Rejseperiode: 26. juni – 3. juli 2018 med RyanAir og Elin’s hotelbooking

Rejsemål: Obidos – Foz do Arelho – Nazaré – Porto – Barcelos – Braga – Bom Jesus do Monte – Guimaraes – Quinta do Pego – Tomar – Fatima

Vi havde i nogle få dage snakket om, at uge 26 så lidt blank ud i vores kalender, så vi kikkede lidt efter billige afbudsrejser. Det havde i år været et usædvanligt varmt vejr fra maj måned til nu og vejrmeldingen meldte ikke om de store ændringer, så vi kunne jo også blive hjemme og nyde det gode vejr. Men så fandt Elin, at Bravo Tours havde en fly uden hotel til 996,- kr. for to personer. Det var da billigt! Vi bestilte rejsen den 21. juni og tilvalgte en kuffert (120,-) og mad i flyet på udturen (2×90,-) i alt kr. 1.296,00.

Gennem Booking.com bestilte vi hotel i Lissabon for den første nat. Et hotel med to overnatninger i Porto. Et hotel i Guimaraes for to nætter samt et ophold på en danskejet vingård i en nat, så vi manglede kun at bestille et hotelophold den sidste nat inden hjemturen. Gennem FDM lejede vi en bil hos AVIS til 961,- kr. i en uge incl. fri km og forsikring uden selvrisiko.

– og ind i mellem holdt vi Elin´s 65 års fødselsdag!!

Tirsdag, den 26. juni 2018

Vi skulle flyve kl. 16.05 fra Billund, så vi kørte således at vi kunne være der ved 14-tiden. Det gik også planmæssigt, men da vi ikke havde bestil P-plads måtte vi helt ud på P9 for at parkere.

Vi blev bordet til tiden, men da vi alle var ombord på flyet, fik vi at vide, at det franske luftrum var hæmmet af en flyvelederstrejke, som betød, at vi mindst skulle vente en time, førend man kunne få en starttilladelse.

Efter ca. 1,5 tim startede vi ned over Holland, Paris – som vi fløj lige over og kunne se ned over centrum – videre ud over Biscayen, Nordspanien til Lissabon.

Vi fik plads på 2. række ved venstre vindue. Efter et par timer fik vi vores mad – kylling og ris m.v. – og vi købte rødvin dertil. De der har bestilt mad fik ligeledes serveret kaffe.

Vi fløj over og forbi Lissabon og tog en stor bue til venstre og igen lavt ind over byen til lufthavnen i den nordlige udkant af byen.

Da vi langt om længe fik vores enlige kuffert, fandt vi hen til AVIS-udlejningen og trak et kø-nummer. Det tog lang tid inden vi kunne blive ekspederet, men så gik det hurtigt. Vi tilkøbte en slags Bro-Biz, således at vi bare kunne køre igennem betalingsanlæggene på motorvejene. – og det fungerede rigtig fint.

Vi valgte en Toyota Yaris. Den var ret ny, hvid og havde kun kørt ca. 6.500 km. Den havde ingen navigation indbygget, så Elin måtte være navigatør – og det er hun bare super til ! – med hjælp fra Google-Maps på mobilen.

Vi fandt hurtigt hen til det hostel, hvor vi havde lejet et værelse for natten. Lisabon Airport Hostel, Rua Cidade de Mocamedes 254, Esq Olivais, 1800-104 Lissabon, 90 €.

Det så lidt skummelt ud. En lidt mørk gade – ingen hotel skilt – men det var jo også et hostel – og adressen viste også, at det lå på 5. sal i den meget kedelige anonyme beboelsesejendom, vi holdt udenfor. Vi ringede på og vi blev hurtigt lukket ind og tog den gamle elevator til 5. sal. Et fint dørskilt viste, at her lå Lisbon Airport Hostel.

Vi blev modtaget af en ung fyr, der drev det lille hostel. Der var kun 6 værelser og fælles baderum og toiletter på gangen. Fælles køkken og opholdsstue, hvor vi også spiste morgenmad, som vi selv skulle tage om morgenen. Alt var utroligt flot dekoreret – lidt ”Art Deco”.

Da vi havde installeret os, gik vi til et butikscenter, som lå lige i nærheden og shoppede lidt rundt. Henning købte en smart polobluse og en T-shirt. Vi købte et kort over Portugal og satte os på en café og fik en mørk øl og Henning fik sin yndlingsdessert – Creme Brulee, inden vi gik hjem i seng.

Onsdag, den 27. juni.

