kufferterne gjort klar til hjemrejsen i morgen. I seng kl. 24.00.

Lørdag, den 18. september 2004

Vi vågnede som sædvanlig ved 7-tiden og ved 8-tiden spiste vi den foreløbig sidste morgenmåltid i Kina. Vi gik herefter en tur i gårdhaven på 6. etage på hotellet og tog nogle billeder. Vi var nede og købe et par CD-er (20 yuan pr, stk.) og kl. 11 tog vi afsked med hotellet og kørte mod lufthavnen. Her tog vi afsked med Majbritt. Flyet afgik kl. 14.45 og allerede kl. 18.45 ankom vi til København. Selvom vor bagage automatisk gik videre til Tirstrup, gik vi med hen til bagageudleveringen, hvor vi tog afsked med vore rejsefæller. Herefter gik vi til indenrigsgården og vort fly afgik kl. 21.10. I Tirstrup blev vi hentet af Jonas. Godt at være hjemme igen – fyldt med en masse positive og gode oplevelser efter 14 dages vellykket rundrejse.

Guiden Maibritt: 24 år og bornholmer. Altid styr på tingene. Konsekvent overfor kinesere, som forsøger at gøre knuder. Forudseende. Giver den rette information på rette tidspunkt. Ikke bange for at stille sig op midt på gaden og give os den nødvendige information. Klar og tydelig stemmeføring.

(Den Forbudte By. Hvor paladsets dybrøde mure en gang var byens højeste, ligger de nu nærmest i skyggen af det voksende antal af hoteller og finanscentre. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger og beskyttet af kejserens livgarde, havde det store palads nærmest karakter af en lille by.
Selvom Den Forbudte By i dag kun overvåges af billetkontrollører, er det stadig ikke helt let at komme indenfor, da der er mange besøgende fra hele Kina, og trængslen er stor.
Lige nord for Den Forbudte By ligger den menneskeskabte bakketop, Kulhøjen. Øverst oppe møder vi en imponerende udsigt over hele Den Forbudte By.)

(Den store Mur. Det er uden tvivl enhver Kina-rejsendes drøm at bestige Den Kinesiske Mur – en drøm, der virkeliggøres på den sidste del af denne dags udflugt.
I bjergene nord for Beijing ligger Den Kinesiske Mur, der med rette er et af verdens mest berømte bygningsværker. Det ubegribelige ved dette fantastiske byggeri er ikke blot, at Muren strækker sig over 6.300 kilometer – men at opførelsen af den samtidig er påbegyndt for mere end 2.000 år siden. Fra oprindelig at have været en jordvold er den i dag en rigtig befæstet mur med skydeskår og vagttårne.
Men selvom den skulle tjene som værn mod de vilde nomadestammer, der huserede nord for Kina, kom Muren dog aldrig til at spille nogen større militær rolle. På andre områder var den imidlertid ganske brugbar. Man havde nemlig et system af røgsignaler, så man hurtigt kunne sende beskeder og advarsler fra vagttårn til vagttårn. Hvor de vigtige karavaneveje krydsede Muren, fungerede den endvidere som kontrolpost.)

(Himlens Tempel. Det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Peking.
På en terrasse af hvid marmor hæver det cirkelrunde tempel sit blå-glaseret tegltag mod Beijings himmel, som et unikt eksempel på Kinas traditionelle arkitektur. I templet findes mange af de forfædretavler, røgelseskar og musikinstrumenter, som blev brugt, når kejseren kom for at bede om en god høst.)

(De berømte hutonger som er traditionelle boligkvarterer bygget dengang man stadig overholdt reglen om ikke at bygge højere end kejserpaladsets mure.) (Sommerpaladset som i århundreder fungerede som sommerbolig for Kinas skiftende kejsere. Ved bredden af den kølige Kunming-sø søgte de tilflugt for sommerens støv og hede inde i Beijing. Især den berømte enkekejserinde, Cixi, havde et nært forhold til paladset. Når som helst søgte hun herud for at nyde freden og den skønne natur. Vi benytter os også af muligheden for at vandre stille og roligt af sted ad paladsets kosteligt udsmykkede gange. Dog er det så som så med freden i den nu offentligt tilgængelige park. Men skønheden og den tidløse atmosfære er stadig til stede.)