Vi spiste morgenmad i køkkenet. Alt var gjort klar til os i køleskab og med brød på bordet.

Var lige i centeret igen for at købe vand til turen.

Herefter kørte vi ud af Lissabon og nordpå mod Porto ad motorvejen.

Første stop var Obidos. En borglandsby med smukke gamle hvide huse, omgivet af en borgmur og med en stor borg. Vi gik en tur i den hyggelige by.  Herefter gik turen ud til kysten til Foz do Arelho, hvor vi holdt og kiggede ud til Atlanterhavet og den flotte brede sandstrand. Vi kørte ad små veje langs kysten til fiskerbyen Nazaré. Her fandt vi en parkeringsplads og gik en tur ned til vandet og stak tæerne i Atlanterhavet. Vi kiggede på tørrestativerne, hvor der hængte fisk til tørre og kiggede på de gamle fiskerkoner, der solgte fisk, men lige nu var de der vist mest for turisternes skyld. Slentrede lidt i byen og fandt et sted at spise frokost, der endte med at være en tre-retters turistmenu for 26 Euro i alt for begge. Vi fik brød og salat, fisk/bøf og kartofler, et glas vin, Tiramisu og kaffe.

Vi fortsatte til Alcobaca for at se Portugals største kirke, bygget sammen med et meget stort kloster. Et meget stort og højt kirkerum, hvor vi virkelig kom til at tænke på bogen ”Jordens Søjler”.

Nu gik turen til Porto ad motorvej. Vi skulle køre ind igennem Porto til vores hotel, og det var blevet myldretid og rigtig meget trafik, men takket være Googles GPS-dame, kørte vi lige til hotellet uden problemer. Det lå i en lille stille sidegade og efter en opringning til værten og lidt ventetid, blev vi indkvarteret og fik bilen ind i hotellets lille aflåste baggård. Det var ikke et hotel, men en stor lækker lejlighed med to soveværelser, badeværelse og køkken-alrum. Det var rigtig godt. Her skulle vi være to nætter. Værten – Joan – havde givet os nogle tips til indkøbs- og spisemuligheder. Vi købte ind hos nærliggende købmand og slappede lidt af og Henning så lidt fodbold, inden vi gik ud og fandt en lille tapas restaurant, hvor vi spiste til aften. Hotel: Porto D’Epoca II, Rua de Dom Joao Iv, 376 Bonfim, 4000-415 Porto, 296 € for to nætter.

Torsdag, den 28. juni.

Henning hentede morgenbrød og vi spiste morgenmad i vores dejlige lejlighed.

Vi gik ned til midtbyen, forbi Porto’s rådhus og hen til den store kirke, Igreja dos Clérigos, hvor det 75 m høje tårn er Portos vartegn. Vi skulle selvfølgelig op i tårnet. Det betyder, at man går rundt og rundt om kirkerummet med kig ned i kirkerummet flere steder og mange udstillinger. Til sidst nåede vi helt op i tårnet med en fantastisk udsigt over Porto til alle sider. Det var turen på 240 trin værd!

Bagefter huskede vi, at vi har godt af en lille formiddagspause, og fandt en café, hvor vi fik det første glas portvin med et stk. chokolade til.

Nu gik vi mod Douro floden – eller rettere mod Ponte de Dom Luis I broen. Her kom vi forbi banegården, hvor banegårdshallen overalt er utroligt flot udsmykket med store kakkel malerier. Der er i øvrigt også kakkel malerier på mange huse, og mange huse er beklædt med mønstrede kakler. Fra banegården gik vi til domkirken Sé. Men den var ikke noget særligt i forhold til de mange, mange andre flotte kirker, vi besøgte undervejs.

Så gik vi over floden på den store 2-etagers Dom Luis bro. Bygget i 1886 af en assistent til Gustave Eiffel og dens konstruktion mindede da også om Eiffeltårnet.

Portos metro kører også over øverste del af broen til bydelen Vila Nova de Gaia på sydbredden af Douro.

Da vi var kommet over broen var der en svævebane, som vi tog med ned til bredden. Mange steder i Portugal er der specialpris for pensionister, og det var der også her.

På denne side af Dourofloden ligger alle portvinshusene. Og med svævebane billetten havde vi fået en billet til en smagning i eet af husene.

Ved flodbredden lå alle de mange portvinsbåde med portvinsankre og med flotte sejl med logo på og langs floden lå der en masse restauranter.

I en gammel markedshal var der nu et stort foodmarked med streetfood. Her spiste vi frokost. En slags wraps med salat og skinke og en mørk Super Bock.

Bagefter var vi inde i et af portvinshusene – Quinta dos Corvos og købte en rundvisning og smagning – 7 Euro pr. mand. Meget interessant og vi smagte 1 rødvin og 3 forskellige portvin. De sælger kun til restauranter og vinen kan ikke købes i butikker.

Bagefter var vi inde og bruge vores gratis billet – eet lille glas almindelig portvin!

Vi gik tilbage til den anden del af Porto og krydsede nu broen i nederste etage. Slentrede langs kajen på den anden side af Douro og slentrede rundt og kiggede på bylivet med boder og optræden. Vi satte os på en café og fik et glas rødvin og en tallerken oste.

Vi krydsede rundt gennem byen og kiggede på butikker og bylivet og satte kursen tilbage til hotellet. 

Ved 18-tiden kom vi forbi cafe Santiago, som vi havde fået anbefalet af vores vært. Vi måtte jo også smage den lokale specialitet, som vi havde set, at der var mange der spiste – også anbefalet af vores vært – det hedder Francesinha og er flere lag hvidt toastbrød med forskelligt kød, skinke og pølser mellem lagene. Det er overhældt med en stærk tomatsovs, krydret med piripiri. Dertil pommes frites. – Nu har vi smagt det – og behøver ikke spise det mere! Vi fik en øl til.

Bagefter gik vi hjem til lejligheden til dessert, portvin, kaffe, fodbold og i seng kl. 22.30.

Fredag, den 29. juni.

Henning hentede igen morgenbrød hos bageren. Efter morgenmad ryddede vi op og pakkede sammen. Fyldte opvaskemaskinen og lagde nøglen på bordet som aftalt. Vi fik pakket bilen og listet ud af den smalle port, hvorefter fjernbetjeningen skulle lægges i lejlighedens postkasse.

Vi skulle nu køre nordpå i Porto og frk. Google hjalp os gennem bytrafikken og ud til motorvejen. Henning ville gerne have benzin på og efter at have kørt rundt ad småveje et par gange, lykkedes det at komme ind på en tankstation, inden vi kørte på motorvejen.

Vi kørte nu til Barcelos. Byen der er hjemsted for Portugals berømte hane. En legende knytter sig til hanen, der nu er meget berømt. Vi gik en tur rundt i byen og så de forskellige store haner og købte en lille hane, der skal stå i sommerhuset.

Herefter kørte vi ad småveje til Braga. Måske var det en pilgrimsrute, for vi kom forbi en del vandrere. Langs en del af vejene var der høje gamle stenmure. også mellem nogle af markerne var der stenmur, dog noget lavere.

Lidt øst for Braga på en skovklædt skråning kom vi til næste mål. Bom Jesus do Monte, Portugals mest seværdige religiøse helligdom og vigtigste pilgrimsmål. I 1722 udtænkte ærkebiskoppen af Braga den gigantiske trappe i barokstil som adgangsvej til en lille eksisterende helligdom.

Undervejs til kirken passeres først 14 kapeller med episoder fra Jesu vandring til Golgata. Herefter følger et 116 m langt trappeanlæg som falder i to afsnit. Det første med små fontæner af de fem sanser –  synet, hørelsen, lugtesansen, smagssansen og følesansen. Herefter De tre dyder – tro, håb og kærlighed.

Vi gik op af de mange trin og nød udsigten til Braga og det meget flotte og meget velholdte anlæg. Oppe foran kirken var der en stor plads og et parkanlæg. Gik rundt i anlægget og derefter ned af trapperne og tilbage til bilen.

På vejen videre kom vi forbi endnu en stor kirke med et trappeanlæg foran kantet med blå hortensia. Stedet hedder Sameiro og kirken Santuário do Sameiro. Ved kirken var nogle huse og en stor plads. I denne kirke var der bryllup.

Vi kørte videre til vores næste stop i Guimaraes. Vi kørte til vores hotel, der var udvalgt efter beliggenhed tæt på bymidten og at der var parkeringsmulighed. Det viste sig, at det lå i en smal gade, der var fyldt med biler og hvor der kun var to P-pladser udenfor, men vi kunne holde lige udenfor hotellet indtil en anden hotelgæst kørte væk i sin bil, så ville receptionisten flytte vores bil. Hotel Mestre de Avis, Rua D. Joao I, 40 – S. Paio 4810-422 Guimaraes, 128 € for to nætter.

Klokken var nu næste 16 og vi havde ikke fået nogen frokost. Vi fandt et torv, hvor der var flere restauranter i gamle huse og en kirke. På en af restauranterne fik vi en pandekage med kylling og et glas hvidvin.

Om aftenen satte vi os på samme restaurant og fik rejer i hvidløg.   

Lørdag, den 30. juni 2018

Morgenrestauranten var et lille hyggelig lokale lige ved siden af receptionen. Væggene var bygget op af store natursten. Flot opdækning med specielle kopper og udmærket morgenbuffet.

Det var gråvejr, men vi ville i dag tage tovbanen op til et nærliggende bjerg. Vi gik gennem byen og hen til tovbanens start. Det var runde glasvogne, så vi kunne se os omkring på turen op. Jo længere vi kom op, jo mere tåget blev det. På vejen op så vi nogle store sten, som lå under tovbanen. Men oppe på bjerget var der en hel stenskov af kæmpe store sten, som lå hulter til bulder. Det var lidt specielt at gå mellem de store sten, som virkede spøgelsesagtig i tågen. Efter en halv times tid lettede tågen og så så det helt anderledes ud.

Der var en kirke deroppe med en stor åben plads og på den anden side en helt sikkert flot udsigt ud over byen, når det ikke var skyet/tåget. De var ved at forberede et bryllup i kirken.

Tilbage i byen gik vi op til en stor gammel borg – Castelo de Guimares. Vi gik lidt rundt om borgen og en lille park. Vi syntes ikke ville betale entre for se borgen indvendigt, så vi gik tilbage til torvet med restauranterne og fik en ny pandekage til frokost og et glas rosevin.

Herefter hjem på hotellet og hvilede os lidt. Pludselig var der en tuden nede på gaden. det var en lille brandbil, som kom kørende med en helgenstatue, som blev læsset af ved kirken lidt hen ad gaden. Vi skyndte os ned for se på det og gik med folk ind i kirken, som var helt fyldt. Vi satte os og blev der et godt stykke tid, hvor vi sørgede for at rejse os når det andre gjorde det.

Kl. 19.00 startede WM-fodboldkampen mellem Portugal og Uruguay. Vi fandt en lille cafe, hvor vi så kampen og fik en portugisisk drink, som hedder ”Nikita” og derefter en øl. Portugiserne levede voldsomt med i kampen, men blev til sidst meget stille, da kampen var ved at være færdig og de var bagud 2-1, som også blev kampens resultat. Som om det ikke var nok, så styrtregnede det og vi søgte ind på en lille restaurant tæt derved. vi fik kalvekoteletter, vin og dessert med portvin.

Søndag, den 1. juli 2018

Efter morgenmaden forlod vi hotellet og kørte hen til et nærliggende indkøbscenter, for at købe gaver til børnebørnene. Et stort center med gratis parkering i tre etager. Det tog ca. 1,5 time.

Så kørte vi – uden motorvej – over Amerante til Peso da Regna. Nu var klokken blevet godt 14, så vi skulle finde lidt frokost. Vi gik lidt rundt og fandt til sidst en Michelin-restaurant, som passede os. Elin fik tunsalat og H. fik grillet lam + et glas rosevin. Det smagte super godt.

Så gik turen videre langs Dourofloden til vingården Quinta do Pego, som er bygget og ejet af AMKA-vine i Randers. Vejen derop var lidt af en udfordring. En meget lang og smal vej med skarpe serpentiner sving. Alt var bare nyt og flot – også den smalle vej derop. Der var en garage endnu højere oppe, hvor vi kunne parkere bilen. Vi fik desværre et værelse uden udsigt og med et stort handicaptoilet! – men meget flot og stort værelse, dog med separate senge. Overnatningstedet hedder: Hotel Rural Quinta do Pego, Soc. Agricola e Vitivinicola, Valenca do Douro, 5120-493 Tabuaco. 120 €.

H. ville gerne se Danmarks kamp mod Kroatien, som skulle spilles kl. 19.00. Men det var der ikke mulighed for her. Derimod kunne vi køre et par kilometer ned til en restaurant, som lå op af Dourofloden. En flot ny restaurant, som AMKA-vine også havde bygget. Så vi aftalte med hotellet, at vi først spiste kl. 21.00, når kampen var forbi. Elin ville ikke se kampen, så hun blev på hotellet, mens jeg kørte ned til restauranten. Jeg var den eneste gæst, så de to tjenere havde ikke så meget af lave. Jeg fik en dejlig mørk øl – ½ liter. Kampen endte med straffesparkskonkurrence, hvor Danmark tabte 3-2.

På hotellet havde vi bestilt den faste menu til 32 Euro og vinen dertil købte vi glasvis á 3-4 Euro. Vi fik ostesuffle, Agerhøne, snefnug og is. Super menu. Der var 8-10 andre gæster – også i fint tøj.

Mandag, den 2. juli 2018

Vi stod op til en meget meget fin morgenmad. Efter at vi havde gået lidt rundt omkring vingården/hotellet og tog en masse billedet, forlod vi stedet og kørte mod Tomar, hvor vi skulle bo på endnu et vinslot, nemlig Quinta da Anunciada Velha.

Vi har ikke den nøjagtige rute vi fulgte fra Quinta do Pego, men tog den første vej på venstre hånd, da vi forlod vingården. Her kom vi ind på flotte bjergveje gennem Santo Aleixo og op til det højtbeliggende Tabuaco, hvorfra der var en meget flot udsigt ud over runde bakke/bjergtoppe.

Herfra kørte vi ad N329 mod Nila Nova de Paiva og videre til Viseu, hvor vi i en rundkørsel drejede ind til en burgerrestaurant, som viste sig at være delt i to med en traditionel burgerrestaurant, som Burger King og den anden del som et rigtig flot spisested. Den fine del var næste fyldt da vi kom, af kontorfolk mv., som fik deres frokost her. Vi fik en dejlig salat, hvor vi selv skulle vælge, hvad der skulle i. Super godt – billede nr. P1060129. Restauranten hed Casablanca II Bar.

Herefter gik turen videre forbi Coimbra til Tomar. På turen kørte vi gennem store områder, hvor skovene var afbrændt. Vi mener, at der for et par års siden havde været store skovbrande i Portugal og det har nok så været her.

Vi kørte gennem Tomar og direkte ud til Quinta da Anunciada Velha, hvor vi skulle overnatte. Det var nogle ældre bygninger, men meget velholdte og vi fik et dejlig hyggelig værelse på 1. sal med fin udsigt ud over vinmarken, som var lige omkring bygningerne. Quinta da Anunciada Velha, Madalena, 2305-432 Tomar, 75 €.

Vi satte os ned i gården, hvor vi spiste nogle indkøbte flütes med kylling og rosevin. Gårdens gamle hund holdt os ved selskab. Mens vi sad her kom fruen hjem og blev modtaget af sønnen og hans børn. Det var sønnen, som havde budt os velkommen og givet os værelset.

Vi gik en tur rundt om gården, hvorefter vi gik i seng.

Tirsdag, den 3. juli 2018

Morgenmaden fik vi i hendes stue, som var fyldt med nips og dyrefigurer. Vi sad med fin udsigt ud over vinmarken. Morgenmaden blev serveret på en bakke, som blev sat på vores lille bord. Det var en rigtig flot morgenmad.

Herefter pakkede vi sammen og kørte til Tomar, hvor vi gik op til den meget store og meget flotte Tempelridderborg – Convento Cristo. Selv om store dele af borgen lå i ruiner, så kunne man nemt fornemme hvor flot og overdådigt det engang har været. Vi købte billet og var inde i de store bygninger, som stadig var intakte. Det er et must at se denne borg, når man er i området.

Herefter gik turen til Fatima, hvor der skulle være en helligdom over et sted, hvor en engel havde åbenbaret sig for en lille pige i starten af det 19-århundrede. Vi parkerede et godt stykke fra kirken. Det viste sig at være et overdådigt anlæg. Foran kirken var der en plads, som er udformet som Peterspladsen – blot meget større. På pladsen var der en åben bygning, hvor der var gudstjeneste. Under pladsen var der bl.a. to store sale og for enden af pladsen var bygget en enorm katedral, hvor der kunne være flere tusinde mennesker. Alt sammen i marmor og sprit nyt. Kirken mangler bestemt ikke penge.

På vejen hen til bilen fik vi frokost på en restaurant. Herefter gik turen til Lissabon Airport. Vi havde lidt problemer med at finde den rigtige indkørsel til AVIS-biludlejning. Men det lykkedes til sidst. De havde nok forventet, at vi havde sat vor bagage af i lufthavnen, så vi fik lidt travlt med tømme bilen inden den blev kørt hen i vaskeanlægget. Vi var i lufthavnen ved 17-tiden og vort fly skulle afgå kl. 20.05. og lande i Billund kl. 0.35. Vi fløj med Primera Air.

Pris:

Fly	1.296
Billeje, benzin, vejafgifter	2.170
Overnatninger	4.635
Mad og drikke	2.687
Parkering i Billund	475
Diverse	3.102
I ALT	14.365